Vismænd: Skal andre lande kopiere vores klimaindsats, skal vi vise, det ikke er dyrt
INTERVIEW: Det fordyrer klimaindsatsen med et 70-procentsreduktionsmål i 2030, når endemålet stadig er klimaneutralitet i 2050. Vil politikerne skrue op for ambitionerne, bør de i stedet fremrykke målet om klimaneutralitet, mener vismændene.
Morten Øyen
RedaktørMidt under de afgørende forhandlinger om en ny klimalov kaster de økonomiske vismænd fornyet tvivl om fundamentet i forhandlingerne.
Ifølge vismændene er politikerne nemlig på gale veje, når de vil skrive 70 procent reduktion i 2030 ind i loven og ikke i stedet vil pille ved lovens formål: hvornår Danmark skal være 100 procent klimaneutralt.
"Er politikerne blevet mere ambitiøse, bør de ikke vise det ved at skrive et meget højt delmål ind i klimaloven, fordi det kun vil gøre det hele dyrere. I stedet bør de fremrykke endemålet: målet om klimaneutralitet i 2050, og indføre et samlet klimabudget frem til klimaneutralitet. Det vil være vores råd," siger Lars Gårn Hansen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og en del af De Økonomiske Råds formandskab.
Budskabet fra vismændene er en nuancering til det indlæg i Berlingske tidligere på ugen, hvor det efterfølgende fokus i høj grad blev på, at De Økonomiske Råd kun ville afvise 70-procentsmålet.
Vi mener, at det at gøre det på en billig måde også spiller sammen med ambitionen i projektet: at andre lande skal se på Danmark og sige 'det er fedt, det vil vi også gøre'.
Lars Gårn Hansen
Professor i økonomi og en del af De Økonomiske Råds formandskab
Brug for fleksibilitet
Målet om 70 procent er på rekordtid blevet allemandseje i Folketinget og er blevet kaldt "indgangsbilletten" til forhandlingerne om en ny klimalov. Det er dog kun et delmål mod klimaneutralitet i 2050 – og vil uden at fremrykke endemålet blot gøre klimaindsatsen mindre omkostningseffektiv, vurderer vismændene.
"Vi ved faktisk ikke ret meget om, hvad det koster at nå målet, men efterhånden som vi kommer tættere på 2030, bliver vi forhåbentlig klogere på de reelle omkostninger og den teknologiske udvikling. Så længe vi ikke er klogere på det, så vil det være godt med noget fleksibilitet og ikke delmål mejslet i lovtekst," siger Lars Gårn Hansen og tilføjer:
Nu bevæger vi os derhen, hvor det kan blive rigtig dyrt, og så bliver det vigtigere at gøre det omkostningseffektivt, ellers kan omkostningerne risikere at sparke benene væk under selve projektet.
Lars Gårn Hansen
Professor i økonomi og en del af De Økonomiske Råds formandskab
"Hvis det viser sig, at 65 procent i 2030 er den billigste vej til at nå klimaneutralitet i 2050, hvorfor skal man så betale mere for at reducere de danske udledninger med 70 procent?"
Delmål bør i stedet være forbeholdt regeringens klimaplaner, som per definition er mere fleksible end love vedtaget af Folketinget.
Kan stadig skrue op
Klimaloven til gengæld bør ifølge vismændene i stedet kun indeholde formålet med loven – hvornår Danmark skal være klimaneutralt – og det kan politikerne så vælge at rykke frem fra de nuværende 2050, hvis de vil skrue op for ambitionerne.
Det står der i forståelsespapiret:
I det fælles forståelsespapir for den nye regering, som Socialdemokratiet har forhandlet med Radikale, Enhedslisten og SF, indgår følgende formulering:
"En ny regering vil: ...
Indføre bindende mål. I det førstkommende folketingsår vil en ny regering fremlægge et forslag til en klimalov med bindende delmål og bindende langsigtede mål, indeholdende:
1. Et mål om reduktion af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Det er et meget ambitiøst mål, og det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål.
2. At Klimarådet skal bistå en ny regering i at afgøre, hvilke reduktionsmål og virkemidler der sikrer, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.
3. At der foretages en årlig opfølgning på, hvordan det går med målene, og denne opfølgning skal ske i sammenhæng med finanslovsprocessen."
Kilde: 'Retfærdig retning for Danmark'.
Klima
Klima
