Økonomiske vismænd støtter opgør med budgetlovens underskudsgrænse

UNDERSKUD: Formandsskabet for Det Økonomiske Råd ser gode argumenter for at lempe budgetloven og give mulighed for en finanspolitik med et højere offentligt underskud. Et naivt forslag, lyder det fra Venstre.

Professor Lars Gårn Hansen er medlem af Det Økonomiske Råds formandsskab og stod i fravær af rådets formand, Carl-Johan Dalgaard, for præsentationen af rådets nye rapport.
Professor Lars Gårn Hansen er medlem af Det Økonomiske Råds formandsskab og stod i fravær af rådets formand, Carl-Johan Dalgaard, for præsentationen af rådets nye rapport.Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Coronakrise har gjort det stadig mere relevant seriøst at overveje et opgør med budgetlovens rammer og begrænsninger for den økonomiske politik.

Det mener formandsskabet i Det Økonomiske Råd. De vurderer med afsæt i rådets nye statusopgørelse over dansk økonomi, at der er gode grunde til en mærkbar lempelse af budgetlovens såkaldte underskudsgrænse.

”Vi ser gode argumenter for, at man sænker underskudsgrænsen,” siger professor Lars Gårn Hansen fra Det Økonomiske Råds formandsskabb.

Aktuelt giver budgetloven mulighed for en økonomisk politik med et underskud på 0,5 procent af BNP på den såkaldte strukturelle saldo.

Det er en naiv tilgang, Det Økonomiske Råd kommer med. Al logik siger, at hvis man giver politikere mulighed for at bruge flere penge, så er det sandsynligt, at det kommer til at ske.

Troels Lund Poulsen
Finansordfører for Venstre

Den grænse er det ifølge Det Økonomiske Råd ”relevant” at sænke til 1 procent af BNP, når budgetloven i starten af næste år skal evalueres og revideres.

Rådet har også tidligere af flere omgange overvejet og peget på, at der kan være et behov for at gøre budgetloven mere fleksibel.

Men coronakrisen og dens økonomiske bivirkninger har nu gjort udfordringerne omkring underskudsgrænsen særlig aktuel.

Ikke en decideret anbefaling
Lars Gårn Hansen understreger, at der ikke er tale om en egentlig anbefaling fra rådet. Og at det er afgørende, at man ikke gør det for at øge de offentlige udgifter og investeringer i den nuværende økonomiske situation.

”Vi har fuld forståelse for, hvis man vælger at ændre underskudsgrænsen. Men vi har også fuld forståelse for, hvis man ikke gør det,” siger Lars Gårn Hansen.

Dokumentation

Det Økonomiske Råd om finanspolitik, budgetlov og underskudsgrænse

I sin nye rapport går formandsskabet skridtet videre i forhold til tidligere overvejelser og forslag vedrørende revision og præciseringer af budgetloven.

I den nuværende situation er det ifølge formandskabet "relevant" at sænke underskudsgrænsen fra 0,5 pct. af BNP til 1 pct. af BNP. Men som udgangspunkt skal finanspolitikken ikke ændres set i forhold til, vad der allerede er vedtaget og planlagt - herunder med regeringens forslag til finanslov for 2021.

Det skriver formandskabet:

Formandsskabet anbefaler samlet set og med de givne forventninger til den økonomiske udvikling ikke en yderligere lempelse af finanspolitikken i 2021.

Det er formandskabets vurdering, at finanspolitikken bør lempes, hvis den økonomiske situation udvikler sig markant mere nagtivt end forventet.

Med de givne forudsætninger nås det mellemfristede mål om balance i 2025 ikke. Denne vurdering afviger fra regeringens vurdering, som er, at der opnåes balance i 2025.

Underskuddet i 2025 (øger) risikoen for, at det offentlige underskud i de efterfølgende år kommer i konflikt med den nuværende underskudsgrænse (...) Samtidig efterlader forløbet et meget lille spillerum til uforudsete udgifter og staniliseringsmæssige behov, der måtte opstå.

En lavere underskudsgrænse vil (...) gøre det muligt at erstatte det mellemfristede mål om balance med et mål om undeskud på eksempelvis 1/2 pct. af BNP.

En lavere grænse vil med de givne forudsætninger ikke bringe den finanspolitiske holdbarhed i fare, men hvis den lavere grænser udnyttes til at sænke de mellemfristede mål, vil holdbarheden blive svækket.

Samlet set vurderer formandsskabet, at der er gode argumenter for at sænke underskudsgrænsen i budgetloven fra 1/2 til 1 pct. af BNP.

Læs hele rapporten fra Det Økonomiske Råd


Altinget logoSundhed
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget sundhed kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00