Vismændene svarer igen: Vi har sikret os mod metodeproblem

Niels Glavind fra Bureau 2000 rejser en metodekritik af vismandsrapport. Vi har dog kunnet sikre os, at et metodeproblem ikke opstår, skriver formandskabet af De Økonomiske Råd.

Placeholder image
Niels Glavind anfører om vismændenes forårsrapport, at der skulle være sammenligningsproblemer med OECD-data. Problemstillingen spiller ingen rolle i forhold til vores analyse, skriver vismændene. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I vores forårsrapport spørger vi: "Hvis man øger antallet af voksne per barn i daginstitutionerne, kan man da spore en positiv indflydelse på børnenes senere indlæring?".

Det sidste måler vi på testresultater i folkeskolen, herunder fra afgangseksamen. Vi undersøger også, om en forøgelse af andelen af medarbejdere med formel pædagoguddannelse har en effekt, og om mødet med de voksne i daginstitutionerne mindsker sandsynligheden for, at børnene modtager specialundervisning eller kommer i kontakt med psykiatrien.

Vi stiller spørgsmålet for at afklare, hvorvidt yderligere ressourcetilførsel til dagsinstitutionerne ikke bare er til glæde for børnene her og nu, men også påvirker deres videre færd i skolen.

Hvis personalets indsats (også) betyder, at børnene klarer sig bedre i skolen, har udgifterne karakter af en investering, hvilket selvfølgelig vil være relevant at vide for landets beslutningstagere.

Undersøger relevant variation
Konkret spørger vi om børn, der har gået i en daginstitution med flere end normalt antal voksne per barn, klarer sig bedre i skolen, end børn, der har gået i den samme institution, men har mødt færre end normalt antal voksne per barn.

Analysens resultater påvirkes ikke af, at nogle dagsinstitutioner varigt måtte være mere velfungerende end andre

Carl-Johan Dalgaard, Nabanita Datta Gupta, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch, formandskabet af De Økonomiske Råd

"Normalen" udgøres af det gennemsnitlige antal voksne per barn i den pågældende institution. Det er teknisk muligt, fordi normeringerne svinger lidt over tid, for eksempel grundet tidsforskydelse i afgang og tilgang af ansatte; i gennemsnit med omkring 0,5 børn per voksen på vuggestueniveau og 1,3 børn per voksen på børnehaveniveau.

Det svarer faktisk til mere end den forventede stigning i antallet af voksne per barn som følge af den seneste aftale om "minimumsnormeringer". Det er relevant variation, vi har med at gøre her.

Analysens resultater påvirkes ikke af, at nogle dagsinstitutioner varigt måtte være mere velfungerende end andre; det er kun tidsmæssige personalebevægelser inden for institutionerne, der påvirker resultaterne. Der tages desuden højde for et omfattende sæt af forklarende variable, herunder forældrebaggrund.

Metodekritik af rapporten
Vores anstrengelser til trods kan vi ikke påvise en signifikant gunstig sammenhæng.

Det betyder ikke, at normeringer og pædagogkvalifikationer er uden betydning. Det betyder nok blot, at flere ressourcer ikke er forbundet med yderligere forbedringer.

I sit debatindlæg rejser Niels Glavind en metodekritik. Bekymringen er, at daginstitutionerne tildeles ekstra ressourcer i perioder, hvor de modtager børn med særlige vanskeligheder.

I så fald er det jo oplagt, hvorfor (lidt) flere pædagoger fra et år til det næste ikke leder til forbedringer. Indsatsen er jo designet til at sikre "status quo". Det er, hvad vi finder, kan man sige.

Men den slags udsving i antallet af voksne per barn indgår ikke i datagrundlaget for analysen. Nævnte ressourcebevægelser konteres kommunalt og ikke på den enkelte institution.

Dermed har vi kunnet sikre os, at metodeproblemet ikke opstår. Vores resultater kan derfor ikke tilskrives den nævnte "mekanisme", men muligvis, at Danmark i udgangspunktet (på fornuftig vis) allerede bruger mange ressourcer på at passe på vores børn.

Data stammer ikke fra OECD
Rubrikken i debatindlægget (som næppe er forfatterens) antyder, at de data, der indgår i vores analyse, stammer fra OECD. Det er ikke tilfældet; de stammer fra de danske dagsinstitutioner.

Det er dog korrekt, at vi i et beskrivende afsnit anvender OECD-data til skønsmæssigt at sammenligne den gennemsnitlige normering i Danmark med tilsvarende i andre lande.

Niels Glavind anfører, at der skulle være sammenligningsproblemer med disse data. Problemstillingen spiller som nævnt ingen rolle i forhold til vores analyse.

Men den påvirker, hvad der kan anses for at være en plausibel fortolkning af vores resultater. Hvis OECD-data er så fejlbehæftede, som Glavind hævder, er forklaringen på vores resultater måske en anden, end vi forestiller os.

Uklart, hvorfor administrationstiden skulle blive øget
Niels Glavind antyder, at tidsanvendelse måske kan bidrage med en forklaring.

Det står os ikke klart, hvorfor en (mere veluddannet) ekstra kollega automatisk skulle øge administrationstiden

Carl-Johan Dalgaard, Nabanita Datta Gupta, Lars Gårn Hansen og Jakob Roland Munch, formandskabet af De Økonomiske Råd

For at kunne forklare vores resultater kræver det, at når der i perioder er flere voksne end normalt i en konkret institution, så anvendes hele den ekstra ressource på andre formål end at være sammen med børnene.

I så fald er antallet af "voksentimer" per barn uændret, hvilket leder til, at der ikke kan observeres en effekt. Tilsvarende må logikken være, at den gennemsnitlige tid, der anvendes på andet end børn, stiger én til én, hvis andelen af personalet, der har pædagoguddannelse, går op.

Det står os ikke klart, hvorfor en (mere veluddannet) ekstra kollega automatisk skulle øge administrationstiden. Vi medgiver, at vi ikke kan ikke afvise forklaringen, da vi ikke kan observere antallet af timer, som medarbejderne er sammen med børnene, men blot den samlede arbejdstid.

Hvis dette anses for at være en plausibel forklaring, vil den dog under alle forhold tilsige, at læringsudkomme ikke kan ventes at blive stimuleret ved øget ressourcetilførsel – medmindre man samtidigt sikrer, at arbejdsgangen i landets dagsinstitutioner forandres.

Omtalte personer

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

Nabanita Datta Gupta

Professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, vismand, De Økonomiske Råd
ph.d i økonomi (Cornell Uni. 1992), ba. i økonomi og computervidenskab (Smith College 1985)

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser