Debat

Vismand: Hvordan påvirker olien de offentlige finanser?

DEBAT: Lavere oliepriser styrker økonomien for stort set alle andre end dem, der tjener deres penge på at fremstille eller sælge olie. Men det rammer naturligvis også danske Nordsø-indtægter, skriver miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Olieprisen har stor betydning
for de offentlige finanser, fordi indtægterne fra olieproduktionen i den danske
del af Nordsøen bliver beskattet, skriver miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen. 
Olieprisen har stor betydning for de offentlige finanser, fordi indtægterne fra olieproduktionen i den danske del af Nordsøen bliver beskattet, skriver miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen. Foto: De Økonomiske Råd
Minna Møbjerg Stevnhoved
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Professor Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand

Olieprisen har svinget markant de seneste år. En tønde olie koster i dag omkring 40 dollar.

Det er en del mere end de 10 dollar, den kostede omkring årsskiftet 1998-99, men markant mindre end prisen på over 100 dollar fra starten af 2011 og frem til sommeren 2014.

Nært forbundet med udlandet
Ændringer i olieprisen påvirker virksomhedernes omkostninger. Det gælder i særlig grad for fremstillingsvirksomheder, fordi olie og anden energi er et vigtigt input til deres produktion.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Udsving i olieprisen har derfor betydning for de generelle varepriser og dermed for forbrugernes købekraft og for beskæftigelsen.

I Danmark eksporterer og importerer vi mange varer set i forhold til vores størrelse, og den økonomiske udvikling i Danmark er nært forbundet med udviklingen i udlandet.

Lavere oliepriser gør det billigere for virksomhederne at fremstille deres varer og billigere for husholdningerne at købe dem. 

Lars Gårn Hansen
Miljøøkonomisk vismand

Derfor kan man ikke nøjes med at fokusere alene på dansk økonomi, når man skal vurdere betydningen af oliepriserne. Man er også nødt til at tage højde for, hvordan den udenlandske efterspørgsel og priserne på eksport- og importvarer ændrer sig.

Konsekvenserne af prisændringer
Udover de realøkonomiske konsekvenser, dvs. påvirkningen af BNP-vækst og beskæftigelse mv., har olieprisen stor betydning for de offentlige finanser, fordi indtægterne fra olieproduktionen i den danske del af Nordsøen bliver beskattet.

Under en lang række forudsætninger er en tommelfingerregel, at de statslige indtægter fra Nordsøen stiger med 2-2½ mia. kr. når olieprisen stiger med 10 dollar.

Realøkonomisk varierer konsekvenserne fra branche til branche og fra land til land.

I brancher, hvor energiintensiteten er lav, vil en stigning i olieprisen have relativt små negative konsekvenser – og nogle brancher kan ligefrem drage konkurrencemæssig fordel af stigende oliepriser.

Lige omvendt forholder det sig i energiintensive brancher.

Et kraftigt stigende BNP
Den seneste tid er oliepriserne dog faldet, og så sent som i onsdags meddelte Finansministeriet, at de nedjusterer deres skøn for oliepriserne i 2020 fra 100 til 70 dollar.

Ifølge ministeriet reducerer dette det finanspolitiske råderum med 5 mia. kr.

Hvad angår de realøkonomiske konsekvenser af et varigt fald i olieprisen på 30 dollar, er det forventeligt, at BNP vil stige relativt kraftigt de første år.

Baseret på en beregning på Det Økonomiske Råds sekretariats makromodel, SMEC, anslås det, at BNP vil blive løftet med sammenlagt op mod 1 pct. i løbet af de første 3-4 år.

Lavere priser styrker økonomien
Lavere oliepriser gør det billigere for virksomhederne at fremstille deres varer og billigere for husholdningerne at købe dem.

Hvis man for en stund tilsidesætter hensyn til klimaet og anlægger et snævert økonomisk blik, må man derfor konkludere, at lavere oliepriser styrker økonomien for stort set alle andre end de, der tjener deres penge på at fremstille eller sælge olie.

For staten byder de lavere oliepriser dog også på en udfordring de kommende år.

De lavere oliepriser betyder færre indtægter fra denne kilde. Det trækker isoleret set i retning af en svagere holdbarhed, og samtidig er der grænser for, hvor store de offentlige underskud må være, da det strukturelle underskud ifølge budgetloven ikke må være større end 0,5 pct. af BNP.

For regeringen ligger der derfor en opgave i at finde ud af, hvordan den vil reagere på udsigten til lavere oliepriser.

Dokumentation

Altinget: energi og klima og Altinget: forsyning sætter den næste måned fokus på de lave oliepriser og har samlet et panel af debattører, som vil diskutere mulige konsekvenser for grøn omstilling og dansk økonomi. 

Følg debatten hver onsdag, og husk, at du som læser altid er velkommen til at deltage, enten ved at benytte kommentarfeltet i bunden af indlæggene, eller ved at sende et indlæg til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Gårn Hansen

Professor, lic.polit., Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Uni., miljøøkonomisk vismand
ph.d. (Københavns Uni. 1997), cand.polit. (Københavns Uni. 1986)

0:000:00