Vismandsrapport: Spekulant-lovændring vil især komme de rigeste til gavn
SPEKULANTSTOP: Tiltagene mod udenlandske boligspekulanter vil virke, men har også en bagside, vurderer ny rapport fra De Økonomiske Råd.
Maria Neergaard Lorentsen
JournalistBoligministerens drøm om at holde kortsigte boligspekulanter væk fra boligmarkedet vil muligvis gå i opfyldelse. Men tiltaget vil ikke hjælpe dem, der har brug for det, og skaber ovenikøbet en risiko for en forringet boligmasse og svækket mobilitet.
Det vurderer De Økonomiske Råd i produktivitetsrapport for 2020.
"Hvis man holder huslejen nede, så er der jo nogen, der får billige boliger. Men spørgsmålet er, om det er de rigtige?" siger Jakob Roland Munch, professor i økonomi og medlem af formandsskabet for Det Økonomiske Råd.
Karensperiode holder spekulanter ude
Udenlandske investorer har de senere år sneget sig ind på boligmarkedet i de danske storbyer, hvilket har presset priserne i vejret.
Ved udgangen af januar blev der indgået en aftale om at ændre boligreguleringslovens § 5, stk. 2, da paragraffen blev brugt til at hæve huslejepriserne som følge af tvivlsomme renoveringer.
I aftalen lå blandt andet en karensperiode på fem år fra lejlighedskøbet, til huslejestigningen kan finde sted. Netop dette tiltag vil være effektivt i forhold til spekulanter, spår rådet:
"Den hidtidige ordning kan således have givet nogle udlejere en tilskyndelse til at foretage unødvendige boligforbedringer med det ene formål for øje at kunne hæve huslejen. Denne tilskyndelse vil blive svækket med indførelsen af en karensperiode," står der i rapporten.
Det er muligt at omgå karensperioden, hvis der foretages tilstrækkelige energiforbedringer. I rapporten vurderes det, at der risiko for, at denne mulighed vil blive udnyttet i samme grad til at høste penge på beboerne, som paragraffen blev det tidligere.
De rigeste får den største gevinst
Lovændringen vil dog potentielt have en række andre konsekvenser.
Paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven
Paragraffen blev indført i 1996 for at give lejere en billigere husleje og udlejere incitament til at renovere og lave gennemgribende forbedringer af ældre ejendomme, så det lejedes værdi bliver væsentligt forøget. Paragraffen tillader, at udlejer ved genudlejning kan regulere og hæve huslejen markant efter forbedringer af boligen i forbindelse med fraflytning. Udlejeren kan nemlig flytte huslejen ud af den restriktive boligreguleringslov og over i lejeloven. Det betyder, at boligen kan udlejes efter det lejedes værdi, der er markant højere.
Kampen om paragraffen
Udenlandske investorer såsom kapitalfonden Blackstone har de seneste år gjort deres indtræden på det danske boligmarked, hvilket har været med til starte debatten om en afskaffelse eller ændring af paragraffen. De danske ejendomsvirksomheder og pensionskasser ejer dog stadig størstedelen af ejendommene.
Danmark bliver betragtet som et godt boligmarked for investorer på grund af den politiske og økonomiske stabilitet og det lave renteniveau. Risikoen for danske boligejere kan dog være huslejestigninger, der kan føre til, at lejere ikke har råd til at betale huslejeniveauet i større danske byer. Forklaringen på prisstigningerne er dog ikke blot juridisk, men også strukturel, eftersom befolkningstilvæksten betyder, at der bliver flere om buddet i de store byer, hvor mange står i kø for at finde en bolig, hvilket kan presse prisen i vejret.
Aftalen
31. januar indgik boligminister Kaare Dybvad en aftale med SF, Enhedslisten, Alternativet og Dansk Folkeparti om en ændring. Aftalen indebar blandt andet et spekulantstop med en karensperiode, et grønt incitament, en styrkelse af huslejenævnene og en huslejebremse. Aftalen kan læses her.
By og Bolig
EU
