William Demant Fonden bliver nyt medlem af Fondenes Videnscenter

FONDE: Fondenes Videnscenter har fået sit 44. medlem i form af William Demant Fonden. Fondenes Videnscenter faciliterer blandt andet fondsnetværk, samarbejde og vidensdeling blandt sine medlemmer.

Lars Nørby Johansen er formand for William Demant Fonden.
Han er blandt andet også formand for Københavns Lufthavne, Codan og
Rockwoolfonden.
Lars Nørby Johansen er formand for William Demant Fonden. Han er blandt andet også formand for Københavns Lufthavne, Codan og Rockwoolfonden.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Sofie Hvemon

William Demant Fonden har valgt at blive medlem af Fondenes Videnscenter.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Fondenes Videnscenter har til formål at øge vidensniveauet om almennyttige fonde og foreningers arbejde. Samtidig ønsker videnscentret at styrke samarbejdet og vidensdeling mellem sine medlemmer.

I 2018 stod medlemmerne af Fondenes Videnscenter desuden for omkring 70 procent af de samlede fondsbevillinger på landsplan. 

Formand for centret er Lars Hansen fra Villum Fonden, mens Jesper Nygård fra Raldania er næstformand.

Velgørende formål
William Demant Fonden er en erhvervsdrivende fond, som blev stiftet i 1957 under navnet William Demants og Hustru Ida Emilies (Millas) Fond.

Fonden blev skabt for at sikre høreapparat-virksomheden Oticon som virksomhed. I dag arbejder fonden for at bevare aktiemajoriteten i Demant. Fondens hovedformål er desuden at sikre og udbygge erhvervsaktiviteterne i Demant A/S og William Demant Invest A/S.

Desuden yder William Demant Fonden støtte til velgørende formål og har de sidste ti år uddelt over en milliard kroner til forskellige formål. I 2019 bevilgede fonden 153,2 millioner kroner til almennyttige formål.

{{toplink}}
Altinget logoCivilsamfund
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget civilsamfund kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her

0:000:00