Forsker svarer på kritik: Effekterne ved digital læring er groft overvurderede

REPLIK: Teknologiens læringspotentiale og faldgruber er afhængig af øjnene, der ser. Evalueringerne er rigtig nok ikke entydige, men giver anledning til at forholde sig kritisk, skriver Jesper Balslev i en replik til Michael Lund-Larsen fra Det Nationale Videncenter for e-læring.

Af Jesper Balslev
Ph.d.og lektor, Københavns Erhvervsakademi

Kære Michael, 

Tak for dit indlæg. Du har ret i, at der er masser af læringspotentiale i digitale teknologier.

Ligesom der kan være potentiale for at komme i bedre fysisk form ved at købe en kondicykel til sit hjem.

Det er også rigtigt, at nogle coronaevalueringer viser, at nogle studerende (de såkaldt stille) har påskønnet, at de ikke blev forstyrret af deres klassekammerater i den virtuelle undervisning, og i højere grad er blevet set af deres undervisere.

Det er positivt. Men evalueringer viser også, at onlineundervisning gør mange elever/studerende mindre motiverede.

Det fremgår blandt andet af en rapport som Det Nationale Videncenter for e-læring og Tænketanken DEA deltog i produktionen af.

Modsigende evalueringer
Måske er det derfor, at man på RUC ikke mener, at digitale løsninger kan erstatte fysisk tilstedeværelse, eller at man på ITU har meldt ud, at gruppearbejde og holdånd ikke kan digitaliseres.

Andre undersøgelser viser, at DJØF-studerende i en undersøgelse mener, at onlineundervisning "ikke fungerer", ifølge Magisterbladet nr. 5 2020 dumper CBS-studerende onlineundervisning.

Desuden har en række forskellige organisationer som Uniavisen meldt ud, at “ingen er tjent med ren onlineundervisning”.

Gymnasieskolernes Lærerforening og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at “digitalisering ikke løser sektorens problemer.”

Og endelig mener Rådet for Børns Læring, at det er “tid til at stoppe op”.

Der er mange Don Quixoter i debatten.

Kortlægning af argumenter
I min afhandling kortlægger jeg de forsøg, der er gjort på at måle effekten af digitale læringsteknologier samt argumenterne for årtiers investeringer i det hele taget.

Min afhandling samt en lang række undersøgelser, jeg har brugt som empiri, og ikke mindst coronaerfaringerne viser en helt anden virkelighed end den store optimisme, der har været knyttet til indførsel af digitale læremidler, og/eller brugen af tablets eller smartphones i undervisningen.

Når det er sagt, er det min personlige erfaring, at visse typer software og forskellige slags hardware kan have meget stor værdi i undervisningssammenhæng.

Som værktøjer til produktion, kommunikation, research, beregning eller distribution kan computere og deres funktioner være vigtige at lære, stifte bekendtskab med og vigtigst af alt forholde sig analytisk til.

Men som læringsteknologier er det svært at konkludere andet, end at man groft har overvurderet de engagerende og differentierende effekter ved dem.

Og man har groft undervurderet, hvor store ressourcer det egentlig kræver for uddannelsesvæsnet at holde sig ajour på ny teknologi hele tiden – gerne kritisk, kreativt og innovativt.

Man har måske også haft en tendens til at overse, at det miljø som digitale læremidler formidles i, er fyldt til bristepunktet med tilbud, der intet har med undervisning og læring at gøre (shopping, porno, underholdning, gambling, sociale medier), og som man aldrig ville tillade i undervisningssituationer, hvis de var analoge.

Drop spekulationerne
Jeg mener, vi skal sætte potentialespekulationerne på pause.

Vi skal erstatte dem med en langt mere risikoanalytisk tilgang og - udover de spørgsmål du stiller (til den fysiske ramme, selve indholdet, og den kontekst hvor indholdet anvendes) - også sætte fokus på, hvornår digitale medier er kontraproduktive samt lade undervisere, lærere og fagpersoner inddrage digitale teknologier (som i lang tid har været tilgængelige i overflod), når det giver mening for dem.

Eller give dem frihed til at lade være.

Der kan være mange interesser i at forsøge at producere nationale læringseffekter og holde liv i det evige potentiale igennem indkøb af teknologi, men det er tydeligvis meget udfordrende rent faktisk at skabe effekterne.

Historien viser også, at der er mange uforudsete og uønskede konsekvenser i projektet.

Som de forskellige reaktioner på den digitale coronaundervisning også viser. 

Forrige artikel Rosa Lund: Fie Laursen er ikke den egentlige skurk Rosa Lund: Fie Laursen er ikke den egentlige skurk Næste artikel Aktører: Lav specialiseret børnerådgiver­uddannelse for at hjælpe udsatte børn Aktører: Lav specialiseret børnerådgiver­uddannelse for at hjælpe udsatte børn