Forældre i Skanderborg: Udligningsreformen er børnefjendsk

Af Rune Kier Nielsen
På vegne af bestyrelsen i Skanderborg Forældreorganisation

Udligningsreformen vil få store konsekvenser for børn og familier. Kommunerne får nemlig kun to tredjedele af deres udgifter dækket for hver aldersgruppe - den sidste tredjedel bliver fordelt til sociale udfordringer på tværs af kommunerne.

Og fordi børn og ældre er væsentligt dyrere end andre aldersgrupper betyder det, at kommuner med mange børn og ældre kommer til at mangle mest i kroner og ører, når pengene er fordelt.

Efter udligningen står kommunerne tilbage med en udgift, de ikke kan betale – et underskud, kan man sige – for hvert barn i daginstitutionsalderen.

Underskuddet per daginstitutionsbarn er dobbelt så stort som for en voksen – og tre gange så stort for et barn i skolealderen.

Derfor er udligningen børnefjendsk. Den straffer faktisk kommunerne for at have mange børn – og det går ud over børnene.

Hold op med at gøre en uretfærdig udligning mere og mere skæv – og lad kommunerne få udlignet 100 procent af de udgifter, der er på aldersbetingede (eller demografiske) beboere.

Rune Kier Nielsen
På vegne af bestyrelsen i Skanderborg Forældreorganisation

Ældre over 85 år betaler desuden mere end fire gange så meget til udligningen som voksne i den arbejdsdygtige alder, men det er en anden sag.

Børn skal ikke betale for omfordelingen
Staten inddrager skatter og uddeler midler til kommunerne efter behov. Grundlæggende handler det om kroner per beboer.

Udligningsreformen er en justering af dette princip og derfor sammenligner kommunerne ofte med, hvad de ville have fået, hvis det ’bare’ handlede om befolkningstal.

Men nogle grupper og udfordringer tæller mere end andre. Det er egentligt fair nok. Der er brug for en social udligning mellem kommunerne.

Men det er ikke fair, at kommuner med mange børn og ældre skal betale størstedelen af de midler, der omfordeles til sociale udgifter. Udligningsreformen skal altså justeres hvis den skal gå fra børnefjendsk til børnevenlig.

Virkelighedstro vægtning af udgifter
I Skanderborg bruges der for eksempel dobbelt så mange penge på børn og ældre, som der gør på sociale udfordringer – alligevel er normeringerne i bund og skolerne presset.

Børnene (og de ældre) kommer altså til at betale for sociale udfordringer i en grad, så vi risikerer at børnene selv får sociale udfordringer med tiden.

Vægtningen af sociale (eller socioøkonomiske) og aldersbetingede (eller demografiske) udgifter bør svare til de faktiske udgiftsposter i kommunernes budgetter. Det gælder sådan set også for de sociale udgifter.

Én til én dækning af aldersbetingede udgifter
De aldersbetingede udgifter – altså børn og ældre – får en mindre andel af de penge, der er vurderet at være behov for.

Lige nu udlignes de aldersbetingede udgifter med 67,5 procent – det betyder altså at velfærden for børn og ældre må skæres med den manglende udligning af de sidste 32,5 procent.

Det kan sådan set lyde retfærdigt nok, fordi den samme procentsats gælder alle. Men det betyder at kommuner med mange børn og ældre får et større hul i budgettet end andre.

Dækningen af aldersbetingede udgifter skal være så tæt som muligt på én til én for at undgå skæve nedskæringer i kommuner med flere børn og ældre end gennemsnittet. Ellers kommer det givetvis til at gå ud over de store udgiftsposter, som er børn og ældre.

Besparelser hænger ikke sammen
Udligningen udvikler sig. Helt automatisk blev de sociale udgifter vægtet 0,25 procent højere hvert år – og det blev betalt af de aldersbetingede udgifter – altså børn og ældre.

På den måde blev det en lille smule dyrere at have mange børn og ældre for hvert år, der gik (selvom Finansieringsudvalget i 2018 vurderede, at det var uhensigtsmæssigt).

Nu vil Regeringen så vægte endnu skævere – for så at stoppe udviklingen. De vil med et pennestrøg flytte en helt procent mere fra de aldersbetingede udgifter – primært børn og ældre – til sociale udfordringer.

Hverken 0,25 procent eller 1 procent lyder af meget, men for en kommune som Skanderborg betyder den ene procent, at der skal spares yderligere 15 millioner kroner årligt.

Med regeringens lov om minimumsnormeringer blev der uddelt for 500 millioner i 2020, og Skanderborg Kommune fik 6,8 millioner kroner til børnene.

Når minimumsnormeringerne er fuldt indfaset i 2025, vil regeringen uddele 1,6 milliarder kroner og det betyder, at Skanderborg rundt regnet modtager 20 millioner kroner til børnene.

Til sammenligning betyder én procents justering, i vægtningen 15 millioner kroner, mindre. Hvis den indregnede kompensation falder væk, betyder udligningsreformen, at Skanderborg skal spare yderligere op mod 80 millioner kroner. Det hænger ikke sammen!