Debat

Forskningschef: Kvalitet i dagtilbud kan ikke sættes på formel

DEBAT: Diskussioner om kvaliteten af dagtilbud sker i et virvar af forskellige opfattelser af kvalitet, men der er et demokratisk bestemt pædagogisk grundlag at forholde sig til, skriver forskningschef. 

Kvaliteten i dagtilbud drøftes i øjeblikket i en sand myriade af forskellige tilgange, skriver forskningschef, der mener, at kvaliteten er svær at sætte på formel. 
Kvaliteten i dagtilbud drøftes i øjeblikket i en sand myriade af forskellige tilgange, skriver forskningschef, der mener, at kvaliteten er svær at sætte på formel.  Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Andreas Rasch-Christensen
Forskningschef, VIA UC

I forbindelse med dokumentarudsendelser og politiske diskussioner om minimumnormering fyldes medierne med diskussioner om kvalitet i danske vuggestuer og børnehaver.

De yngste har stor opmærksomhed, og det er godt. Man kan dog indimellem efterlades med det indtryk, at hele dagtilbudsområdet er i fuldstændig frit fald, og flertallet af de voksne er hevet ind fra det nærliggende busstoppested.

Det er selvsagt ikke rigtigt, men hvorfor opstår sådanne billeder?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Måske fordi kvalitet i dagtilbud drøftes i en sand myriade af forskellige tilgange. Nogle forbinder kvalitet med børnenes sproglige færdigheder. Andre slår ned på pædagogers kompetencer i forældresamarbejde.

På den måde udkrystalliseres kvalitet på mange måder i dagspressen, men faktisk er det særlige ved dagtilbudsområdet, at der er et besluttet pædagogisk grundlag, som kan indramme kvalitetsdrøftelsen.

Mange børn har en naturlig appetit på livet og skal have lov til at udforske verden ud fra deres perspektiver. De drejer sig ikke kun om tidlig udvikling af børns sproglige og matematiske kompetencer, som de kan måles i test.

Andreas Rasch-Christensen, Forskningschef, VIA UC

Pædagogisk grundlag hviler på lang tradition
Nu er det jo ikke sådan, at et pædagogisk grundlag skal stå uanfægtet, blot fordi det er en del af en lov vedtaget gennem en demokratisk proces.

Bemærkelsesværdigt er dog, at det kom i stand gennem en bred og inddragende proces med opbakning fra de centrale organisationer og de fleste politiske partier.

Følgelig kan det give god mening at starte kvalitetsdrøftelsen med den nye dagtilbudslovs pædagogiske grundlag. Det blev ikke opfundet til lejligheden, men hviler på nogle centrale pædagogiske værdier hente fra den danske dagtilbudstradition.

Det tager afsæt i et pædagogisk grundsyn, hvor leg, dannelse, læring og fællesskaber er omdrejningspunkter og ikke hinandens modsætninger. For selv om det er besnærende rigtigt at sætte tidligt ind, så er det ikke ligegyldigt, hvordan man gør det.

Mange børn har en naturlig appetit på livet og skal have lov til at udforske verden ud fra deres perspektiver. Det drejer sig ikke kun om tidlig udvikling af børns sproglige og matematiske kompetencer, som de kan måles i test.

Børn skal lære om kultur og demokrati
Børn har masser af kulturelle udtryk. Selv uden at bruge sproget. De tegner, og de spiller. De møder op med en naturlig nysgerrighed og appetit på kultur. Kultur og dannelse er samfundsmæssige normer og værdier. Det er FN's børnekonvention og meget mere.

Det skal i spil i forhold til børnenes dagligdag i dagtilbud. Højtider kan bringes i spil, når middagsmaden skal indtages, så traditioner ikke bare er noget, som er, men kan smages.

Læs også

Demokratisk dannelse er ikke bare givet. Børn skal erfare gennem møder med andre børn og voksne, hvorfor gode relationer skabes ved at handle på hensynsfulde og respektfulde måder. Normer og værdier forankres, når de leves.

Leg er middel til læring
Ligesom dannelse så har leg aldrig tidligere stået så centralt i et lovgrundlag for dagtilbudsområdet. Leg kan være middel til noget andet.

Når børn leger i naturen, så kan de udvikle sig motorisk og socialt, men børn skaber også mening i deres tilværelse ved at fordybe sig i leg på deres egne præmisser. Fantasien får frit løb, samtidig med at den bringes i spil i forhold til børnenes virkelighed.

Penslen bliver en tryllestav, der forvandler børnehavens legerum til et ferieparadis. Det er, som om nogle af børnene kender ferielandskabet og dets muligheder.

Nogle af de andre børn har aldrig før været på ferie, og gennem legen får pludselig nogle af oplevelserne sammen med deres kammerater og veninder.

Leg har på den måde også en værdi i sig selv, og børnene skal have mulighed for at lege uden snæver styring. Derfor er de gode pædagogiske aktiviteter i en børnehave ikke altid planlagte, og det er helt bevidst.

Rutiner omkring middagsmaden og garderoben og ikke mindst spontan leg er væsentlige udviklingsmiljøer for børn.

Det spontane er værdifuldt
Vedtagelsen af dagtilbudslovens nye læreplan betyder netop ikke, at de voksne skal planlægge hele dagen. I givet fald er det spontane ikke spontant længere, og rutinerne ikke rutiner.

Man risikere at miste det værdifulde i de spontant opståede situationer og den spontane leg, og børneperspektivet svækkes.

Nu kan der med rette påpeges mange andre områder end dannelse og leg.

Krop og bevægelse, udeliv og børnenes sociale og personlige udvikling er tilsvarende vitale sider for det liv, som de lever nu, og det, der følger. Pointen med dagtilbudslovens pædagogiske grundlag er, at vi skal blive mere nuancerede på begreber som tidlige indsatser og kvalitet.

Hvis vi foranlediges til at se dem snævert, så smider vi børnene ud på sidesporet. De skal lege og eksperimentere med verden. Nogle gange med indblanding af voksne. Andre gange uden.

Hårde data kan ikke måle alt
Vi kan ikke altid være sikre på at kunne følge eller måle det enkelte barns progression, når det drejer sig om leg, fællesskaber og dannelse. Vi kan ikke tilvejebringe hårde data, der belyser det.

Men vi kan sørge for, at dagtilbuddenes personale og ledere har mulighederne for at skabe en god pædagogiske praksis, og at de er i stand til at gå i dialog med den kommunale forvaltning om, hvordan arbejdet med kvalitet pågår i det enkelte dagtilbud.

Kommunerne har et berettiget ønske om at kunne se på kvaliteten på tværs af de dagtilbud, som de har ansvaret for.

En nuanceret drøftelse af kvalitet i danske vuggestuer og børnehaver med afsæt i det nye pædagogiske grundlag betyder ikke fravær af styring. Det skal bare ske på andre måder.

Omtalte personer

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1998), ph.d.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion