Om  
Jean-Charles Ellermann-Kingombe
Mette Frederiksen

Han havde kurs mod Paris, nu skal Mette Frederiksens toprådgiver til Nato

Statsministerens rådgiver Jean-Charles Ellermann-Kingombe var udpeget til ambassadørposten i Paris. Nu oplyser Udenrigsministeriet, at han i stedet har fået en stilling i Nato.

Jean-Charles Ellermann-Kingombe er første mand med briller til højre for statsminister Mette Frederiksen.
Jean-Charles Ellermann-Kingombe er første mand med briller til højre for statsminister Mette Frederiksen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kasper Valentin Poulsen

I forbindelse med den årlige ambassadørrokade, der blev fremlagt i marts, havde Jean-Charles Ellermann-Kingombe kurs mod den danske ambassade i Paris.

Men han bliver ikke at finde i den franske hovedstad, når en ny ambassadør tjekker ind medio august.

Torsdag kunne Altinget meddele, at diplomaten Hanne Fugl Eskjær er Danmarks nye ambassadør i Frankrig.

Ellermann-Kingombe har i stedet fået en stilling som Assistant Secretary General (ASG) for innovation, hybride trusler og cyber i Nato.

Det oplyser Udenrigsministeriet til Altinget.

Til daglig er han departementsråd for udenrigs- og sikkerhedspolitik i Statsministeriet, hvilket betyder, at han er statsminister Mette Frederiksen (S) nærmeste rådgiver, når det kommer til udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender.

Årsagen bag kursskiftet er fortsat uklar.

Ellermann-Kingombe er uddannet cand.merc. i international business fra CBS og har en lang karriere i Udenrigsministeriet bag sig. I perioden 2016 til 2017 var han Danmarks ambassadør i Afghanistan.

Han tiltræder sin nye stilling 15. august.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jean-Charles Ellermann-Kingombe

Vicegeneralsekretær med ansvar for innovation, hybride trusler og cyber, Nato, fhv. departementsråd, Statsministeriet
cand.merc. (CBS, international business 1996)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024