I Firkløveren får Ishøjs troldebørn og deres forældre et ekstra skub

REPORTAGE: I daginstitutionen Firkløveren centralt i Ishøj tales der 22 forskellige sprog. At hjælpe børn og forældre med at navigere i et dansk samfund og institutionsverden kræver en ekstraordinær indsats.

Inde på stuen hos børnehavens 'Skovtrolde' tømmer en pædagog en papkasse fyldt med bordtennisbolde ud i luften over hovedet på de børn, som har turdet at vove sig helt ud på midten af gulvet.

En lyshåret pige og en dreng med små afrokrøller står omgivet af en håndfuld andre drenge og piger, der alle har sort hår og en mørkere toning af huden end en gennemsnitsdansker.

Efter et øjeblik er bolde og børn spredt i hele lokalet, og under en tumultarisk jubel spænes der rundt og samles sammen ind, til alle bolde er tilbage i kassen.

Ude på gangene er der mere stille.

Men åbner man en ny dør, for eksempel ind til 'Mummitroldenes' stue, ser man både en voksen og børn i fuld gang med at klipper, klistrer og fletter julepynt til at sætte op i vinduer og på vægge.

Ud over at Mohammed og Medina er mere populære navne i garderoben end Alfred og Alberte, så kunne det være formiddag og dermed de bedst normerede timer i en hvilken som helst anden velfungerende daginstitution.

Men under overfladen lurer en virkelighed, hvor børnenes 22 forskellige sprog og den brede variation af etniciteter giver nogle helt særlige udfordringer.

"Vi skal løbe en ekstra mil for stort set alle vores børn. Sproget er faktisk en mindre del af det, mens kulturel forståelse og omverdenskendskab kræver langt mere, ikke mindst i forhold til mange af forældrene," siger Sussie Groset.

Hun har været leder i institutionen gennem 29 år. Først for afdelingen i Firkløverens hus 1, så også hus 2 og siden hus 3.

Kommune med 112 sprog
I alle årene har hendes hverdag været præget af mødet mellem de danske normer, traditioner og praksisser, som daginstitutioner repræsenterer, og så de tyrkiske, pakistanske, kurdiske og mange andre kulturelle rødder, som områdets familier har med sig.

Firkløveren ligger nogenlunde midt i Vejleåparken, der med sine 5.500 beboere er kommunens største almene boligområde.

Og personalet bruger ifølge deres leder meget ekstra tid på at gøre både børn og ikke mindst også deres forældre trygge ved den måde, man gør tingene på i en dansk daginstitution.

"Bare en for os så selvfølgelig ting, som at børnene sover ude det meste af året, eller at de selv må spise deres mad med risiko for at blive snavsede, har nogle forældre meget svært ved at forstå og acceptere," siger Sussie Groset.

Ser man på tværs af kommunen, tales der ifølge den seneste opgørelse 112 forskellige minoritetssprog og endnu flere afledte dialekter.

I Firkløveren går 142 børn fordelt på fem børnehavegrupper, fire vuggestuegrupper og tre huse.

Ekstra indsatser koster ekstra penge
Sussi Groset viser rundt på matriklen. Både til ære for Altinget og kommunens kommunaldirektør, Kåre Svarre Jakobsen, der også er med.

Tidligere på dagen sad han også med, da kommunens borgmester, Ole Bjørstorp (S), skulle forklare, hvilke særlige udfordringer Ishøj Kommune har som følge af den høje andel af indvandrere og efterkommere, der bor i den lille kommune på Vestegnen.

Ikke mindst set i lyset af, at kommunen samtidig har landets højeste arbejdsløshedsprocent.

"Vi har valgt at presse på for at få alle børn i vuggestue. Det koster os ekstra penge, fordi nogle af familierne ellers ville vælge at have deres børn hjemme. Men vi ser det som en investering i deres fremtid," siger Kåre Svarre Jakobsen.

Befolkningssammensætningen i Ishøj Kommune er med til at udløse ekstra tilskud fra ikke mindst den kommunale udligningordnings såkaldte udlændingeudligning.

Men ifølge beregninger fra Indenrigsministeriet overkompenseres en kommune som Ishøj af ordningen, som der derfor er politiske overvejelser om at ændre.

Kulturelt smeltedigel
For børnene i Firkløveren afspejler kommunens virkelighed sig dog først og fremmest i, at mange ikke kun skal løftes i forhold til deres sociale baggrund, men også sprogligt og kulturelt, så de bliver forberedt til den skole og uddannelsesverden, der venter efter de trygge år i vuggestue og børnehave.

"Vi skal bygge bro mellem børnenes to verdener, og for mange familier er vi deres førstes rigtige møde og erfaring med institutionsverdenen og alle de krav og forventninger, vi også stiller til forældrene," siger Sussie Groset.

Selv små lavpraktiske forhold i hverdagen kan kræve møder med forældrene, hvor der ofte også er behov for tolk. Også selvom institutionens personale afspejler den sproglige mangfoldighed blandt børnene.

Det kan handle om alt fra behovet for ordentlig varm påklædning i de kolde måneder til, hvorfor det giver mening at læse historier højt for børnene hjemme.

Særligt forestillingen om, at læring også er noget, der er relevant for børn, der endnu ikke er i skolealderen, kan være svær for mange forældre at forholde sig til.

"Det, at vi også arbejder med sproglig og matematisk forståelse i et læringsperspektiv, er noget, der nogle gange kan være svært at forklare vigtigheden af," siger Sussie Groset.

Grøntsager og fisk på menuen
Men hvor mad og kosten i landets dagsinstitutioner nogle gange blevet gjort til et omdrejningspunkt i den politiske integrationsdebat, så er det ikke noget, der fylder meget i hverdagen i Firkløveren.

Jo, mad er vigtigt, og der er madordning i alle kommunens dagtilbud. I Firkløveren er der to ansatte i køkkenet, hvorfra en duft af hjemmebag spreder sig.

I dag står den ud over grovboller på æg, makrel, sellerisalat og grøntsager. Og ud over at være næsten helt økologisk, så er madplanen også præget af, at traditionelle kødretter er nedtonet til fordel for ikke mindst grøntsager og fisk.

"Det er jo faktisk først og fremmest et spørgsmål om, at vi gerne vil servere sund mad for vores børn," siger Sussie Groset.

Normeringen i Firkløveren ligger lidt under de landspolitiske ambitioner om maksimalt tre børn per voksne i vuggestuen og seks i børnehaven. Men ikke meget.

Sprogpædagoger på arbejde
Til gengæld ligger man betydeligt over landsgennemsnittet, når det gælder udgifter til sprogpædagoger.

Ishøj Kommune oplyser, at der årligt bruges omkring tre millioner kroner på sprogpædagoger i de 10 daginstitutioner, der primært arbejder med de tosprogede børnehavebørns sprogudvikling.

I alt er der syv sprogpædagoger i den lille kommune, hvor af den ene, Sheila Andersen, er fuldtidsansat til at arbejde med de tosprogede børn i Firkløveren.

Lige nu er der imidlertid andet på prgogrammet. Formiddagens aktiviteter er ved at være forbi, og nu har mange børn brug for plads til en energiudladning, inden frokosten sættes på bordet.

Inde i på stuen hos 'Blåbærtroldene' er der da også fuld gang i bevægelsen, hvor en af institutionens tre mandlige ansatte hjælper både piger og drenge med at klatre op af et tov, der er fæstnet i loftet.

"Det er rigtig godt vores mandlige ansatte også. Både for børnene, men også som forbillede for forældrene i forhold til, at det med at passe og lege med børnene ikke kun er en opgave for kvinder," siger Sussie Groset.

 

Forrige artikel Få overblik over lovkataloget på børneområdet Få overblik over lovkataloget på børneområdet Næste artikel Eksperters bud: Dét bør regeringen gøre for anbragte børn Eksperters bud: Dét bør regeringen gøre for anbragte børn
LA foreslår skattefradrag for at passe egne børn

LA foreslår skattefradrag for at passe egne børn

LANDSMØDE: Alex Vanopslagh vil give forældre et årligt skattefradrag, hvis de ønsker at passe deres børn hjemme. Det sagde han på partiets landsmøde, hvor han også udtrykte opbakning til Jakob Ellemann og kraftigt kritiserede Mette Frederiksens Arne-udspil.