Justitia: Sproglig klarhed i lovteksten til Barnets Lov vil styrke retssikkerheden for socialt udsatte børn

I dag er der i de fleste ministerier ansat taleskrivere, hvis opgave er at sikre klar kommunikation fra ministeren, men der er vist ingen ministerier, der har ansat ”lovskrivere”, som skal sikre klarhed i lovgivningen på det pågældende ministerområde.

Det skulle man måske overveje?

Nutidens lovmølle maler meget ofte i en forrygende fart og med stor kraft, og det går alt for ofte ud over den helt basale lovkvalitet. Den kvalitet, som ligger i, at lovene er sprogligt klare og gennemarbejdede. Det er ikke hensigtsmæssigt. For love, som er svære at læse, er som regel også svære at forstå og anvende i praksis. Det er dårligt både for retssikkerheden og for ressourceforbruget hos dem, som skal anvende lovene.

Ikke kun for jurister

Om kort tid træder Folketinget sammen igen, og regeringen offentliggør sit lovprogram, det vil sige listen over de lovforslag, som regeringen agter at fremsætte i det kommende folketingsår.  På programmet vil der være mange ændringer af eksisterende love, men også helt nye love.

Opbygningen af og systematikken i Barnets Lov skal gennemtænkes nøje, sproget skal være enkelt, og det skal sikres, at der hele vejen gennem loven anvendes samme ord for samme begreb.

Gerd Sinding
Konsulent, Justitia

En vigtig ny lov på programmet vil formentlig være Barnets Lov. Den er et element i reformen ’Børnene først’, der blandt meget andet skal styrke udsatte børns retssikkerhed. Skal det mål opnås, vil det være oplagt at bede en ”lovskriver” om at gennemgå udkastet til lovteksten med henblik på at skabe sproglig klarhed, inden forslaget til den nye lov bliver fremsat i Folketinget.

For det er bestemt ikke kun jurister, der skal kunne læse og forstå den nye lov. Den skal også kunne bruges af i hvert fald større børn, unge, forældre, plejeforældre og kommunale sagsbehandlere. Man bør derfor gribe muligheden for at skabe en grundigt gennemarbejdet og gennemskrevet lov helt fra bunden af. Opbygningen af og systematikken i Barnets Lov skal gennemtænkes nøje, sproget skal være enkelt, og det skal sikres, at der hele vejen gennem loven anvendes samme ord for samme begreb.

Mangler sproglig klarhed og enkelthed

Det dur ikke, hvis man blot flytter de relevante bestemmelser fra serviceloven til Barnets Lov og tilføjer de nødvendige yderligere paragraffer. Springer man over, hvor gærdet er lavest, går pointen med reformen af fløjten. Så bliver loven ikke ”Barnets”, men embedsværkets. Servicelovens regler om anbringelse uden for hjemmet er nemlig meget svære at forstå og anvende for folk, der ikke er jurister.

Paragrafferne om anbringelser er typisk meget lange og fyldt med ord, der kan være svære at stave sig igennem. Mange steder står der for eksempel ”forældremyndighedsindehaveren”, selvom der lige så godt kunne stå ”den, som har forældremyndigheden”, og der står ”anbringelsesgrundlaget”, selv om der lige så godt kunne stå ”grundlaget for anbringelsen”.

Som påpeget i Justitias nylige analyse om magtanvendelse overfor anbragte børn og unge, er en af årsagerne til de mange fejl, der sker i anvendelsen af reglerne på det område, netop at loven om magtanvendelse (voksenansvarsloven) mangler sproglig klarhed.

Gerd Sinding
Konsulent, Justitia

Et andet problem er, at mange af paragrafferne ikke er opbygget ens, selv om de burde være det. I en paragraf står der ”Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om x, hvis y”, og i en anden ”Hvis y, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om x”.

Som påpeget i Justitias nylige analyse om magtanvendelse overfor anbragte børn og unge, er en af årsagerne til de mange fejl, der sker i anvendelsen af reglerne på det område, netop at loven om magtanvendelse (voksenansvarsloven) mangler sproglig klarhed.

Styrker retssikkerhed og sparer ressourcer

Hvis ”Børnene Først” skal føre til en reel styrkelse af udsatte børns retssikkerhed, er det derfor vigtigt, at ikke bare Barnets Lov, men også alle de bekendtgørelser, vejledninger med videre, der vil komme til at knytte sig til loven, bliver gennemskrevet med henblik på at opnå sproglig klarhed.

I den forbindelse bør man også sikre sig, at den samme regel ikke står flere steder, sådan som det ofte er tilfældet i dag. Ligeledes bør regler om det samme samles ét sted og ikke stå rundt omkring i forskellige love og bekendtgørelser, sådan som det for eksempel er tilfældet med de eksisterende regler om møder i børn- og ungeudvalget.

Et sprogligt klart og gennemarbejdet regelsæt om anbringelse uden for hjemmet vil ikke kun styrke retssikkerheden for socialt udsatte børn og deres forældre, men vil også gøre arbejdet lettere og dermed være ressourcebesparende for alle, som arbejder professionelt med anbringelse af børn uden for hjemmet.  Sproglig klarhed kan dermed også på anden vis bidrage til at sætte ’Børnene først’.