KL om normeringer: Regeringen bør starte med vuggestuerne og lade børnehaverne vente

NORMERINGER: Når arbejdet med minimumsnormeringer går i gang, bør man starte med vuggestuerne, foreslår kommunerne. Vi risikerer at skuffe de danske forældre, hvis pengene smøres for tyndt ud, meldte KL til åbningen af nichemediet Altinget Børn.

Elisa Rimpler, formand for BUPL, udsender sammen med Kasper Sand Kjær (S) og Jens Ive (V) det første nyhedsbrev for Altingets nye nichemedie, Altinget Børn, til åbningsarrangementet 21 januar. 
Elisa Rimpler, formand for BUPL, udsender sammen med Kasper Sand Kjær (S) og Jens Ive (V) det første nyhedsbrev for Altingets nye nichemedie, Altinget Børn, til åbningsarrangementet 21 januar. Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Ninna Gøbel Rønberg

Kommunernes Landsforening (KL) er bekymret for, at forældrene ikke kommer til at mærke, at der kommer flere pædagoger i deres børns daginstitutioner.

Det er en risiko, når regeringen vælger ”drypvist” at implementere minimumsnormeringerne.

I stedet foreslår næstformand i KL’s Børne- og Ungeudvalg Jens Ive (V) en model, hvor kommunerne starter med at hæve normeringerne i vuggestuerne.

Det understregede han, da han deltog i debatten til lanceringen af Altingets nye nichemedie, Altinget Børn, i lokalerne på Ny Kongensgade 10.

”For nogle år siden fik kommunerne også 500 millioner. Der var forældrenes oplevelse, at der ikke skete noget. Jeg er nervøs for, at det kommer til at ske igen. Derfor vil det være godt med en model, hvor vi eventuelt starter nedefra ved at hæve normeringerne i vuggestuerne. Det, tror jeg, vil hjælpe os meget i kommunerne,” sagde Jens Ive (V).

Læs også

Flere pædagoger skal kunne mærkes
Helt oplagt var det debatten om modellen for minimumsnormeringer, som fyldte til morgenens åbning af Altingets nye nichemedie om børne- og ungepolitik.

Både Socialdemokratiets børneordfører, Kasper Sand Kjær, og BUPL's formand, Elisa Rimpler, fik ligesom Jens Ive lov til at fortælle om deres drømmemodel for udmøntningen af minimumsmodeller.

Dog kunne Kasper Sand Kjær ikke tegne skitsen for den nye model. Han holdt sig til at tale om regeringens prioriteter:  

”Det, der for os er det vigtigste, er, at vi får lavet en model ude i virkeligheden, der faktisk virker. Pædagogerne skal mærke, at de har fået flere kollegaer, og forældrene skal mærke, at der er kommet flere voksne i deres børns daginstitutioner. Det er også vigtigt, at der er en frihed ude i kommunerne til, at man også kan lave løftene der, hvor man kan se, at der er det største behov,” sagde han.

Opgørelsesmetoden får plads i forhandlingerne
På sin ønskeseddel for forhandlingerne har BUPL-formand Elisa Rimpler ”en mere retvisende” opgørelse af de nuværende normeringer”.

”Vi vil gerne arbejde for en normeringsopgørelse, som er tættere på virkeligheden. Som det er i dag, kan kommunalpolitikere gå ud at sige, at normeringerne ser fine ud, men udtalelsen afspejler ikke, hvordan det ser ud på den enkelte institution,” sagde hun.

BUPL ønsker en model, hvor lederne ikke tæller med i opgørelsen. Heller ikke de ekstra ansatte, der betales af puljerne til såkaldt sociale normeringer i institutioner med mange udsatte børn, bør tælle med, uddyber Elisa Rimpler i et interview med Altinget Børn.

Og det er faktisk sandsynligt, at en bedre opgørelse af normeringerne kommer til at spille en rolle i forhandlingerne. Regeringens støttepartier synes nemlig også, at opgørelsesmetoden er en vigtig del af diskussionen om modellen for minimumsnormeringer.

”Jeg kan høre på vores støttepartier, at opgørelsesmetoden er en vigtig del af diskussionen. Det er den selvfølgelig også. Lovgivningsmæssigt synes jeg, det er svært at bestemme, om lederne skal tælle med, fordi der er stor forskel på, hvor meget lederen indgår i det daglige fra institution til institution. Men hvis vi skal kunne blive enige om en ensartet udrulning af minimumsnormeringerne i kommunerne, kræver det selvfølgelig, at vi er enige om en opgørelsesmetode,” siger S-børneordfører Kasper Sand Kjær.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

Jens Ive

Fhv. borgmester (V), Rudersdal Kommune, bestyrelsesmedlem, KL
HH (Niels Brock 1974)

Kasper Sand Kjær

Selvstændig rådgiver, fhv. MF (S), formand, Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)
bachelor i uddannelsesvidenskab (DPU, Aarhus Uni.)









0:000:00