Kronik

Tænketanken Europa: Marie Bjerre kan komme på en svær opgave, når vi overtager EU-formandsskabet

Det er ikke alle dagsordner, der falder under EU-formandskabet, som er helt ligetil set fra et dansk perspektiv. Heller ikke når det kommer til pengene. Både forhandlinger om EU-budget, traktatændringer og industripolitik kan udfordre Marie Bjerre (V), skriver Christine Nissen og Ditte Maria Brasso Sørensen.

Marie Bjerre (V) skal bygge alliancer med de andre EU-lande og finde fælles fodslag på tværs af nationale interesser for at finde bred opbakning i EU, skriver Christine Nissen & Ditte Maria Brasso Sørensen.
Marie Bjerre (V) skal bygge alliancer med de andre EU-lande og finde fælles fodslag på tværs af nationale interesser for at finde bred opbakning i EU, skriver Christine Nissen & Ditte Maria Brasso Sørensen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Christine NissenDitte Maria Brasso Sørensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Da regeringstoppen 29. august som en del af ministerrokaden annoncerede, at Danmark nu igen skal have en europaminister, var beskeden også klar: Europaministerens fornemmeste opgave er at sikre, at det danske EU-formandskab bliver en succes.

Selvom Marie Bjerre (V) selv understreger, at hendes nye ministerium skal ses som permanent og en styrkelse af europapolitikken, lugter det nu mest af, at hun har scoret sig jobbet som "formandsskabsminister."

Marie Bjerre skal bygge alliancer

Der kommer til at være nok at se til: Et EU-formandskab er en stor opgave at løfte.

Danmark skal under formandskabet være vært for rigtig – rigtig – mange møder, også flere end Lars Løkke Rasmussen (M) og de andre fagministre kan dække.

Der kommer til at være nok at se til: Et EU-formandskab er en stor opgave at løfte.

Christine Nissen & Ditte Maria Brasso Sørensen
Chefanalytikere, Tænketanken Europa

En vigtig del af arbejdet for europaministeren er således koordinerende; hun skal agere mødeleder, udarbejde dagsordener og konklusioner. Hun skal også være bro til EU’s institutioner, særligt til Europa-Parlamentet, hvis debatter hun skal følge tæt.

Derudover skal hun bygge alliancer med de andre EU-lande og finde fælles fodslag på tværs af nationale interesser for at sikre, at formandskabet kan udvikle forhandlingspositioner, der kan finde bred opbakning i EU.

Udover at etablere alliancer og sikre fremdrift i forhandlingerne på tværs af lovforslag, er formandskabet også en mulighed for at gøre opmærksom på de områder man fra danske side mener er vigtige for EU som helhed, og hvor man mener, at Danmark kan være et forbillede for det europæiske samarbejde.

Brug posten til klimahandling

De danske prioriteter for EU-formandskabet bliver først præsenteret næste år. Men Marie Bjerre har allerede løftet sløret for, at konkurrenceevne og særligt ensartet implementering er et af de områder, det danske formandskab vil prioritere.

Det må også forventes, at Danmark bruger formandskabet til at pege på vigtigheden af fortsat klimahandling, og særligt udrulning af vedvarende energi. En dagsorden, hvor Danmark både med Nordsøsamarbejdet og brintrøret til Tyskland står stærkt.

De grønne målsætninger nyder fortsat stor opbakning i EU, men de lovforslag, der skal sikre, at målsætningerne bliver en realitet, bliver i stigende grad tvistet.

Danmarks grønne industri- og dialogbaserede tilgang til omstilling kan derfor blive vigtig for at skabe enighed om løsninger og fremme implementeringen af klimamålsætningerne på tværs af EU.

Læs også

På pressemødet understregede Mette Frederiksen (S) også, at der er stor dansk bevågenhed på at sikre fortsat støtte til Ukraine, og at det er et område, hvor regeringen mener, at den danske tilgang bør være et forbillede for EU.

Marie Bjerre – der skal repræsentere Danmark i ’Rådet for almindelige anliggender’ – vil skulle lede de europæiske diskussioner på afgørende spørgsmål om Ukraine og EU-udvidelse. Helt centralt i dette arbejde bliver Kommissionens udspil til EU’s interne reformer og udvidelsesmetoder, som forventes i sommeren 2025.

Fra dansk side har man på dette område stillet sig kritisk over for traktatændringer, men peget på behovet for en mere agil beslutningsproces på dele af udenrigspolitikken. Andre EU-lande, Tyskland og Frankrig, har dog luftet tanker om mere omsiggribende reformer, eksempelvis at skat bør diskuteres.

Skal indgå svære kompromiser

Det er således ikke alle dagsordner, der falder under formandskabet, som er helt ligetil set fra et dansk perspektiv. Heller ikke når det kommer til pengene.

Marie Bjerre (V) kan komme på en svær opgave, da det kompromiserne kan ligge langt et dansk ønske om et begrænset EU-budget.

Christine Nissen & Ditte Maria Brasso Sørensen
Chefanalytikere, Tænketanken Europa

Det forventes, at Kommissionen vil komme med et udspil til EU’s næste syv-årige budget i 2025, og det bliver således Danmark, der skal sikre, at forhandlingerne mellem EU-landene åbnes på en produktiv måde.

Her kan Marie Bjerre komme på en svær opgave, da det kompromis, hun skal fremme, kan ligge langt fra et traditionelt dansk ønske om et begrænset EU-budget.

Ligesom de industripolitiske vinde, der blæser på både forsvar, 'clean tech' og lægemidler til tider ligger langt fra dansk tro på rammebetingelser, frihandel og eksport.

Det bliver nok ikke permanent

Kommer posten til at blive permanent, som Marie Bjerre har bebyrdet? Formentlig ikke.

I Danmark har der ikke været tradition for at have en permanent europaminister. Forholdet til EU har ligget under udenrigsministeren, og tidligere danske europaministres vagt har været ovre, når formandskabet var afviklet.

Dette kan både skyldes, at det er svært at afgive ansvaret i Udenrigsministeriet, og at porteføljen måske har syntes lidt let. Dette står i kontrast til en lang række andre EU-lande, herunder Sverige, Frankrig og Tyskland.

Læs også

De har alle har en permanent europaminister med ansvar for forholdet til EU med fast gang i Rådet for almindelige anliggender, der mødes en gang om måneden og har til opgave at forberede stats- og regeringsledernes møder samt diskutere en række tværgående politikområder, herunder også budgettet og mulige institutionelle ændringer som eksempelvis EU's udvidelse.

Det, der kan tale for, at der i dag er fordele ved at have en permanent minister med ansvar for EU og europapolitikken i Danmark, er, at Unionen befinder sig ved en skillevej, hvor afgørende beslutninger om finansieringen af EU og Unionens størrelse er åbnet.

Det bliver ikke Marie Bjerre, der skal træffe afgørende beslutninger om Europas fremtid.

Christine Nissen & Ditte Maria Brasso Sørensen
Chefanalytikere, Tænketanken Europa

Det gælder blandt andet spørgsmål om EU-budgettet, fælles gæld, Ukraine og udvidelse og institutionelle reformer, som netop diskuteres i det Råd, hvor Europaministeren vil have sin gang.

Det bliver ikke Marie Bjerre, der skal træffe afgørende beslutninger om Europas fremtid; det vil også fremadrettet være udenrigsministeren og statsministeren, der træder til, når vigtige kompromiser skal forhandles på plads.

Men hendes tilstedeværelse i de kontinuerlige debatter og opbygning af relationer med ligesindede medlemslande kan være medvirkende til en (mindre) styrkelse af dansk europapolitik.

Danmark vil gerne og kan spille aktiv rolle i Europas kommende transformationsproces, men det kræver, at vi er til stede ved forhandlingsbordet – ikke kun i de afgørende øjeblikke, men også i de løbende samtaler, der gradvist former den førte politik.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Nissen

Chefanalytiker, Tænketanken Europa
Phd. (RUC 2018), MSc i international politik og EU (London School of Economics 2012)

Ditte Maria Brasso Sørensen

Chefanalytiker, Tænketanken Europa
ph.d. i statskundskab (København Uni.)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024