Helena Artmann Andresen
svarer
Pernille Rosenkrantz-Theil

Vil ministeren redegøre for Socialstyrelsens rolle i forhold til at udrulle pædagogiske koncepter i landets daginstitutioner?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Børne- og Undervisningsudvalget, Spørgsmål 327

Vil ministeren redegøre for Socialstyrelsens rolle i forhold til at udrulle pædagogiske koncepter i landets daginstitutioner, herunder ”De Utrolige År”?

Svar fra torsdag den 5. september 2024

”Vil ministeren redegøre for Socialstyrelsens rolle i forhold til at udrulle pædagogiske koncepter i landets daginstitutioner, herunder ”De Utrolige År”?” Svar:

Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Social- og Boligstyrelsen. Som det fremgår af bidraget nedenfor, har Social- og Boligstyrelsen ikke været involveret i udrulning af De Utrolige År Dagtilbud siden 2019.

Social- og Boligstyrelsen oplyser følgende:

”Socialog Boligstyrelsen har lagt til grund, at koncepter dækker over struktureret brug af pædagogiske tilgange, redskaber og metoder, herunder eksempelvis De Utrolige År til Dagtilbud. Besvarelsen er dermed afgrænset fra tiltag, der ikke har denne karakter, som fx puljer til generel opkvalificering.

Da der ikke findes nogen samlet fortegnelse over Social- og Boligstyrelsens opgavevaretagelse på dagtilbudsområdet bygger svaret på bl.a. en gennemgang af bevillinger på området.

Der er i besvarelsen taget afsæt i større politiske bevillinger inden for de sidste tolv år til dagtilbudsområdet og i de perioder, hvor dagtilbudsområdet har været forankret under daværende Socialstyrelse.

Det skal nævnes, at Social- og Boligstyrelsen ikke aktuelt er involveret i at understøtte pædagogiske tilgange, redskaber og metoder i dagtilbud.

I den nævnte årrække er der to større bevillinger, hvor Social- og Boligstyrelsen har haft en rolle i at understøtte pædagogiske tilgange, redskaber og metoder i kommuner på dagtilbudsområdet.

Metodeudbredelsesprogrammet 2012-2019
Programmet var en del af bevillingen Forebyggelsesstrategi og inklusion.

Metodeudbredelsesprogrammet havde til formål at udbrede virkningsfulde og effektive indsatser for udsatte børn og deres familier til landets kommuner. De Utrolige År Dagtilbud var en af de metoder, der blev udbredt som en del af Metodeudbredelsesprogrammet. De Utrolige År Dagtilbud var den eneste metode i Metodeudbredelsesprogrammet, der var målrettet dagtilbudsområdet.

De Utrolige År til dagtilbud har til formål at styrke det pædagogiske personales kompetencer til at forebygge og håndtere børns problemskabende adfærd. Der er tale om en pædagogisk tilgang, hvor man giver positiv opmærksomhed til den adfærd hos børnene, man ønsker at fremme.

Social- og Boligstyrelsens rolle var at tilbyde rådgivning til kommuner, der ønskede at implementere De Utrolige År i dagtilbud. Styrelsen understøttede derudover en ekstern leverandør i at opbygge kapacitet til at kunne levere Tidlig indsats – Livslang effekt 2014-2017 Initiativet var en del af bevillingen Forebyggende indsats for udsatte børn og unge.

VIDA – Vidensbaseret indsats på dagtilbudsområdet VIDA er en forebyggende indsats, hvor målet er at understøtte udsatte børns trivsel, læring og udvikling bedst muligt i dagtilbuddene. Målgruppen er pædagogisk personale, der arbejder med børn i alderen 3-6 år.

Socialstyrelsens rolle i initiativet var at udmønte puljemidler, tilbyde uddannelse i metoden og give implementeringsstøtte til kommunerne samt at evaluere initiativet. Tre kommuner deltog i projektet.

Opsporingsmodellen - TOPI Formålet med modellen er at opspore børn i en udsat position, så der kan sættes tidligt ind. Målgruppen er fagprofessionelle, der arbejder med børn i alderen 0-6 år (sundhedsplejersker, dagplejere og pædagogisk personale i daginstitutioner).

Socialstyrelsens rolle i initiativet var at udmønte puljemidler, tilbyde uddannelse i metoden og give implementeringsstøtte til kommunerne samt at evaluere initiativet. Fem kommuner deltog i projektet. Modellen anvendes i dag af mere end 30 kommuner.

I initiativet var der oprindeligt også afsat midler til understøttelse af De Utrolige År Dagtilbud. I forbindelse med finanslov 2016 blev midlerne imidlertid ikke prioriteret, og projektet blev derfor ikke gennemført. En medvirkende årsag til prioriteringen var, at der var begrænset interesse fra kommunal side i forhold til at implementere De Utrolige År Dagtilbud.

Øvrige projekter Foruden de to større nævnte initiativer skal det tilføjes, at Social- og Boligstyrelsen i regi af SISO - videnscenter for sociale indsatser ved vold og seksuelle overgreb mod børn – har gennemført kurser i Spillerum på dagtilbudsområdet i 2016-2018.

Spillerum Spillerum er et samtaleredskab til fagpersoner i bl.a. dagtilbud.

Spillerum har til formål at styrke det pædagogiske personales kompetencer til at tale med børn om grænser og grænseoverskridende adfærd.

Social- og Boligstyrelsens rolle var at tilbyde uddannelse i redskabet. Seks kommuner fik kurser i Spillerum i projektperioden. Social- og Boligstyrelsen har fortsat mulighed for at tilbyde Spillerum til kommuner som en del af SISOs rådgivning såfremt kommuner viser interesse for det.”









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024