Om  
Birgitte Vind

Birgitte Vind får ekstra ordførerskab

Socialdemokratiets ældre- og ligestillingsordfører, Birgitte Vind, bliver nu også familieordfører, efter at Socialdemokratiet har genindført familieordførerskabet.  

Cecilie Bech Rønsholt

Socialdemokratiet har tilføjet et nyt ordførerskab, og fremover skal Birgitte Vind (S), der allerede er ældre- og ligestillingsordfører, også være familieordfører. 

Det skriver Folketinget i en pressemeddelelse. 

Socialdemokratiet genindfører familieordførerskabet med ønsket om et større fokus på familieretshusets arbejde i skilsmissesager. 

Birgitte Vind blev valgt ind for Socialdemokratiet i 2019. Hun er uddannet lærer og har tænkt sig at bruge sin baggrund i rollen som familieordfører. 

"Jeg ser frem til opgaven som familieordfører. Jeg har i mange år beskæftiget mig med familieområdet i mit civile job på en folkeskole. Familie er afgørende for et barns opvækst. Som regeringsbærende parti skal vi være optaget af at skabe de bedste vilkår for familierne i dagligdagen, men også når tingene bliver svære, for eksempel i forbindelse med skilsmisse," siger Birgitte Vind.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Birgitte Vind

MF (S)
Lærer (Jelling Seminarium 1989)

0:000:00