1 A: Omdiskuteret bog om islamistisk ideologi er baseret på haltende dokumentation og vage ideer om alle muslimer
I bogen ‘Broderismen’ beskriver Florence Bergeaud-Blackler, hvordan Det Muslimske Broderskabs “herredømmeideologi” infiltrerer vestlige samfund. Men mangelfuld dokumentation udgør et stort problem for bogens brugbarhed og relevans i den danske udlændingedebat, skriver Manni Crone.
Manni Crone
Seniorforsker, DIIS
Det var med stor interesse, at jeg gav mig i kast med Florence Bergeaud-Blacklers bog, 'Broderismen: sådan undergraver islamister de vestlige samfund’.
Bogen taler direkte ind i en dansk kontekst efter Frederik Vads tale om den tredje erkendelse i dansk udlændingepolitik.
Vi har brug for viden på området, og hvem kunne være mere kvalificeret til at give os denne viden end netop Blackler, der er antropolog med 25 års feltarbejde i islamistiske miljøer?
Begrebet om ‘broderisme’ bliver en altopslugende paraplybetegnelse, der samler helt forskellige grupper og bevægelser.
Manni Crone
Senior Researcher, PhD, DIIS
Den tese, Blackler fremfører, er, at 'broderister' infiltrerer og undergraver de vestlige samfund. De ønsker at gøre Europa 'sharia-kompatibelt', installere et kalifat, og vi står på randen af en borgerkrig.
Det hele begynder i Egypten for 100 år siden med dannelsen af Det Muslimske Broderskab.
Broderismen er dog ikke kun en ideologi eller bevægelse, men et “handlingssystem” – det vil sige en vision (et mål), en identitet, og frem for alt en plan, altså en metode til, hvordan visionen om kalifatet skal gennemføres.
I 1980'erne bliver denne plan tilpasset til Europa ved hjælp af en taktik, som kaldes “den gyldne middelvej”.
Nu skal broderister give sig ud for at være moderate, og gennem soft power, list og forstillelse søge at gennemføre planen om et verdensomspændende teokrati.
Og ifølge Blackler er det gået over al forventning. I dag infiltrerer broderismens “herredømmeideologi” institutioner, foreninger, virksomheder og ikke mindst universiteter i vesten.
Men hvordan påvises den centrale påstand om infiltration og underminering? Inden jeg kommer ind på dette helt afgørende spørgsmål, vil jeg kort give et par eksempler på, hvordan Blackler argumenterer.
Fri fortolkning
For det første tager hun for givet, at ideer, der er udtænkt i forrige århundrede i en helt anden kontekst, determinerer europæiske muslimers tanker og handlinger i dag.
Men gør de nu også det? Hvis det skal vises, er det ikke nok at gennemgå nogle ældgamle tekster og derefter postulere en forbindelse. Det kræver, at man undersøger, hvordan broderister i dag forstår, fortolker og ikke mindst praktiserer disse tekster.
Men ifølge Blackler kan vi ikke forlade os på, hvad broderister siger og gør, da de bruger list og løgn. Deres virkelige intentioner er hemmelige.
De afsløres kun af et ‘snedigt' smil eller et ‘maliciøst' blik. Den eneste, der kender den virkelige sandhed bag broderisternes løgne, er Blackler, og det åbner for et vidt rum af fortolkning.
Pointen er ikke, at der slet ikke i Europa er muslimer, der ønsker at undergrave de vestlige samfund, som truer ytringsfriheden, eller bidrager til antisemitisme og homofobi. Det er der.
Manni Crone
Senior Researcher, PhD, DIIS
Hvis europæiske broderister søger indflydelse via demokratiske institutioner, er det ikke fordi de er demokrater, men fordi de med list infiltrerer det demokratiske system indefra.
Hvis kvindelige muslimer stiller op til et fokusgruppeinterview om et emne, som Blackler har defineret, er det ikke en formaliseret samtale, men 'indoktrinering'.
Selv muslimer, der har forladt Det Muslimske Broderskab, kan man ikke stole på. De er formentlig stadig broderister.
Begrebet om ‘broderisme' bliver således en altopslugende paraplybetegnelse, der samler helt forskellige grupper og bevægelser.
Blackler overvejer slet ikke, om broderisme i Frankrig har udviklet sig forskelligt fra 'broderisme' i Danmark eller Tyskland.
I stedet uddestillerer hun en 'syntese' – en hemmelig plan – som alle broderister i samlet trop arbejder på at gennemføre: 'Broderismen kender ikke til pluralisme.'
Veldokumenteret intern pluralisme
Det er ellers veldokumenteret, at der internt i Det Muslimske Broderskab er uenighed og diskussioner om, hvordan muslimer skal praktisere deres religion i en europæisk kontekst.
Blackler nævner den franske imam Tareq Oubrou, men nævner ikke, at han har foreslået en ‘mindretals-islam', der når frem til, at franske love går forud for islam, og at kvindelige muslimer ikke behøver at bære tørklæde.
Han repræsenterer formentlig et mindretal i det ellers dybt konservative broderskab, men hans tolkning viser, at der eksisterer en intern pluralisme.
Der eksisterer også en velkendt generationskløft mellem ældre medlemmer af broderskabet og unge muslimer, der er født i Europa og ofte har andre opfattelser af, hvordan de vil praktisere deres religion.
Og når Blackler taler om ‘broderisme-salafisme' slår hun to strømninger sammen, der ikke blot har forskellige opfattelser af, hvordan islam skal praktiseres, men som i en fransk sammenhæng er i direkte konflikt med hinanden.
Men nu til sagens kerne: Hvordan dokumenteres den centrale påstand om infiltration og underminering?
Lemfældig omgang med kilder
Det feltarbejde, Blackler lægger frem i bogen, er ved nærmere eftersyn temmelig beskedent.
En 25 år gammel afhandling om en moské i Bordeaux, et fokusgruppeinterview, samt deltagelse i broderskabets årlige konvent uden for Paris (som jeg selv har besøgt ved flere lejligheder).
Bogen bygger altså i høj grad på andre forskeres arbejde, og hvordan bruger hun så sine kilder?
Generelt lever hendes dokumentation ikke op til gængse akademiske standarder.
Manni Crone
Senior Researcher, PhD, DIIS
I et afsnit med titlen 'Infiltration' kan man læse, at europæiske brødre 'sniger sig ind i mellemrummene i en velgørenhedsorganisation, et politisk parti, en stor virksomhed, åbningen af en sportshal eller et hospital'.
Vi får at vide, at de agerer ved hjælp af 'hemmeligholdelse, fortielse og benægtelse', og at denne entrisme gør det muligt at 'multiplicere indflydelsessektorerne'.
Da vi nu er tæt på bogens centrale påstand, bliver jeg interesseret i dokumentationen. Det viser sig, at de to kilder, der skal dokumentere infiltreringen i Europa, handler om islamistiske bevægelser i henholdsvis arabisk politik og Egypten, Jordan og Yemen.
Umiddelbart efter følger et afsnit om et 'hemmeligt programmatisk dokument, der skal lægge grunden til en 'global strategi' for islamisering'.
Et dokument, det schweiziske politi beslaglagde i 2001. Blackler citerer direkte fra dokumentet, men da jeg undersøger den angivne kilde – en artikel i en schweizisk avis – er der intet spor af det pågældende citat.
I et andet afsnit gengiver Blackler afhopperes beretninger om, hvordan de blev groomet ind broderskabets inderste kerne.
Som dokumentation henviser hun til en bog af Lorenzo Vidino fra 2010 samt 'undersøgelser, jeg selv har foretaget'. Jeg kan ikke finde de pågældende fortællinger i Vidinos bog.
Det viser sig, at de – blandt andet et interview med danske Ahmed Akkari, som her er blevet tysk – kommer fra en helt anden bog af Vidino fra 2020, som slet ikke er nævnt i litteraturlisten.
Og hvad med den 'undersøgelse', Blackler havde stillet i udsigt? Da jeg heller ikke kan finde den, tjekker jeg den franske original.
Her står ganske rigtigt, at en tidligere broderist “forklarer mig”, altså Blackler. Men det han forklarer ‘mig', er ord for ord taget fra den bog af Vidino, som ikke findes i litteraturlisten.
Dansk udlændingepolitik skal baseres på konkret viden
Generelt lever hendes dokumentation ikke op til gængse akademiske standarder.
Hun refererer tæt fra bøger, som ikke er krediteret, angiver referencer, der ikke findes i litteraturlisten.
Hun citerer uden sidetal, så det er stort set umuligt at finde og tjekke de pågældende citater.
Hun gengiver anden forskning ukorrekt og laver henvisninger a la 'Gilles Kepel' eller 'Lorenzo Vidino' uden yderligere information.
Pointen er ikke, at der slet ikke i Europa er muslimer, der ønsker at undergrave de vestlige samfund, som truer ytringsfriheden, eller bidrager til antisemitisme og homofobi. Det er der.
I Frankrig, som er Blacklers primære case, udviser man fra tid til anden såkaldte 'hadprædikanter' eller personer, der udgør en sikkerhedsrisiko.
Det gør man på baggrund af konkret viden om konkrete personer og miljøer. Ikke ud fra vage ideer om at stort set alle muslimer, uanset hvad de måtte sige eller gøre, er animeret af en hemmelig broderistisk plan om at infiltrere, undergrave og i sidste ende indføre teokrati.
Hvis Broderismen skal indgå i debatten om en ny fase i dansk udlændingepolitik, skal den gås meget grundigt efter i sømmene og suppleres med forskning, der bygger på egentligt feltarbejde og seriøs omgang med kilder.