Debat

EL: Der er ikke længe til, at mange risikerer at blive hjemløse

DEBAT: Årets næstmest læste debatindlæg på Altinget: by og bolig er fra Søren Egge Rasmussen (EL). Han skrev, at tusinder risikerede at blive hjemløse fra 1. oktober i forbindelse med kontanthjælpsloftets ikraftræden. 

Foto: Colourbox
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Egge Rasmussen (EL)
Boligordfører

Et flertal af borgerlige politikere har ved lov genindført fattigdom i Danmark og har bestemt, at mellem 100.000 og 200.000 danskere, heraf mange børn, skal leve et liv i yderste fattigdom.

Det er ikke en naturlov, at der skal findes fattigdom i Danmark. Det er politisk bestemt.

Politikerne har én gang i historien afskaffet fattigdommen ved lov. Det skete da bistandsloven trådte i kraft i 1976. Her blev fattigdommen reelt afskaffet, men det varede desværre kun til 1982. Herefter begyndte nedskæringerne i bistandsloven, som endte med at blive afskaffet og erstattet af lov om aktiv socialpolitik, en lov med beskedne ydelser og skrappe rådighedsregler og sanktioner.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

1. oktober træder kontanthjælpsloftet i kraft, og 30.000 familier rammes af den nye lovgivning, og regeringen tror, at 700 kommer i job. Resten står over for kraftig nedgang i indtægt, som kan sende tusindvis ud i hjemløshed. Nogle vil klare sig ved at flytte i en billigere bolig, leje et værelse ud eller opnå deltidsjobs.

Men kommunerne bør også gennemgå alle sager for personer, der har været på kontanthjælp i mere end to år. Mange borgere bør tilbydes revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Resten står over for kraftig nedgang i indtægt, som kan sende tusindvis ud i hjemløshed. Nogle vil klare sig ved at flytte i en billigere bolig, leje et værelse ud eller opnå deltidsjobs.

Søren Egge Rasmussen, boligordfører for Enhedslisten

Boliger til flygtninge
Kommunernes opgave med at huse 17.000 flygtninge i 2016 er blevet reduceret til, at cirka 12.000 skal boligplaceres, hvilket gør det lettere for kommunerne at finde egnede boliger, og samtidig sikre en god integration af de nye flygtninge.

Flere steder arbejdes der med, at 3-4 flygtninge deles om en stor bolig. I Aalborg placeres nogle enlige flygtninge i ungdomsboliger, andre steder opføres der nye, mindre boliger for at dække boligbehovet.

Nogle kommuner har med begrænset effekt forsøgt at få private til at leje værelser ud til flygtninge. Det er vigtigt, at vi får samlet op på erfaringerne for at se, om der er fundet nye løsninger.

Ungdomsboliger igen en mangel
De færreste danskere ved, at Inger Støjberg er boligminister, men ved sikkert, at hun har arbejdet med teltlejre til flygtninge. Enhedslisten har indkaldt ministeren i samråd 29. september for at få drøftet udviklingen i antallet af studiepladser i de største byer, sammenholdt med udviklingen i antallet af ungdomsboliger.

Det er uacceptabelt, at mange studerende hvert år får forstyrret deres studiestart med boligmangel.

Analyse og Tal har i samarbejde med DSK (Danske elever og Studerendes Kollegegieråd) lige udgivet boligundersøgelse 2016. Spørgeskemaundersøgelsen viser mange interessante tendenser. De studerende efterspørger billige kollegier, ventelister til ungdomsboliger i forstadskommuner i København er lange, og de studerende bruger en meget stor del af deres SU på boligudgiften. 

SU’en kan med rette kaldes boligpenge og har intet med kaffe at gøre. Analysen er værd at bruge i de byråd, der bør sætte gang i mere byggeri for at løse problemet med manglende boliger til de studerende.

Større behov for billige boliger
Samlet set bliver der markant mangel på billige boliger til borgere. Dem, der rammes af fattigdomsydelser, flygtninge, nuværende hjemløse og studerende. Og hvis SU’en fremover bliver forringet, bliver der endnu mere brug for flere billige boliger.

Det er en svær opgave at løse, når velisoleret nybyggeri i de største byer bliver dyrere end det nuværende byggeri. Kan mere kollektive valg være en del af løsningen? Hvor enlige forsørgere flytter sammen i bofællesskaber, hvor flere flygtninge deler en stor lejlighed, hvor kollegier med små private værelser og gode fællesarealer til studerende kan være med til at styrke fællesskaber mellem de mennesker, der har de laveste indtægter.

Det vil sikket kun løse en lille del af problemet. Den politisk bestilte fattigdom fra blå blok vil ramme rigtig mange borgere, og den deraf øgede hjemløshed bliver et stort problem.

Dette indlæg blev i første omgang bragt 13. september 2016.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Søren Egge Rasmussen

MF (EL)
Tømrer (Frode Nielsens Tømrer og Snedkerforretning 1990), økologisk landmand (Den Økologiske Landbrugsskole 2002)

0:000:00