Alle har brug for en arkitekturpolitik

I maj 2007 præsenterede regeringen dens arkitekturpolitik i form af bogen "Arkitekturnation Danmark". Heri blev landets kommuner opfordret til at følge regeringens eksempel og få nedskrevet en kommunal arkitekturpolitik.

Nogle kommuner havde allerede en. Så forskellige kommuner som Vejle, Gentofte, Helsingør og Aalborg var på forkant med arkitekturpolitikken, men langt de fleste havde ikke en endnu.

Og sådan er det stadig, selv om flere er kommet til. Et sted mellem 15 og 20 ud af 98 kommuner har i dag en arkitekturpolitik.

Kan virke uoverskueligt 
Mange af kommunerne, der endnu ikke har en, mener ikke, de har ressourcerne til det. Andre mener ikke, de har et behov for det.

Det betyder, at man fremover ikke behøver at tage stilling til hver enkelt carport, der skal bygges, eller skole, der skal males, fra bunden hver gang.

Rikke Krogh
Formand for Akademisk Arkitektforening

Jeg forstår godt, at det kan virke uoverskueligt i disse tider, hvor der både er valgkamp og nedskæringer at holde styr på, men det er vigtigt at slå fast, at der er rigtig mange fordele ved at formulere en arkitekturpolitik. Her er nogle af de vigtigste:

For det første får kommunen et sæt retningslinjer for, hvordan kommunen ser ud og skal se ud. Det betyder, at man fremover ikke behøver at tage stilling til hver enkelt carport, der skal bygges, eller skole, der skal males, fra bunden hver gang.

Både bygherrerne og kommunerne kan springe flere forhandlingstrin over, da de kan se i arkitekturpolitikken, hvad der er af retningslinjer for det specifikke område.

For det andet kan kommunerne bruge arkitekturpolitikken til at få overblik over, hvilke naturlige ressourcer, der er i kommunen, og hvordan de kan udnyttes og samtidig beskyttes.

For det tredje kan en arkitekturpolitik være med til at brande en kommune. Vejle siger, at de vil ses fra månen, og har en meget ambitiøs arkitekturpolitik, som blandt andet har resulteret i luksusboligbyggeriet Bølgen ned til Vejle Fjord.

Svendborg har nærmest valgt det modsatte, nemlig at udvikle sig stille og roligt ved at renovere så meget som muligt i stedet for at bygge nyt. Begge politikker giver deres respektive kommuner et særligt image og kan hjælpe med at tiltrække både nye beboere, erhverv og turisme.

For det fjerde kan kommunerne med en bæredygtig arkitekturpolitik tage stilling til miljøet. Odense Kommune bygger selv kun med svanemærkede materialer og har for nylig åbnet landets første passivhus-vuggestue.

Andre kommuner kan med fordel tænke vandstigninger og monsterregn ind i en fremsynet og sikker arkitekturpolitik.

For det femte kan en arkitekturpolitik hjælpe med at løse en kommunes sociale problemer i udsatte områder.

Arkitektforeningen udgav sidste år "Arkitektur der forandrer", som giver en række eksempler fra udlandet på, hvordan arkitektur kan ændre beboersammensætningen i et område og på den måde sænke kriminaliteten.

Århus Kommune har allerede besluttet at rive blokke ned og åbne forretninger i Gellerupparken på grund af bogen, som desuden er nomineret til Integrationsprisen.

Kan ikke betale sig at lade være 
Med alle de fordele ved at formulere en arkitekturpolitik kan det nærmest ikke betale sig for kommunerne at lade være. Det handler bare om at tage det første skridt.