God arkitektur lig med bedre folkeskoler

Af Rikke Krogh,
Formand for Akademisk Arkitektforening

I den netop overståede valgkamp til landets kommunalbestyrelser har der været stort fokus på folkeskolerne og den generelle nedslidning af skolebygningerne, der ses over hele landet.

Det bliver interessant at se, hvordan de mange nyslåede kommunalbestyrelsesmedlemmer vil leve op til deres valgløfter. Må vi foreslå en arkitekturpolitisk strategi for skoleområdet?

Nedslående forhold
Status er nedslående: Skolebørn har værre vilkår end svin, når det gælder plads og indeklima.

Klatrenoveringer har vi set så rigeligt af, og dem kan ingen stå inde for som en bæredygtig løsning.

Rikke Krogh
Formand for Akademisk Arkitektforening

For få og usle toiletter. Undervisning i træbarakker fra 1975. Ældgamle bygninger, der kun dårligt kan anvendes til nutidens pædagogiske metoder, og et overordnet elendigt arbejdsmiljø, der ville få selv den mest hærdede lønmodtager til at melde fra.

Der er nemlig ikke noget, der hedder arbejdsmiljølov for børn. Adskillige undersøgelser fra blandt andet DPU og RUC dokumenterer, at det fysiske miljø påvirker indlæringsevnen.

Det siger sig selv. Sidder du med en dundrende hovedpine og udtørrede slimhinder på grund af dårligt indeklima, er det svært at koncentrere sig om ABC og andengradsligninger. Ikke desto mindre er det de arbejdsvilkår, som mange skoleelever har i dag.

Ny lov gav nye rammer
Fra 1970'erne og 80'ernes stagnation og faldende elevtal og frem til 1994 stod skolebyggeriet i landets kommuner i store træk stille. Men med skoleloven af 1993 skete der noget.

Den nye lov tog udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, udviklingstrin og potentialer. Loven betød også, at klasselokalet fra vores egen skoletid ikke længere var tidssvarende. 45-55 m2, tavle, borde og stole levede ikke længere op til tidens undervisningskrav og stigende børnetal.

Mange kommuner har op gennem 90'erne tænkt løsningsorienteret for at imødegå problemerne inden for de eksisterende fysiske og økonomiske rammer eksempelvis ved at lægge lokaler sammen, indføre fleksible vægge eller bygge til.

Og da økonomien blomstrede lige efter årtusindeskiftet, blev der bygget såvel arkitektonisk som pædagogisk ambitiøse skoler som Hellerup skole og Trekronerskolen i Roskilde.

Disse skoler blev tegnet og opført i tæt tværfaglig dialog mellem pædagogiske fagfolk og arkitekter, og de fremstår i dag som flotte eksempler på godt og velfungerende skolebyggeri.

Milliarder til skolebyggeri
I de seneste år har skolebyggeriet desværre oplevet endnu en opbremsning. Og denne gang kan vi ikke skyde skylden på finanskrisen.

Regeringens anlægsloft har indtil for ganske nylig været en decideret barriere for ambitiøst kommunalt skolebyggeri, og mens strukturreformen har trukket tid, energi og penge ud af de kommunale forvaltninger, er renoveringsbehovet på skolerne steget stødt.

Kommunernes Landsforening (KL) anslår, at der skal bruges ca. 5 mia. kroner hvert år indtil 2014 på skolebyggeri og vedligehold. Derefter vil beløbet være i størrelsesordenen 4 mia. kr. om året.
 

Gå fremtiden strategisk i møde
Viden er fremtidens måske vigtigste ressource, og i fremtiden vil der være behov for skoler, som er helt anderledes indrettet, end størsteparten er det i dag.

I den forbindelse er det vigtigt, at de nyvalgte kommunalpolitikere husker på, at et løft af dansk skolebyggeri ikke kun handler om kroner og øre her og nu.

Det er ikke nok med nye toiletter eller vinduer til skolerne, udluftningssystemer eller den årlige gang maling af de værste skrammer. Klatrenoveringer har vi set så rigeligt af, og dem kan ingen stå inde for som en bæredygtig løsning.

Bæredygtigt skolebyggeri er rum for fremtiden, der kan tilpasses skiftende undervisningsmetoder og klassekvotienter. Langsigtede løsninger, der rækker langt ud over de 4 år, som en kommunalpolitiker er valgt.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne styrer skolebyggeriet strategisk og tværfagligt, med øje for den nyeste pædagogiske og arkitektoniske viden.

Og til at omsætte valgløfter til fysiske visionære læringsmiljøer er en kommunal arkitekturpolitik med en strategi for lokalt skolebyggeri et oplagt styringsværktøj.