Debat

3F: Grøn omstilling skaber jobs

DEBAT: Den grønne omstilling handler ikke kun om klima og energi. Der er også jobs i energirenovering. Det skriver Kim Lind Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og BAT-Kartellet.

Den grønne omstilling handler ikke kun om klima og energi. Der er også jobs i energirenovering. Det skriver Kim Lind Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og BAT-Kartellet.
Den grønne omstilling handler ikke kun om klima og energi. Der er også jobs i energirenovering. Det skriver Kim Lind Larsen, formand for Byggegruppen i 3F og BAT-Kartellet.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kim Lind Larsen
Formand for Byggegruppen, 3F og BAT-kartellet

For kort tid siden kom 3F’s grønne tænketank med en række anbefalinger til den grønne omstilling. Seks af anbefalingerne handlede om energirenovering. Det giver nemlig god mening at se på energiforbruget i vores eksisterende bygninger. I rapporten, som tænketanken udgav, angives besparelsespotentialet til mellem 25- 45 % af det nuværende energiforbrug.

Omregnet til jobs viser beregninger fra bl.a. Danmarks Statistik, at energirenovering vil skabe tusindvis af job i både bygge- og anlægsbranchen og relaterede erhverv. Det er vel at mærke ikke en skrivebordsøvelse at omregne energirenovering til jobs. Helt konkrete erfaringer fra ProjectZero i Sønderborg viser, at en målrettet indsats for at energirenovere områdets bygninger har skabt hundredvis af jobs, alene i Sønderborg-området.

Grøn omstilling giver god mening
Energirenovering er naturligvis ikke gratis. Ifølge Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) vil det koste 200 mia. kr. at renovere klimaskærme og in­stallationer i alle boliger og bygninger til handel og service. For at skubbe på for at motivere til investeringer i energirenovering har 3F’s grønne tænketank oplistet seks anbefalinger. Her vil jeg kort gennemgå fire af anbefalingerne. De øvrige anbefalinger findes i rapporten, som kan hentes her.

Fakta
Kim Lind Larsen er oplægsholder 8. december på konferencen ”Energirigtige boliger. Fra ambition til forretning hos de private udlejere” som afholdes på Christiansborg i Fællessalen. Tilmelding

1) Økonomisk gulerod: En mere grøn BoligJobordning med sær­lig fokus på energirenovering i yderkom­muner og energirenovering inden for den kollektive råderet i alment boligbyggeri. Vi har fået en grøn boligjobordning, men der er plads til forbedringer, så der fx kommer et særligt fokus på yderkommunerne.

2) Rammevilkår: En løsning på ejer-lejer-paradokset, så begge parter har incitamenter til at medvirke til energirenovering. De 425.000 danske udlejningsejendomme rummer store potentialer for energibesparelser, men det kræver, at Lejernes LO og Ejendomsforeningen Danmark i samarbejde kan udvikle de nødvendige mekanismer, og der kommer den nødvendige finansiering.

Hos 3F og blandt de mange kompetente medlemmer i vores grønne tænketank er vi ikke i tvivl. Den grønne omstilling giver god mening.

Kim Lind Larsen
Formand for Byggegruppen, 3F og BAT-kartellet

3) Gratis vejledning: En gratis, uvildig energikonsulent, som stilles til rådighed for boligejerne af fx kommunerne eller energiselskaberne. Også her viser erfaringer fra ProjectZero, at en sådan ordning kan gøre en stor forskel. Helt kort fortalt er motivation af den enkelte boligejer afhængig af, at de bliver rådgivet og inspireret.

4) Efteruddannelse: Mere efteruddannelse med særligt fokus på energirenoveringer og effektiv brug af nye teknologier. Her vil jeg igen pege på erfaringer fra ProjectZero, som med ZERObyg og efteruddannelse af Sønderborg-områdets håndværkere har hævet kompetenceniveauet hos fagfolk i VVS- og elbranchen, samt hos andre fagfolk i byggebranchen. Hovedformålet har været at klæde håndværkerne på til at tænke i helhedsløsninger frem for at kun at fokusere på deres egen faglighed.

Hos 3F og blandt de mange kompetente medlemmer i vores grønne tænketank er vi ikke i tvivl. Den grønne omstilling giver god mening. For klimaet og for beskæftigelsen. Vi har budt ind med vores anbefalinger. Nu er det bare om at komme i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00