AAB: Hardware og software skal gå i hånd

Af Christian Høgsbro
Adm. direktør, Boligforeningen AAB og formand, Landsbyggefonden

I mange sammenhænge møder jeg ofte stor og typisk meget positiv interesse for det boligsociale arbejde i de almene boligområder. Og det er både dejligt og berettiget.

Men jeg møder lige så ofte den udbredte misforståelse, at det er skattekroner, som finansierer hele indsatsen, og det er det ikke. Grundfinansieringen kommer fra de almene beboere selv via deres indbetalinger til Landsbyggefonden over huslejen. Midlerne i Landsbyggefonden går til flere formål.

Mest fokus er der på de store fysiske renoveringer, hvor der gennem årene er støttet gennemgribende renoveringer af boliger med byggetekniske problemer, f.eks. skimmel og PCB, installation af elevatorer mv. til ældre og gangbesværede mv. Mindre fokus har der været på de 230 millioner kroner, som beboerne årligt støtter boligsociale indsatser med i ca. 100 udsatte boligområder. Typisk topper kommunerne dette beløb op med 25 procent eller mere.

Ligesom en pc ikke kører optimalt, hvis processerkraften og de installerede programmer ikke er opdaterede, kan man heller ikke forvente et ordentligt bomiljø, hvis ikke de fysiske rammer og boligsociale forhold er i orden.

Christian Høgsbro
Adm. direktør, Boligforeningen AAB

Recycling i boligsektoren
På moderne dansk vil man nok kalde det ”recycling”. Landsbyggefonden fungerer som opsparing for hele den almene sektor, og hovedparten af indtægterne kommer af, at der indbetales til fonden, når lånene, der oprindeligt har finansieret et byggeri, er indfriet. Renter og afdrag bliver så at sige til opsparing.

De almene boliger bygger på en vision om at skabe et godt boligliv for den brede befolkning. Derfor drejer opgaven for de almene boligorganisationer sig ikke bare om at sikre fornuftige boligforhold med en god klimaskærm og attraktive udearealer. Det handler i lige så høj grad om at skabe ordentlige og trygge bomiljøer til vores beboere.

Udsatte boligområder kræver en helhedsorienteret indsats, hvor vi ikke kun arbejder med de fysiske rammer, men også ser på, hvordan vi kan skabe gode boligsociale miljøer. Hardware og software skal så at sige gå hånd i hånd.

Ligesom en pc ikke kører optimalt, hvis processerkraften og de installerede programmer ikke er opdaterede, kan man heller ikke forvente et ordentligt bomiljø, hvis ikke de fysiske rammer og boligsociale forhold er i orden.

Resultaterne er velkendte
De boligsociale indsatser fungerer typisk som en brobygger, så den nødvendige indsats når helt ud til beboerne i de udsatte områder. Det giver en værdiforøgelse af de kroner, der anvendes i den offentlige sektors indsatser. Det gælder, når vi ansætter sociale viceværter og f.eks. hjælper psykisk syge beboere. Når vi sammen med politiet sender unge ballademagere i praktik som politikadetter.

Når vi får ansat unge i lommepenge- og fritidsjob og senere kan se, at de også klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Når vi foretager fremskudt gældsrådgivning, når vi ud til nogle økonomisk udfordrede beboere, som er i stor fare for at falde ud over kanten.

Resultaterne af disse indsatser er velkendte, og sammenholdt med de store offentlige udgifter på f.eks. det sociale område er det interessant, at de i den sammenhæng forholdsvis beskedne midler til boligsociale indsatser kan gøre en vigtig forskel.

I international sammenhæng har der desuden været en stor interesse for, at vi via Landsbyggefonden i Danmark har etableret et system, hvor den almene sektor selv tager ansvaret for store gennemgribende renoveringer, herunder omdannelser af hele byområder, samt de boligsociale indsatser i de særligt udsatte boligområder i samarbejde med kommunerne.