Andelsboligforening: Vi er bedste værn mod rigmandsghettoer

Af Brian Fabricius
Næstformand, ABF kreds Hovedstaden

Indførelsen af tilbudspligten i 1975 har givet danskerne mere indflydelse og skabt et unikt fællesskab centreret omkring deres egen bolig.

Særligt i hovedstaden er mange lejeboliger omdannet til andelsboliger i medfør af tilbudspligten, som Ejendomsforeningen Danmark i Politiken 29. januar argumenterer for at få afskaffet for at sikre de private udlejningsejendomme. Men hvorfor nu det?

Vi skal fremme andelsboliger
Andelsboligen har gjort mange københavnere til herre i eget hus på lejelignende forhold men med ret til markant mere indflydelse på deres egen bolig, end hvis de sad i en lejebolig. Det er en positiv udvikling, som vi bør fastholde og fremme – ikke stoppe.

Ejendomsforeningen Danmark fremhæver, at ”flere bør have mulighed for at eje deres egen bolig". Og der er ingen tvivl om, at danskerne vil være herre i eget hus, hvilket også er grunden til, at boligmarkedet for ejerlejligheder boomer i hovedstaden og andre store byer. Er det et problem?

Nej.

En diversificeret boligmasse giver blandede byer og sikrer os mod ghettoer – rigmandsghettoer.

Brian Fabricius
Næstformand, ABF kreds Hovedstaden

Det eneste problem, der eksisterer, er åbenbart, at der mangler ejerboliger i hovedstaden – p.t. ca. 20 procent – men det er et historisk byggeboom i Nordhavn, Valby samt på Carlsberg og Islands Brygge ved at imødekomme. København vokser med godt 10.000 indbyggere hvert år, så det giver god mening.

Hvad med sygeplejersken og politibetjenten?
Løsningen er ifølge Ejendomsforeningen Danmark, ”at man stopper omdannelsen til andelsboliger og frisætter lejen”. Men hvor skal sygeplejersken og politibetjenten med de lavere indkomster bosætte sig?

Hvis lejen frisættes, bliver det jo ikke billigere at bo i hovedstaden – det bliver dyrere. Derfor er den mest oplagte mulighed også fortsat at skabe flere andelsboliger. De udgør cirka 33 procent af boligmassen og er stadig til at betale for borgere med lavere indkomster. Kan man så få en andelsbolig i dag, eller er det ”kun de, der har vundet i boliglotteriet”, der får adgang til at købe en andelsbolig?

Løsningen mod rigmandsghettoer
Faktum er, at andelsboligen er meget attraktiv blandt andet på grund af den rimelige pris, og derfor er den meget eftertragtet. Det presser udbuddet i bund, mens efterspørgslen bare stiger på grund af den store tilflytning. Derfor skal vi også imødese denne efterspørgsel og bygge – eller omdanne til – flere andelsboliger.

Andelsboligen er billig, fordi prisen er reguleret af maksimalprisbestemmelsen i andelsboligloven. Det er vores bedste værn mod en fuldstændig gentrificering af København. En diversificeret boligmasse giver blandede byer og sikrer os mod ghettoer – rigmandsghettoer.

De private lejeregulerede lejeboliger udgør cirka 23 procent af boligmassen i København. Og det er i høj grad dem, som omdannes til andelsboliger med hjemmel i tilbudspligten og med opbakning fra et flertal af lejerne i ejendommen, som ønsker at indgå i et forpligtende fællesskab og få mere indflydelse. Det er grundstenen i andelsboligen og noget, vi skal værne om.