Afgørelse af klagesager i huslejenævn varierer med 220 dage

VENTETID: Sagsbehandlingstiden i kommunernes huslejenævn varierer med alt fra 37 til 257 dage. Problemet ligger i den kommunale prioritering, fastslår ekspert.

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Maria Neergaard Lorentsen

Det er en del af den kommunale udligning at prioritere huslejenævnene, og nogle steder har man ikke prioriteret det nok.

Heidi Bank
Boligordfører (V)

Der er stor forskel på, hvor lang tid lejere må vente svar på sager indbragt i kommunerne huslejenævn.

Sagsbehandlingstid varierer nemlig fra 37 til 257 dage afhængig af, hvilken kommune man bor i, viser tal fra Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen over perioden 2016-2018.

"Huslejenævnene har en vigtig funktion som tvistløsningsorgan, da det giver lejerne en billig og let tilgængelig mulighed for at få løst en tvist med en udlejer omkring den ofte meget komplicerede lejelovgivning," siger Jakob Juul-Sandberg, ekstern lektor i lejeret, ph.d. og formand for huslejenævnet i Randers.

Dokumentation

Huslejenævn

  • Huslejenævnene er sat i verden for at løse uoverensstemmelser mellem private udlejere og lejere. De kan eksempelvis træffe afgørelser ved uenighed om fastsættelse af huslejestørrelse, depositum og udfordringer ved fraflytning.
  • Hver kommune er forpligtet til at have et huslejenævn. Flere kommuner har etableret et fælles nævn eller sekretariat, og der er derfor i alt 80 huslejenævn i Danmark, hvoraf København har fem.
  • Hvert huslejenævn består af en formand, en repræsentant for udlejeren samt en repræsentant for lejeren.
  • Proceduren er forskellig fra kommune til kommune: Eksempelvis har man i København et ankenævn, mens man i Lemvig inviterer parterne med til forhandlinger. I Aarhus mødes de hver 14. dag, mens det i København er én gang om måneden.
  • Sagsbehandlingstiderne i nævnene varierer meget, fra 37 dage i Rebild til 257 i Næstved.

 

Paragraf 5, stk. 2, i boligreguleringsloven

  • Paragraffen blev indført i 1996 for at give lejere en billigere husleje og udlejere incitament til at renovere og lave gennemgribende forbedringer af ældre ejendomme, så det lejedes værdi bliver væsentligt forøget. 
  • Paragraffen tillader, at udlejer ved genudlejning kan hæve huslejen markant efter forbedringer af boligen.
    Udenlanske kapitalfonde såsom amerikanske Blackstone og svenske Heimstaden har benyttet finten til at lave markante huslejestigninger, hvilket har ført til en lang række klagesager i huslejenævnet.
  • I øjeblikket forhandler boligministeren om en ændring af paragraffen for at gøre det mindre lukrativt at investere i det danske boligmarked.
  • I forbindelse med forhandlingerne er huslejenævnet kommet på banen som en instans, der skal styrkes for at beskytte lejerne.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00