Almene boligområder: Gigantisk beredskab deler materiale om corona-smitte på flere sprog

DEBAT: Bydelsmødre, fædregrupper, familiekursushold, ungeråd og kulturelle foreninger. Alle gør en forskel i disse dage for at oplyse og passe på en million almene beboere, skriver Louise Buch Viftrup, funktionschef i Danmarks Almene Boliger.

Af Louise Buch Viftrup
Funktionschef for Boligsocialnet i BL – Danmarks Almene Boliger

Hvad mon vi vil se, når vi engang kigger tilbage på denne historiske tid?

Vi vil se en handlekraftig regering, et samlet Folketing og en befolkning, der går i takt. Men det er ikke alt. Vi vil også se et civilsamfund, der har løftet.

Beboere og frivillige viser samfundssind 
Den almene sektor er ingen undtagelse. Beboere, frivillige og ansatte har taget den fælles samfundsopgave på sig. Meldingen fra de sidste dage er: Det går godt. Der er ro på. Budskabet er forstået. Folk bliver hjemme. Alle tager det alvorligt.

Der er skiftet til et højere gear, så naboskab og lokale relationer støtter dem, der har brug for en ekstra hånd. Der er formidlet materiale om smitte og sikker adfærd på mange sprog på sms, Messenger, Facebook, mail, via opslag, telefonsamtaler, live-streaming og meget mere. Kreativiteten er stor.

Et gigantisk netværk er på få dage aktiveret i boligområderne, så vi sikrer, at alle kan løfte med. Det er omsorg og godt naboskab, som vi har tradition for det i almene boligområder. Det er samfundssind.

I Odense bliver forældre kontaktet omkring forholdsregler, på Lolland har faste brugere fået personlige sms’er, og i langt de fleste boligområder, der har en boligsocial indsats, er netværk sat i sving med at dele information.

Det er både bydelsmødre, fædregrupper, familiekursushold, ungeråd og samarbejdspartnere som kulturelle foreninger. Samarbejder er brugt som i Gellerup, hvor den boligsociale indsats og kommunen har støttet en række civilsamfundsaktører i at lave live-oversættelse af pressemøder til arabisk. I Høje- Taastrup skaber unge rollemodeller kontakt mellem beboere og Røde Kors-hjælpenetværk. De gode eksempler står i kø.

En del af de almene boligers dna
Hvordan kan alt dette ske? Det kan det, fordi der i alle almene boligområder allerede er koblinger mellem mennesker, der er vant til at samarbejde. Der er en menneskelig infrastruktur, hvor de lokale afdelingsbestyrelser og andre nøgleaktører er vant til at dele information.

I områder med en boligsocial indsats er denne menneskelige infrastruktur endnu mere tætmasket. Her er der frivilliggrupper, netværksgrupper og et hav af faglige forbindelser mellem ansatte fra kommune, boligorganisation, politi, civilsamfund og erhvervsliv. Denne gigantiske infrastruktur blev på få timer og dage et stærkt corona-beredskab. Det kunne kun ske, fordi infrastrukturen er opbygget gennem mange år.

Selvfølgelig kan vi gøre det endnu bedre. Vi kan bruge mere materiale, der for eksempel forklarer, hvad det betyder for ens teenagesøn. Så snart materialet er lavet, sikrer den almene sektor, at det kommer hurtigt i omløb.

Vi løfter med. Både ansatte og beboere. Når vi kigger tilbage på den anden side af corona-nedlukningen håber vi derfor, at samfundet vil værdsætte og værne om den menneskelige infrastruktur, der er forankret i de almene boligområder.

-----------

Fakta om boligsociale indsatser:

·       En boligsocial indsats er en områdebaseret social indsats.

·       Der er 72 boligsociale indsatser i boligområder finansieret af Landsbyggefonden, kommuner og boligorganisationer. Derudover findes en lang række lokalfinansierede indsatser. 

·       Der er cirka 450 boligsociale medarbejdere i Danmark. Læs mere på Boligsocialtnet.

·       Indsatserne bidrager til en positiv udvikling for boligområde og den enkelte beboer gennem indsatser om beskæftigelse, uddannelse, kriminalitetsforebyggelse og medborgerskab.

 

Forrige artikel Debat: Almene boliger skal energi-effektiviseres, hvis klimamål skal nås Debat: Almene boliger skal energi-effektiviseres, hvis klimamål skal nås Næste artikel Virksomhed: Energimærkning af offentlige bygninger må ikke gå i stå Virksomhed: Energimærkning af offentlige bygninger må ikke gå i stå
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.