Andelsboligen: Guldgrube eller gældsfælde?

Af Lars Dohn 
Boligordfører for Enhedslisten

Boligen er en menneskeret! Sådan har arbejderbevægelsen og venstrefløjen altid anskuet synet på boligpolitikken. Boligen er ikke et investeringsobjekt, men den gode ramme om menneskers dagligliv.

Andelsboligen er en rigtig god mellemform mellem den almene bolig og ejerboligen. Her har de, der har købt en andel, brugsretten til en bolig. Denne brugsret ligger i god forlængelse af den indianske høvdings kloge ord: “Jorden er noget, du har til låns af dine børnebørn”. Gennem din ideelle andel har du købt brugsretten til din andelsbolig. Og dermed indgår du i et demokratisk fællesskab. 

Fællesskab fungerer i andelsforeningerne
Oprindelig var andelsboligen en spekulationsfri boligform, som gjorde det muligt for familier med små indtægter at bo godt til en lav leje. Samtidig indgår man som andelshaver i en boligforening, hvor driften foregår i en demokratisk ramme. Når vi i Enhedslisten siger ”Fællesskab fungerer” betyder det boligpolitisk, at i modsætning til ejerboligens fokus på individualitet, værdstigning og fortjeneste er den almene bolig og andelsboligens fokus: “Hvordan skabes et godt boligmiljø i fællesskab?”

For Enhedslisten er det afgørende, at boligmarkedet er tilgængeligt for alle, uanset tegnebogens tykkelse. Derfor gælder det om at få rullet en del af de liberaliseringer tilbage, som skete i Fogh- og Løkke-årene.

Lars Dohn
Boligordfører for Enhedslisten

Jeg har selv tidligere boet i en ejerbolig i 35 år. Alt omkring vedligeholdelse og øvrige dispositioner var noget, konen og jeg skulle foretage uden særligt hensyn til naboernes dispositioner. Nu bor vi i en 25 år gammel andelsboligforening og har i denne weekend haft ”arbejdsweekend”. Det betyder, at beboerne efter bedste og forskellig evne har medvirket til at ombygge, male, luge og i det hele taget forskønne vores fællesarealer. Alt sammen er foregået med morgenmad, frokost m.v. i vores fælleshus. Vi har snakket, diskuteret og lært af hinanden og ikke mindst grinet sammen. Altså ”fællesskab fungerer!”.

Markedsgørelse har slået fejl
Men hvad er der blevet af den spekulationsfrie andelsbolig? Hvordan er det gået til, at denne herlige mellemform mellem den almene lejerbolig og ejerboligen er kommet i den situation, at overskriften ”guldgrube eller gældsfælde” er dækkende for andelsboligen.

Svaret herpå ligger i den markedsgørelse, som har kendetegnet de seneste 50 års boligpolitik. Preben Wilhjelm beskrev det i bogen ”Dansk boligpolitik – forbrydelse eller dumhed?” efter det ulyksalige boligforlig i 1966. Endnu værre blev det, da Anders Fogh tegnede boligpolitikken sammen med Dansk Folkeparti fra 2001 til 2011. I den periode blev der virkelig ført asocial boligpolitik. Godt nok nedlagde man boligministeriet som et selvstændigt ministerium, men markedsgørelsen af boligsektoren fik ikke for lidt. Både ejerboligerne og andelsboligerne fik mulighed for afbetalingsfrihed på lån og dermed medvirkede til en oppustning af boligformuen. At andelsboligerne blev omfattet af muligheden for, at andelen kunne pantsættes, var et spørgsmål, der i høj grad delte Folketinget. For stemte 59 (V, DF, KF, KD), mens 46 stemte imod, nemlig SF, EL, RV og S.

I VKO-tiden indførte man en ny måde at fastsætte prisen på en andelsbolig, nemlig valuarvurderingen. De to tidligere metoder, nemlig handelsprisen, hvor lejerne får tilbudt en udlejningsejendom til den pris, en køber vil betale, og ejendomsvurderingen skulle udvides med en mere markedsorienteret prisfastsættelse. Med valuarvurderingerne kom de opskruede budgetter bestående af mere eller mindre realistiske indtægter fra udnyttelse af loft og andre luftige tiltag, som fik andelshaverne til at få dollartegn i øjnene.

Det gode gamle princip om boliger til enhver pengepung blev hurtigt indhentet af markedsgørelsen. Med hjælp fra pengeinstitutter, der havde gode ideer om swaplån og andet, som ødelagde det gode udgangpunkt. I dag er omkring 20 procent af andelshaverne i økonomisk uføre i en sådan grad, at det er vanskeligt at se lys for enden af tunnelen.

Rul liberaliseringerne tilbage  
Enhedslisten har støttet den lovgivning, som skal sikre nye andelshavere mod at komme i ulykke (advarsel mod farlige lån etc.), men hvis andelsboligsektoren skal have en fremtid i Danmark, skal der andre boller på suppen. De kræfter, som vil sætte prisen fri på andelsboliger, er nu i offensiven. Prisen på andelsboliger i København ligger nu kun 20 procent under prisen på ejerlejligheder, og det får mange til at ville liberalisere prisdannelsen. Blandt andet bruges det argument, at hvis priserne liberaliseres, undgår man, at der sker handler med penge under bordet.

For Enhedslisten er det afgørende, at boligmarkedet er tilgængeligt for alle, uanset tegnebogens tykkelse. Derfor gælder det om at få rullet en del af de liberaliseringer tilbage, som skete i Fogh- og Løkke-årene. For de foreninger, som er i håbløs gæld, må det overvejes at gøre det muligt, at de kan omdannes til almene lejemål, så andelshaverne kan blive boende til en fornuftig husleje. Desuden må de pengeinstitutter, der har givet en utilstrækkelig og vildledende rådgivning, stilles til ansvar.

Kampen for at fjerne spekulationen i boligen er en afgørende kamp for alle, der vil et mindre ulige og mere demokratisk Danmark.