Ansvaret for energirenoveringer kan havne hos finanssektoren
POTENTIALE: Regeringens planer for at sikre energibesparelser i bygninger kan betyde, at banker og realkreditinstitutter skal hjælpe med oplysning. Boligøkonom fra Nykredit er åben for idéen.
Kasper Kaasgaard
RedaktørHvis der er gode råd at give, kan det også være en opgave for os.
Mira Lie Nielsen
Boligøkonom, Nykredit
Der er delte meninger om, hvorvidt energibesparelser i boligmassen kommer af sig selv.
I en debatudveksling her på Altinget har Henrik Lindved Bang fra Bygherreforeningen og energiordfører Mette Abildgaard (K) diskuteret netop dette.
Afsættet er, at regeringen lægger op til kun at give støtte til energibesparende tiltag i industrien – og altså ikke i boliger. Her vil de i stedet sætte deres lid til information og oplysning.