Arkitektforening: Vi har brug for politisk vilje hjemme for at kunne levere ude

Af Natalie Mossin

Formand for Arkitektforeningen

“Jeg synes, det er vanvittig godt, at man satser på cirkulær økonomi her på skolen. Det er fremtiden, fordi hele verden drejer sig om det punkt, der hedder, at vi skal bruge ressourcerne bedre. Supergodt. Et 12-tal efter karakterskalaen.”

Sådan lød det fra erhvervsminister Brian Mikkelsen, efter at han for nylig havde set udstillingen “Cirkulær økonomi i arkitektur og design” på KADK, der tager udgangspunkt i FN’s 17 udviklingsmål, som Danmark har ratificeret.

Arkitekturen er relevant ikke alene for udviklingsmål nummer 12, ”Responsible Consumption and Production”, som udstillingen adresserer – men på tværs af stort set alle de 17 mål.

Eksempelvis sigter det 17. mål mod at skabe stærke partnerskaber på tværs af regioner og verdensdele. Det udtrykker et perspektivskift i FN og det internationale samfund og en erkendelse af, at verden ikke længere er opdelt mellem donorer i Nord og bistandsmodtagere i Syd.

Men at dialog og samarbejde mellem nationer, civilsamfundsorganisationer, virksomheder med flere er nødvendigt for at løse klodens krise. At vi alle har brug for at lære af hinanden, og at ny viden og løsninger opstår på tværs af fag og grænser. Her har Danmark og i særdeleshed dansk byggeri en klar styrkeposition.

Danmark kommer altså i centrum for massiv international opmærksomhed, og det momentum bør og kan udnyttes.

Natalie Mossin

Formand for Arkitektforeningen

Langt med bæredygtige løsninger

Danske arkitekter og byggevirksomheder er bredt anerkendt for evnen til at samarbejde og til at indgå i dynamiske processer på tværs af sektorer. Vi er desuden langt fremme på bæredygtige løsninger, fra bæredygtige byer over grøn infrastruktur, til klimasikring og tilgængelighed og tryghed i de fysiske rammer.

Disse styrkepositioner baserer sig på et historisk tæt samspil mellem politisk regulering, et aktivt civilsamfund og en progressiv byggesektor. En politisk vilje til at sætte ambitiøse og langsigtede mål for velfærdsstatens værdier om fundamental livskvalitet for alle.

Men denne styrke skal plejes, hvis den skal fastholdes, og her kunne en forpligtende arkitekturpolitik hjælpe regeringen med et samlet fokus på tværs af ressortområder, så det ikke falder på enkelte ministre at løfte alene.

Et eksempel på en politisk beslutning, der sætter den bæredygtige udvikling tilbage og svækker et traditionelt dansk styrkeområde, er, at regeringen i det nye bygningsreglement har vedtaget, at ejere af nybyggede enfamilie-huse selv må vurdere, om de vil sikre niveaufri adgang til deres boliger.

Et klart tilbageskridt for udviklingsmål nr. 10 om at reducere ulighed. Og en kortsigtet løsning rent økonomisk. For hvem står tilbage med regningen, når husejeren bliver syg og har brug for at få installeret adgangsforhold for kørestol? Det gør samfundet.

Vores globale løfter skal praktiseres hjemme

I stedet for at gøre det sværere for folk med funktionsnedsættelser at være aktive borgere, burde vi bruge bygningsreglementet til at stille endnu højere krav til social og miljømæssig bæredygtighed og på den måde fastholde vækstpotentialet i danske løsninger.

Hvis potentialet i eksempelvis cirkulær økonomi skal bevæge sig fra skåltaler til samfundseffekt, skal der eksplicit stilles krav til eksempelvis livscyklus-regnskab og ressource-optimering.

Med andre ord: De løfter, vi giver globalt, og de evner, vi bryster os af udadtil, må vi vedblive med at praktisere og udvikle herhjemme.

Af samme grund er vi i Arkitektforeningen stolte af, at det er lykkedes at få Den Internationale Arkitektforenings verdenskongres, UIA World Congress of Architects, til København i 2023 med verdensmålene som tema. Og at vi op til kongressen – og videre frem mod 2030 – får etableret en international UIA-kommission i Danmark, som kommer til at styrke arkitekternes stemme globalt set, og sikrer, at faget bidrager til indfrielsen af udviklingsmålene.

Danmark kommer altså i centrum for massiv international opmærksomhed, og det momentum bør og kan udnyttes til at vise, at danske politikere, virksomheder, arkitekter, vidensinstitutioner og organisationer fortsat har viljen og evnen til at bidrage ambitiøst til løsninger på de store globale problemer.

Arkitekturen har i det tyvende århundrede spillet en afgørende rolle for udviklingen af det danske velfærdssamfund. I det enogtyvende århundrede kan dansk arkitektur og byggeri bidrage til at indrette et globalt samfund, som støtter sig til de samme værdier.

Men vi har brug for politisk vilje hjemme for at kunne levere ude.