Debat

Arkitektforeningen: Lynetteholmen skal gøre København smukkere

REPLIK: Frank Jensen (S) skriver, at Lynetteholmen skal passe ind i det København, vi kender. Men den nye bydel skal være endnu bedre, og det kræver en grundig masterplan og inddragelse af arkitekter, så vi ikke gentager de fejl, der gør Sydhavn afskåret og Nordhavn for dyr, skriver Lars Autrup, direktør i Arkitektforeningen. 

Københavns skyline set fra Rundetårn.
Københavns skyline set fra Rundetårn.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Autrup
Direktør, Arkitektforeningen

"Et forsvar for det København, vi kender". Sådan omtaler overborgmester Frank Jensen Lynetteholmen i Altinget 13. november.

Forudsætningen for en vellykket byudvikling er politiske visioner, som kan omsættes til en arkitektonisk stærk masterplan. Lad os komme i gang med det samme.

Den nye ø, som skal forbinde Refshaleøen og Nordhavn, har bestemt potentialet til at bidrage til at fastholde vores hovedstad som en af verdens skønneste storbyer og samtidig løse en række fremtidige udfordringer i forhold til stigende befolkningsantal og klimaforandringer.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Et vellykket Lynetteholmen kræver imidlertid, at vi gør os umage og drager omsorg for en langsigtet helhedsplanlægning og ikke lader kortsigtede markedsmekanismer overskygge de helt nødvendige politiske visioner for udviklingen af en helt ny bydel i vores hovedstad. Og det kræver, at vi fortsætter med at lære af vores erfaringer – både de gode og de dårlige – og bygger videre på den viden, der følger med de sidste årtiers store byudviklingsprojekter, fra Ørestad over Carlsberg til Nordhavn.

Kobling til byen er afgørende
Det København, vi kender og holder af, er en relativt tæt by, bygget på nærheden til det blå og det grønne som et bærende princip.

Jeg håber og forventer, at politikerne har modet til at fastholde udviklingen på egne og byens præmisser.

Lars Autrup
Direktør, Arkitektforeningen

I Ørestad er det grønne meget nærværende alle steder, men bydelen har også nogle store forblæste byrum, som ikke indbyder til ophold og fællesskab. Det er der arbejdet med i den sydlige del af Ørestad, hvor byrummene fremstår meget mere nærværende.

Særligt omkring den helt nye Kalvebod Fælled Skole dannes et ret unikt byrum på egne præmisser, der ikke har referencer til den historiske bys hierarki. Her er ingen biler i nærområdet, og skolens friarealer glider naturligt sammen med de øvrige byrum, i modsætning til den traditionelle lukkede skolegård og den forbifarende trafik. Den moderne storbyfamilie bor her på kanten af naturen og kan samtidig være en del af byen København. 

Svagheder ved Syd- og Nordhavn
Tilsvarende har udviklingen af Sluseholmen i Sydhavnen vist vandets attraktion i vores byudvikling, men bydelen virker til gengæld som en ensom satellit med svage koblinger til resten af byen og især den kollektive trafik.

I Nordhavn har man udviklet en robust masterplan, som tager udgangspunkt i en stærk forståelse for de eksisterende industriejendommes bevaringsværdier og deres oplagte bidrag til en ny by. Men her har det høje prisniveau måske styrket den sociale opdeling, vi ikke ønsker at fremme i vores samfund.

Nordhavn har høj tæthed som gennemgående greb, og nærheden til vandet et bærende element, men koblingerne til Østerbro fremstår svage, ligesom der mangler grønne koblinger og forbindelser langs den hårde infrastruktur af trafikerede veje og jernbaner.

Det hele handler om at arbejde helhedsorientereret med et langsigtet blik, der tager udgangspunkt i det gode liv i byen og den livskvalitet, vi alle søger, når vi bosætter os. At drage omsorg for de fælles arealer og den menneskelige færden mellem huse, gader, pladser og parker. Det kræver en økonomisk model, som har samfundets interesser i centrum, og som ikke forfalder til simple løsninger og hurtige penge.

Planlægning er politik
Byplanlægning er et kraftfuldt redskab for politikere, der ønsker at lave konkret politik, som kan stå i mange år fremover. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man gør sig umage både i de indledende faser fra formulering af vision – altså nu og her – over borgerinddragelse og frem til, at de enkelte bygninger opføres. 

Det kræver også dygtige arkitekter og planlæggere, som vi heldigvis har mange af her i landet. Det er derfor også givet, at fundamentet for en masterplan for Lynetteholmen må være en tidlig inddragelse af arkitektfaglige kompetencer – i lighed med Ørestaden og Nordhavn – som sikrer innovative og fremtidssikrede bud på, hvordan man skaber en ny bydel, hvor alle aspekter af bæredygtighed kommer i spil og går op i en højere enhed.

En smukkere hovedstad
Der er mange kvaliteter ved idéoplægget til Lynetteholmen. Det tager højde for en trængt infrastruktur, boligmanglen, udviklingen af Refshaleøen og klimasikring af Københavns inderhavn.

Jeg håber og forventer, at politikerne har modet til at fastholde udviklingen på egne og byens præmisser. Hvis det sker, vil Lynetteholmen ikke alene kunne forlænge de eksisterende kvaliteter, men endda gøre København til en endnu smukkere og mere arkitektonisk interessant hovedstad.

Politikerne skal holde fast i de stærke visioner for byens fremtid, arkitekterne skal levere den fysiske vision, og sammen skal vi alle bidrage til en robust og langsigtet realisering med fællesskabet i centrum.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Autrup

Arkitekt, MAA, direktør, Akademisk Arkitektforening
cand. arch. (Kunstakademiets Arkitektskole, Bygningskunst, afd. 3B, 1995), Architectural Association School of Architecture, London (1992)

0:000:00