BL: Der er ingen undskyldninger for ikke at få afskaffet hjemløsheden

DEBAT: Tag over hovedet kan skaffes, men det gør det ikke alene. Skal vi afskaffe hjemløsheden, skal vi sørge for at følge op med socialt arbejde på tværs af sektorer. Der er grund til optimisme, for der er politisk vilje, skriver Solveig Råberg Tingey.

Af Solveig Råberg Tingey
Cheføkonom, BL – Danmarks Almene Boliger

Nogle gange går man en stor omvej – laver eksempelvis en grundig analyse – for så at nå frem til en konklusion, som lyder rørende enkel. Ja, nærmest banal.

Sådan kan det næsten godt lyde, når tænketanken Kraka i sidste uge som en hovedkonklusion når frem til, at man for at afskaffe hjemløsheden i Danmark må i gang med at etablere flere boliger.

Men hvor indlysende konklusionen end lyder, så har vi efter årtiers kamp for at afskaffe hjemløshed i Danmark stadig ikke tilstrækkeligt med boliger til at sikre tag over hovedet til alle, og en af forklaringerne er, at man hidtil har været tilbøjelig til at betragte hjemløshed alene som et socialt problem.

Rapport er ikke banal
Blandt andet derfor er rapporten fra Kraka ”Sådan stopper vi hjemløshed – Det næste store skridt” alt andet end banal og et vigtigt bidrag i forhold til både at finde løsninger og finansiering af en indsats imod hjemløsheden.

Forhåbentlig kan det føre til, at vi faktisk får bugt med, at alt, alt for mange – og et stigende antal især unge – lever et utrygt liv på gaden eller søger ly for natten på landets herberger.

Kraka-rapporten viser tydeligt, at man kun kan komme hjemløsheden til livs, hvis vi sætter ind på tre måder – og gør det samtidigt:

  • Boligerne skal naturligvis være til rådighed.
  • Den opfølgende sociale indsats skal være effektiv.
  • Der skal arbejdes på tværs af sektorer, hvis indsatsen skal være effektiv.

Vi har allerede boligerne
Lad mig tage det med boligerne først.

Strategien med Housing First – altså at man som det første starter med at skaffe bolig til de hjemløse, for så derefter at tage fat på de hjemløses andre udfordringer - er vejen frem, fastslår Kraka i rapporten. Og den gode nyhed i den sammenhæng er, at vi langt hen ad vejen allerede har de boliger, som skal til.

På landsplan er der således over 41.000 almene familieboliger med en husleje på under 3.500 kroner om måneden inklusive forbrug. I kommuner uden for København vel at mærke.

Omsætningen i disse boliger er relativ høj, og det betyder, at vi kan skaffe boliger til en Housing First-strategi i løbet af forholdsvis kort tid, og det er derfor ikke nødvendigt med en stor indsats med at bygge boliger til dette formål.

Det løses i stedet i tæt samarbejde mellem kommune og boligorganisationer gennem strategiske samarbejdsaftaler og kommunal anvisning – altså igen udenfor København, for her har vi særlige udfordringer med et generelt pres på almene boliger og især på de billigste.

Behov for flere boliger i København
I København er der derfor behov for at styrke adgangen til billige boliger og etablere boliger målrettet hjemløse. Og når Krakas rapport foreslår 5.600 billige almene boliger frem mod 2030, så er vi meget enige og helt bevidste om, at de i overvejende grad skal etableres i hovedstadsområdet.

Vi er i BL allerede kommet med et forslag til, hvordan det skal kunne lade sig gøre. Vi har foreslået, at Nybyggerifonden sættes i spil til at etablere såkaldte basalboliger, der kan hjælpe hjemløse og dem, der er i akut fare for at blive det, til en ordentlig bolig.

Handler om andet end tag over hovedet
Så er der den opfølgende sociale indsats, som er afgørende for, at vi kan hjælpe flere grupper ud af hjemløshed. At være hjemløs handler nemlig om andet og mere end at mangle et tag over hovedet.

Mange hjemløse har også psykiske sygdomme og misbrugsproblemer at slås med. Faktisk har 3 ud af 5 hjemløse en psykisk sygdom eller et misbrug, og en tredjedel er udfordret af begge dele.

I den almene sektor kender vi meget til den problematik. Vi driver eksempelvis såkaldte ”skæve boliger” til særligt udsatte grupper, ligesom vi i mange år har arbejdet med udslusningsboliger til sårbare unge, så overgangen fra at bo i et botilbud eller forsorgshjem til at klare sig på egen hånd på det almindelige boligmarked ikke fører til eksempelvis hjemløshed eller andre sociale eller psykiske problemer for de unge.

Vi har også mange beboere med psykiske udfordringer, og også her er der behov for et tættere og koordineret samarbejde. Ingen tvivl om, at det også vil mindske risikoen for, at meget sårbare bliver hjemløse.

Strategi på tværs af ministerier
For det tredje er der den tværgående indsats.

Her var det utrolig opløftende at høre social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på konferencen tale om et nyt syn på, hvordan Housing First skal implementeres ikke bare på tværs af en række ministerier, men også i samarbejde med kommuner og en række civilsamfundsaktører.

Ministeren ser de almene boliger spille en afgørende rolle i Housing First-strategien, og vi har naturligvis takket ja til at dele vores erfaringer og viden med den arbejdsgruppe, som regeringen har nedsat for at nedbringe hjemløsheden i Danmark.

Grund til optimisme
Nu har vi kæmpet med at afskaffe hjemløsheden i årevis. Alligevel er den steget: 30 procent flere hjemløse de seneste ti år – og en særlig stor er gruppen af unge mellem 18 og 29 år. Hver tredje hjemløs er i dag et ungt menneske. Det er ikke i orden, og den udvikling skal vi have vendt.

Med Krakas grundige analyse og klare konklusioner, og med en bred politisk vilje til at gå nye veje og samarbejde på tværs af alle skel, så bør der være grund til optimisme. Der er ingen undskyldninger for at mislykkedes.

I den almene sektor er vi klar og anerkender vores ansvar for at være en afgørende del af løsningen.

Forrige artikel Lejernes Retshjælp: Boligorganisationer viser hykleriet i den almene sektor Lejernes Retshjælp: Boligorganisationer viser hykleriet i den almene sektor Næste artikel Synergi: Morten Messerschmidts sorte snak afsporer klimadebatten Synergi: Morten Messerschmidts sorte snak afsporer klimadebatten