BL i brev til minister: Lovgivning kan skabe problemer for modtagelse af ukrainere

Minister afviser dispensation

Boligministeren gør det samtidig meget klart, at han på ingen måde ser behov for at give ukrainske flygtninge dispensation fra de gældende regler. 

"Overhovedet ikke. Er du gal? Jeg synes, at man gør de almene boliger en bjørnetjeneste, når man siger, at det er svært at placere folk alment på grund af parallelsamfundslovgivningen,” siger han.

Boligministerens pointe lyder, at langt størstedelen af de almene boliger i Danmark hverken er eller står til at blive placeret på de frygtede lister i Boligministeriet.

Derfor er det at blæse problemerne ud af proportioner, når BL allerede nu forudser problemer i en række boligforeninger, mener ministeren.

”Jeg synes, at det er mangel på dømmekraft, hvis man siger, at parallelsamfundspakken skulle betyde, at de ikke kan blive placeret, før vi ved, hvor mange ukrainere, der kommer, og hvor de søger hen. Det er simpelthen ikke rigtigt, og jeg synes faktisk, at man skulle være for god til at udnytte situationen på den måde,” siger han.

Hvorfor er det dit udtryk, at BL forsøger at udnytte situationen?

”Under corona rullede BL også det store arsenal ud og sagde, at parallelsamfundsindsatsen ville blive ødelagt, og at folk ville blive smidt ud af deres hjem, hvis de mistede deres arbejde. Men det skete jo ikke. Nu siger jeg, at det godt kan være, at BL har en pointe, men vi ved det ikke endnu,” siger Kaare Dybvad Bek, der fortsætter:

”Vi ved ikke, hvor mange der kommer til landet. Vi har ikke set, hvordan de fordeler sig geografisk. Vi har ikke set, hvilken efterspørgsel, der er på boliger. Derfor er det alt for tidligt at begynde at foruddiskontere problemer i forhold til parallelsamfundslovgivningen,” siger Kaare Dybvad Bek.

BL: Uforståelig reaktion

BL-direktør Bent Madsen er imidlertid på ingen måde enig i, at organisationen bruger flygtningekrisen som løftestang for at få gennemført lempelser af den parallelsamfundslovgivning, som organisationen historisk har stillet sig kritisk overfor.

Derfor undrer han sig noget over boligministerens reaktion.

“Det her drejer sig ikke om at ændre parallelsamfundslovgivning. Vi gør bare opmærksom på, at der kan være en praktisk udfordring her. Det vil vi selvfølgelig gerne gøre i al stilfærdighed og i god tid,” siger Bent Madsen.

Han mener, at arbejdet med en særlov måske kan løse den konkrete udfordring, som klassifikationen af ukrainerne i boligpolitikken potentielt skaber.

“Når man hører partilederne på tv, er der jo bred enighed om, at der bør laves en særlovgivning for ukrainerne. Måske man på konstruktiv vis kunne tænke den praktiske udfordring, som en række almene boligområder kan stå med, ind, når man skal i gang med at udarbejde den særlovgivning,” siger han. 

Ukrainere vil søge mod landkommuner

Boligministeren vurderer helt grundlæggende, at en stor andel af de ukrainske flygtninge, der vil ankomme til Danmark, naturligt vil søge imod landbrugskommuner i Nord- og Vestjylland som Vesthimmerland eller Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor der i forvejen er et højt antal ukrainere.

Det betyder ifølge boligministeren, at de problemer, som BL frygter vil opstå, næppe bliver så alvorlige.

"Det er jo ikke der, vi har store problemer med parallelsamfund og udsatte boligområder. Jeg vil blive overrasket, hvis der overhovedet er et eneste boligområde med over tusind borgere, som jo er den grundlæggende præmis for at komme på listerne," siger Kaare Dybvad Bek.

Hvad siger du til de kommuner og boligorganisationer, der alligevel måtte blive begrænset af parallelsamfundslovgivningen, hvis de gerne vil hjælpe i den konkrete flygtningesituation?

"Jeg kan ikke praktisk forestille mig, at man kan stå i en situation, hvor parallelsamfundslovgivningen forhindrer kommunerne i at boligplacere. Men det er klart, at hvis der kommer et meget stort antal, kan der selvfølgelig opstå en ekstraordinær situation. Der skal vi være klar til at vurdere, hvad der skal gøres.”