Debat

Blandede byer kræver mere end god vilje

STAFET: Vi bor mere og mere socialt opdelt i Danmark, mener Gert Nielsen, fhv. direktør i Boligselskabernes Landsforening. Hvis vi skal komme de rige og fattige ghettoer til livs, har kommunerne behov for stærkere redskaber i planlægningen. Læs her, hvilke og hvem der skal føre stafetten videre.
Ifølge Gert Nielsen, fhv. direktør i BL, kræver blandede byer ændring af Planloven, så der kan fastlægges arealer til almene boliger i kommune- og lokalplaner.
Ifølge Gert Nielsen, fhv. direktør i BL, kræver blandede byer ændring af Planloven, så der kan fastlægges arealer til almene boliger i kommune- og lokalplaner.Foto: bl.dk
Susie Lund

Bachelorstuderende i Medievidenskab ved Aarhus Universitet. Researcher hos Altinget.dk med ansvar for nyhedsportalerne Forskning & Innovation og Bolig.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gert Nielsen
Fhv. direktør, Boligselskabernes Landsforening

Vi bor mere og mere socialt opdelt i Danmark. De rige koncentreres mere og mere i særlige eksklusive boligområder. De fattige og svage koncentreres mere og mere i andre områder.

Det har mange negative konsekvenser i skoler, børneinstitutioner og i den måde, vi omgås hinanden på. Det er en tendens, som de fleste ønsker at modvirke, og det kræver blandt andet, at vi bygger blandede byer med forskellige boligformer i samme område.

I de store nye byområder i nogle af de hastigt voksende kommuner skal der også bygges almene boliger, så vi undgår nye byer kun for de velbjærgede, og det har i perioder vist sig at være et alvorligt problem.

Et af de mest markante eksempler er den nye bydel ved Tuborg Havn i Gentofte. Det var kommunens sidste store byudviklingsområde, men det blev til en by kun for de rige og de store firmadomiciler i glaspaladser, fordi der ikke var vilje til andet.

I en artikel i bladet BOLIGEN, der udgives af BL – Danmarks Almene Boliger, har jeg imidlertid påvist, at det ikke bare er et spørgsmål om politisk vilje i kommunen. Der er problemer i de dele af byområderne, som er på private hænder, når konjunkturerne ikke entydigt er med de almene.

Der er også problemer i de dele, som er på kommunale hænder, når de almene ikke kan være med til de højt opskruede grundpriser i særlige vækstperioder. Og det gælder også, selv om kommunen har en positiv holdning til at sikre blandede byer med almene boliger, således som eksempelvis landets to største kommuner København og Aarhus har.

Fakta
Altinget | By & Bolig har sat gang i en stafet, der sætter fokus på krydsfeltet mellem den almene boligsektor og udviklingen af de danske byer.

Vil du også deltage i debatten på Altinget | By & Bolig? Så send dit indspark til [email protected]

Problemet er, at private grundejere ikke ønsker at bygge almene boliger, hvis der er større gevinst ved at bygge andre boligformer. Problemet er også, at stærkt stigende grundpriser i perioder kan gøre det umuligt at bygge almene boliger også på kommunale byggegrunde, hvis kravet er, at kommunen altid skal sælge til den højest bydende.

Behov for lovændring
Derfor skal kommunerne have nye og stærkere instrumenter til at planlægge udviklingen. Kommunerne kan fastlægge alle mulige bestemmelser om omfang, udseende og meget andet, men intet om, hvad det er for en slags boliger, der skal bygges. Det er åbenlyst urimeligt, og det spænder ben for de blandede byer.

Kommunerne kan fastlægge alle mulige bestemmelser om omfang, udseende og meget andet, men intet om, hvad det er for en slags boliger, der skal bygges. Det er åbenlyst urimeligt, og det spænder ben for de blandede byer. Derfor bør der gennemføres en ændring af planlovgivningen, der muliggør, at der i kommune- og lokalplaner kan fastlægges arealer til almene boliger.

Gert Nielsen
Fhv. direktør, Boligselskabernes Landsforening

Derfor bør der gennemføres en ændring af planlovgivningen, der muliggør, at der i kommune- og lokalplaner kan fastlægges arealer til almene boliger.

En sådan bestemmelse skal naturligvis kombineres med regler for kompensation til private grundejere, når anvendelsesbestemmelserne for et område ændres, så ændringen ikke kan beskyldes for at være i strid med den private ejendomsret. Det svarer til reglerne, når der udlægges arealer til offentlige formål.

Endelig skal det sikres, at kommunerne kan sælge jord til alment byggeri til priser, der muliggør byggeri af almene boliger, selv om det er priser, der er mindre end den maksimale pris, der kan opnås ved salg til anden side.

Al snak om at sikre mere blandede byer er uden indhold, hvis man ikke vil disse instrumenter. I visse perioder kan det lade sig gøre med god vilje og overtalelse, men i andre konjunktursituationer har al erfaring vist, at det ikke lader sig gøre uden lovændring.


Og stafetten går videre til…
Københavns Kommune er den kommune, som har de største udfordringer på området. Jeg giver derfor stafetten videre til overborgmester Frank Jensen. Hvad vil Frank Jensen gøre for at sikre blandede byområder?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00