By & Havn: Blandet by er kvalitet

INTERVIEW: Udviklingen af hovedstadens nye byområder ligger i høj grad i hænderne på udviklingsselskabet By & Havn. Direktør Jens Kramer Mikkelsen har fokus på at skabe rammer for en blandet by.
Foto: Peter Sørensen / By & Havn
Mads Bang

København vokser inde i byen. For første gang i 100 år sker væksten inden for byens rammer, i stedet for ud af byen. Det er en fascinerende revitalisering af byen.

Jens Kramer Mikkelsen
Adm. dir., By & Havn
Fakta

By & Havns største udviklingsområder

Ørestad

Ca. 3,1 km2

20.000 beboere, 80.000 arbejdende mennesker samt 20.000 studerende (2013: 8.500)

Tidshorisont: 20-30 år

 

Nordhavnen

Ca. 3,0 km2 (inklusiv den igangværende landvinding på ca. 1km2)

40.000 beboere og lige så mange arbejdspladser

Tidshorisont: 40-50 år


Kilde: By & Havn
Fakta
Byudvikling

Altinget | By & Bolig har i de næste to måneder en interviewserie om byudvikling i Danmark. I en række interview med førende eksperter, byudviklere og arkitekter vil vi sætte fokus på, hvordan de danske byer udvikles, og hvilke barrierer aktørerne oplever.

Læs det første interview i serien herunder

København, København, København. Hovedstaden suger beboere til sig, og en lang række områder er i gang med at blive omdannet til nye kvarterer.

I dag skyder nye bykvarterer frem i Ørestaden, Nordhavnen og Sydhavnen. Hvis bare de to største områder udbygges i løbet af de næste halvtreds år, vil de rumme op mod 50.000 beboere - eller hvad der næsten svarer til Danmarks tiende største byområde, på størrelse med Vejle eller Roskilde. En af de væsentligste aktører i den udvikling er administrerende direktør i By & Havn Jens Kramer Mikkelsen, der tidligere var socialdemokratisk overborgmester i København.

Det arbejde udgår fra den store gamle havnebygning, der ligger prominent placeret mellem Maersk-hovedkvarteret, Esplanaden og Langelinie, hvor turisterne selv en novemberdag promenerer ud til Den Lille Havfrue.

Og det er et spændende arbejde i disse år, fortæller Jens Kramer Mikkelsen.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00