By & Havn: Nøglen til Lynetteholmen er bæredygtighed

DEBAT: Ved præsentationen af Lynetteholmen kaldte statsministeren planen for et Kinderæg, da bydelen løser tre problemer i samme projekt: boliger, infrastruktur og klimasikring. Men bygningen af Lynetteholmen skal først og fremmest huske bæredygtigheden og FN’s 17 verdensmål, skriver Anne Skovbro, direktør i By & Havn.

Af Anne Skovbro
Administrerende direktør, By & Havn

For By & Havn er muligheden for byudviklingen på Lynetteholmen at fortsætte udviklingen af bæredygtige bydele, baseret på en helhedsorienteret byplanlægning og en bæredygtig infrastruktur.

For hvad er egentlig fordelene ved at give By & Havn opgaven med at få lavet Lynetteholmen?

By & Havn har ekspertisen i at udvikle sammenhængende og helhedsorienterede bydele. Det har vi gjort i Ørestad, og vi er i fuld gang i Nordhavn med at udvikle bydelen med alt, hvad det indebærer af cykelstier, metro, nye grønne løsninger med regnvand, boliger og byrum osv.

Den helhedsorienterede tilgang er en del af selskabets DNA og er faktisk noget af det, som har gjort byudviklingen i København så vellykket i de seneste årtier. Vi tager ansvar for helheden i de områder, vi udvikler.  Vi stiller høje bæredygtighedskrav til vores egen byudvikling og vores samarbejdspartnere. Og vi gør områderne færdige.

Jomfruelig jord
På Lynetteholmen har man samme mulighed. Øen svarer til to procent af Københavns samlede areal – jomfruelig jord, hvor hele området kan planlægges, inden kranerne går i gang. Det vil medvirke til, at Lynetteholmen danner ramme – ikke kun for bygninger, men for parker og byrum, strande, kajer og en bæredygtig infrastruktur.

For det at udvikle Lynetteholmen handler ikke kun om at skabe boliger til 35.000 mennesker og arbejdspladser til lige så mange. Det handler i lige så høj grad om at skabe et bykvarter, hvor folk og virksomheder har lyst til at flytte ind og blive på den lange bane. Og som bidrager til de høje bæredygtighedsmål, som både Københavns Kommune og staten har som ambition.

Med Nordhavn som forbillede
Se for eksempel på udviklingen af Århusgadekvarteret i Nordhavn, hvor ambitionen er en CO2-neutral bydel. Den ambition er vi godt i gang med at realisere.

Nordhavn er en ”5-minutters by” med holme og korte afstande til butikker, metro og kanaler. Sandkaj blev årets badested i København. Der er idrætsfaciliteter og legeplads på toppen af parkeringshuset Lüders. Via EnergyLab Nordhavn-partnerskabet mellem offentlige og private interessenter er en lang række ekstraordinære bæredygtighedstiltag etableret – for eksempel er der et 3,5 tons tungt batteri installeret i førnævnte parkeringshus, som fuldt opladet kan forsyne 60 husstande i et døgn og fungerer ved at barbere toppen af belastningen om dagen og genoplade om natten, når belastningen er lav.

I Århusgadekvarteret er lokale butikker i gang med at åbne, lige som en topmoderne biograf lige i centrum af de mange boliger er godt på vej. Den helhedsorienterede byplanlægning handler om at have fokus på helheden og tage ansvar for at gøre det færdigt. Det kan man kun, hvis man planlægger sammenhængende – kvarter for kvarter og ikke grund for grund.

Husk bæredygtighed i debatten
Fremtiden er bæredygtig. By & Havn har høje ambitioner om at bidrage til både et lavere klimaaftryk og en mere bæredygtig udvikling, miljømæssigt og socialt. Min oplevelse er, at investorerne ønsker at investere penge på den lange bane. Boligkøberne ønsker det også – ikke alene af økonomiske grunde for at kunne spare på energiregningen, men simpelthen fordi det er blevet naturligt, at bæredygtighed er en essentiel del af det at købe en bolig. Og vi skal sikre, at det er nemt at leve bæredygtigt.

I debatten, om hvorvidt Lynetteholmen er den rigtige løsning, savner jeg i høj grad, at bæredygtighed indgår som det vigtigste parameter: at den byudvikling, vi i de kommende år skal beslutte, skal bidrage til at realisere FN's 17 bæredygtighedsmål.

Debatten har hidtil handlet om arkitektkonkurrencer om udformningen, boligudbud, infrastruktur, og hvordan borgerne integreres i processen.

Alt sammen bestemt relevante punkter til debat, og i By & Havn tager vi gerne debatten, men jeg savner grundlæggende, at præmissen om at sikre en mere bæredygtig by kommer højere op på dagsordenen. En bæredygtig by handler om flere forhold, fuldstændig som FN's 17 bæredygtighedsmål omfatter mange forhold som boliger, klima, sundhed og så videre.

Cykelstier, karreer og energiforbrug
Hvad ved vi om bæredygtig byudvikling i en dansk kontekst? Jo, vi ved blandt andet, at det kræver en god kollektiv trafikbetjening og cykelstier. Rambølls flytning af hovedsæde fra Virum til Ørestad betød, at medarbejdernes anvendelse af bil faldt fra 70 til 30 procent. Fingerplanens princip om stationsnærhed virker!

Vi ved også, at energiforbruget i en moderne 100 kvadratmeter lejlighed i Ørestad er en tredjedel af 100 kvadratmeter murermestervilla i Valby. De nye energikrav og standarder virker også!

Vi ved, at overalt i regionen er beboerne optagede af at sikre de grønne kiler i Fingerplanen, hvorfor der skal findes andre udbygningsmuligheder.

Endelig ved vi, at en klassisk by som København, hvor man bygger med karreer, betyder kortere afstand til både venner, butikker og foreningsliv. Derfor går eller cykler københavnerne mere end i en by som for eksempel Detroit, og derfor er vi ofte sundere end beboerne i Detroit. Sundhed er nemmere, hvis det er en del af hverdagens mønster.

Klar til at åbne Kinderægget
Jeg glæder mig til, at vi skal i gang med at diskutere Lynetteholmen ud fra de mange gode spørgsmål, der kan stilles, men også ud fra de mange erfaringer og den viden, vi efterhånden har. Men det skal også handle om fremtidens behov og krav om bæredygtighed og klimasikring. Det skal gøres i dialog med københavnerne og de mange interesserenter, der beskæftiger sig med byudvikling.

I By & Havn mener vi, at fremtidens krav og muligheder skal findes inden for netop den helhedsorienterede byplanlægning, bæredygtighed og byrum, der skaber fællesskaber.

Lynetteholmen giver den mulighed, og By & Havn er klar til at åbne Kinderægget og udvikle en bydel, som ikke kun svarer på nutidens behov og ønsker, men som tager højde for de ønsker og behov, fremtidens generationer vil have.

Forrige artikel Smart city-designer: Lavpraktik udfordrer smart city-projekter Smart city-designer: Lavpraktik udfordrer smart city-projekter Næste artikel BL: Lynetteholmen bliver heller ikke perfekt BL: Lynetteholmen bliver heller ikke perfekt
S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

KONKURRENCE: Det er ideologisk firkantet lovgivning, at kommuner ikke må tilbyde saltning og snerydning på private fællesveje, lyder det fra S. Danske Parcelhusejere vil dog helst være helt fri for kommunal indblanding.