By og bolig-redaktør: Det skal du huske fra 2017

I maj landede en aftale om et nyt boligskattesystem efter et langt forløb. Det nye system skal rydde op efter de skandaleramte ejendomsvurderinger, som har givet tilfældige skatteopkrævninger til de danske boligejere.

Aftalepartierne – VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale – fokuserede på, at ingen nuværende boligejere kommer til at betale en højere boligskat. Derfor valgte de at hente et større milliardbeløb fra det berømte råderum til at finansiere aftalen.

Det har længe været en konservativ mærkesag at fastfryse grundskylden. Det blev det ikke helt til, men partiet var alligevel yderst tilfreds med aftalen, der blandt andet sænker ejendomsværdiskatten til 0,55 procent og indefryser stigninger i grundskylden indtil 2021.

Det er fortsat uafklaret, hvad aftalen betyder for folk, der bor i andelsboliger og almene boliger. Partierne blev enige om at vente med at beslutte, om de skal have indefrosset stigningerne på linje med boligejere, eller om der skal laves en stigningsbegrænsningsmodel som for private udlejningsboliger.

Endelig betyder aftalen, at både grundskyld og ejendomsværdiskat fremover vil fremgå af årsopgørelsen, fordi det nu bliver staten, der skal opkræve grundskyld.