Byggeforsker: Er der ’parallelsamfund’ i de udsatte boligområder?

Af Hans Skifter Andersen
Adjungeret professor, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

I den senere tid er der flere politiske partier, som har fremsat forslag om øgede indsatser i de udsatte boligområder, som er opført på regeringens såkaldte ’ghettoliste’.

Nogle af forslagene er omfattende og kostbare, for eksempel nedrivning af bygninger og indgreb i indvandrernes valgmuligheder for hvor de vil bosætte sig.

Næsten alle forslagene er begrundet med, at man ønsker at ’bekæmpe parallelsamfund’. Desværre er der ikke nogen af partierne som har uddybet, hvad de egentlig mener med parallelsamfund, og hvad det er for konkrete problemer, man vil løse med forslagene.

I Statsministerens nytårstale sagde han, at det drejer sig om mennesker, ’som ikke vil Danmark’.

Områder med mange indvandrere er blandede
Hvis vi vil forstå, hvad det drejer sig om, er vi derfor nødt til selv at fortolke, hvad der menes med parallelsamfund. 

Det er få familier, hvor ingen af de voksne taler dansk. Det er få, der kun ser TV fra oprindelseslandet, og mere end 80 procent af dem har danske venner og bekendte.

Hans Skifter Andersen
Adjungeret professor, Aalborg Universitet

De kan forstås som steder, hvor beboerne (indvandrere) har valgt at bo sammen for at isolere sig fra samfundet og dyrke egne normer og værdier, som ikke er i overensstemmelse med det danske samfunds.

Det er især blevet antydet, at beboerne i disse områder ikke ønsker at deltage i arbejdsmarkedet, men foretrækker at leve af offentlige midler.

Det der især kendetegner områder med mange indvandrere er, at de er meget inhomogene. I nogle af dem er der op til 70 forskellige udenlandske nationaliteter foruden en del danskere.

Som udgangspunkt er der derfor ikke tale om steder med fælles normer og værdier, og den sociale sammenhængskraft er meget lav. Men derfor kan der jo godt være grupper indenfor områderne, som dyrker særlige og fælles normer.

Nogle indvandrere møder sjældent danskere
For nogle år siden gennemførte Statens Byggeforskningsinstitut en survey-undersøgelse i tre af de mest kendte indvandrerområder: Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken.

I undersøgelsen blev ikke-vestlige indvandrere stillet en række spørgsmål, som kan belyse, i hvor høj grad beboernes normer afviger fra tilsvarende indvandrere i resten af Danmark. Nogle af resultaterne er vist i figuren.

Figur. Resultater fra survey blandt ikke-vestlige indvandrere i Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken, sammenlignet med alle ikke-vestlige indvandrere i Danmark.

Kilde: Rapport SBi 2006:12, Statens Byggeforskningsinstitut 

De tre nederste spørgsmål, som belyser graden af integration, viser at beboerne i de tre boligområder er ganske godt integrerede.

Det er få familier, hvor ingen af de voksne taler dansk. Det er få, der kun ser TV fra oprindelseslandet, og mere end 80 procent af dem har danske venner og bekendte. På det sidste punkt de afviger fra indvandrere i andre boligområder, hvilket formodentlig skyldes, at de sjældnere møder danskere i området.

Asylmodtagere i indvandrerområder kommer oftere i job
Der er ifølge statistikken en større del af beboerne i områderne der pt er udenfor arbejdsmarkedet, men det betyder ikke nødvendigvis, at de aldrig har været i arbejde.

Kun 13 procent af familierne har aldrig haft et job, hvilket kun er 2 procent mere end andre indvandrere.

Der er lavet en del europæiske undersøgelser, hvor man har forsøgt at afgøre, om beskæftigelsen for beboere i områder med mange arbejdsløse eller indvandrere påvirkes af beboersammensætningen. Det er der ikke fundet nogen særligt stærke indikationer på.

En dansk undersøgelse blandt boliganbragte asylmodtagere har til gengæld vist, at de af dem, der blev anbragt i indvandrerområder, faktisk lidt oftere kom i job end de øvrige.

Det er nok en almindelig antagelse, at hovedårsagen, til at vi har fået boligområder med en høj koncentration af indvandrere, er, at disse søger sammen og vil bo adskilt fra danskerne.

Som det ses af figuren, er det imidlertid kun et ønske hos en meget lille del af indvandrerne at bo i boligområder med et flertal af indvandrere. Der er desuden her ikke nogen forskel på beboerne i de tre boligområder og de øvrige indvandrere.

Det, der derimod betyder noget for en del af dem, er at bo tæt på de mere tætte netværk med familie og venner.

Små 30 procent ønsker at bo i samme boligområde som venner og familie eller i gå afstand. Der er her heller ikke her nogen forskel på de tre boligområder og andre indvandrere.

International forskning om indvandring viser, at det især er de første år efter indvandringen, hvor der er et stort behov for støtte fra andre - og at ønsket om denne støtte er stærkt.

Der er svær adgang til boligmarkedet
Vi gennemførte for et par år siden et forskningsprojekt på Statens Byggeforskningsinstitut, om årsagerne til at de indvandrertætte områder er opstået. Den viste to hovedårsager:

1. At indvandrerne har svært ved at få adgang til andre lejeboliger end almene boliger og sjældnere køber ejerbolig, hvorfor de koncentreres i den almene sektor.
2. At danskerne fravælger boligområder, når andelen af indvandrere overstiger 30 procent. Herved bliver det lettere for indvandrerne at få en god bolig i disse områder.

På baggrund af disse forskningsresultater, er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for de mange nye politiske forslag.

Inden man sætter drastiske og kostbare foranstaltninger i værk, er der god grund til at gøre sig mere klart, hvad det er, man vil opnå med dem.