Byggeri-formand: Provinsen har behov for håndværkerfradraget

DEBAT: Der er muligvis ikke brug for håndværkerfradraget i de store byer, men i yderområderne betyder det noget for den enkelte husejer og håndværker, skriver Michael Mathiesen.

Af Michael Mathiesen
Formand for DI Dansk Byggeri Sydvestjylland

Byggeriet er sluppet nådigt gennem coronakrisen.

Det er der flere gode grunde til. Først og fremmest fordi branchen sammen med fagbevægelsen og arbejdstilsynet har taget ansvar for, at byggepladserne, både de store og de små, ikke blev lukket ned, men kunne fortsætte arbejdet coronasikkert.

Selvom der grund til glæde og optimisme, så er det ikke i alle steder i landet, at der er fyldte ordrebøger og rekordhøj beskæftigelse.

Det gælder måske i de store byer, Aarhus og København, men hvis man ser på hele landet, så er billedet mere broget. Og den pludselige og akutte situation i Nordjylland for en måned siden var en tydelig advarsel om, hvordan hverdagen kan ændre sig i løbet af et splitsekund, og det hurtigt kan se anderledes ud.

Misforstå mig ikke. Det er selvfølgelig et stort bifald værdigt, at byggebranchen i sin helhed har klaret sig godt med tanke på den aktuelle situation. Beskæftigelsen er høj og mange virksomheder kan holde gang i omsætningen. Men der er også virksomheder i branchen, der ikke har fyldte ordrebøger.

2021 er usikker
Særligt i Sydvestjylland oplever mange af de lokale virksomheder, at ordrebøgerne for vinter- og forårsmånederne er tynde, og 2021 ser meget usikker ud. Og i anlægsbranchen ser det heller ikke godt ud.

Lige nu er mange virksomheder derfor afhængige af fortsatte investeringer i den almene boligsektor, et højt anlægsloft og håndværkerfradraget. Derfor påskønner vi regeringens forslag om at fordoble håndværkerfradraget og et forhøjet anlægsloft i 2021.*

Håndværkerfradraget vil motivere endnu flere boligejere til få skiftet vinduerne, isoleret loftet eller skiftet olie- eller gasfyret ud, og kommunerne vil forhåbentlig bruge penge på veje og anlæg. Det vil være et venligt bidrag til både boligejere og mange af de trængte virksomheder.

Men som det så ofte er i politik, er meningerne forskellige. På Christiansborg er der politiske kræfter, der kalder forslaget om håndværkerfradraget for håbløst og spild af penge med henvisning til, at man kaster benzin på et bål, der allerede er godt gang. Og i samme åndedrag holdes investeringer i infrastrukturen i kort snor.

Det er bekymrende, for i det sydvestjyske eller mange andre steder for dens sags skyld, kan vi ikke mærke varmen fra det bål. Derfor er det vigtigt, at vi tænker os godt om.

Småpenge, der betyder noget
Dette er en opfordring fra virkelighedens repræsentanter til, at vi nuancerer billedet, så det ligner hele virkeligheden.

Og at vi husker, at håndværkerfradraget faktisk bruges mest i Nordjylland, ikke i Aarhus eller København, og at det faktisk bruges langt mindre nu end for få år siden, hvor man kunne få fradrag for flere typer arbejde.

I det store spil om finansloven er håndværkerfradraget småpenge, men for den enkelte husejer og håndværker betyder det noget.

Og et højt anlægsloft vil glæde kommunerne, der kan indhente noget af vedligeholdelsesefterslæbet på bygninger og veje.  

*Redaktionen modtog debatindlægget, inden finansloven for 2021 og udvidelsen af BoligJobordningen faldt på plads søndag eftermiddag. 

Forrige artikel IMR: Sæt ghettotiltag i bero, til vi ved, om de er lovlige IMR: Sæt ghettotiltag i bero, til vi ved, om de er lovlige Næste artikel Borgmester: Energirenovering bliver først rigtig effektiv, når rammerne for borgerne løftes Borgmester: Energirenovering bliver først rigtig effektiv, når rammerne for borgerne løftes