Dansk Byggeri: Byggeriet kan spare millioner ved at gå i konstruktiv dialog

Af Michael H. Nielsen og Katrine von Müllen
Direktør og advokat i Dansk Byggeri

Er der nogen grund til at bruge millioner på at byde på bygge- og anlægsopgaver, hvis parterne kan spare en god del af dem ved at mødes og tale sammen tidligt i byggeprocessen? Nej, vel?

I Dansk Byggeri er vi ikke i tvivl, efter at vi i et par år har inviteret os selv på kaffe og dialog hos en række udvalgte offentlige bygherrer. Formålet har været at drøfte de betingelser, som blandt andet kommuner og regioner benytter sig af, når de laver udbud og kontrakter i forbindelse med store byggeprojekter. Og udbyttet er ikke til at tage fejl af.

En tæt og konstruktiv dialog og forståelse for hinandens udfordringer kan spare bygherrer, rådgivere og bygge- og anlægsvirksomheder for millionbeløb, når de laver udbud, afgiver tilbud og indgår kontrakter om byggeprojekter. 

Enorme omkostninger ved udbud
Møderne har været koncentreret om AB 18, som er byggeriets aftalegrundlag og det tidligere AB 92. Over kaffen drøfter vi på en konstruktiv måde, hvordan betingelserne skal tolkes og læses, og ikke mindst hvilke konsekvenser som fravigelser til AB 18 kan have for de udførende virksomheder.

Det har flere gange ført til, at bygherrer har justeret i for eksempel deres kontraktbetingelser, fordi de fik en bedre forståelse af, hvad fravigelserne betød for prisen, risikovurderingen med videre hos de udførende virksomheder. En win-win situation for alle. 

En tæt og konstruktiv dialog og forståelse for hinandens udfordringer kan spare bygherrer, rådgivere og bygge- og anlægsvirksomheder for millionbeløb, når de laver udbud, afgiver tilbud og indgår kontrakter om byggeprojekter.   

Michael H. Nielsen og Katrine von Müllen
Hhv. direktør og advokat, Dansk Byggeri

Det er store beløb, parterne i dag bruger på at udarbejde udbud og tilbud. DAMVAD anslår, at transaktionsomkostningerne, som de kaldes, for bygherrer og rådgivere løber op i henholdsvis fem og 7,4 procent af kontrakternes værdi. 

Og beregninger i forbindelse med et seminar, som Bygherreforeningen og Dansk Byggeri stod bag, viste, at de samlede omkostninger til tilbud for en klassisk hovedentreprise med fire bydende og en entreprisesum på 100 millioner kroner løber op i fem millioner kroner for alle bydende hovedentreprenører og deres net af underleverandører. Altså omkostninger på fem procent af entreprisesummen.

Kritisk tilgang til udbud og tilbud
Hvis man antager, at de samlede udbuds- og tilbudsomkostninger udgør mellem seks og ni procent af byggeriets samlede omsætning, er der tale om omkostninger på mellem 14 og 21 milliarder kroner hvert år. Nødvendige omkostninger, men også omkostninger, som der kan være rigtig god mening i at bringe ned med en god og kritisk tilgang fra alle.

Og der er jo kun én til at betale, nemlig bygherren. Forgæves omkostninger til tilbud bliver jo en generel omkostning, der lægges oven i den næste opgave.

Set ud fra et samfundsperspektiv er der altså god grund til, at alle byggeriets parter forholder sig kritisk til, hvordan vi tilrettelægger udbud og tilbud. Også når det gælder nye udbudsformer som for eksempel udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog, som ofte åbner for endnu dyrere tilbudsprocesser.

Omkostningerne skal naturligvis holdes op mod de fordele, man kan opnå. Men det kræver, at bygherre, rådgiver og udførende taler sammen om, hvad der giver mening for hver af parterne og dermed skaber værdi for det endelige produkt - byggeriet.