Dansk Byggeri: Drop grøn silotænkning, og tænk bæredygtighed samlet

DEBAT: Det politiske Danmark har i for lang tid set isoleret på områder som energi, klima, miljø og kystbeskyttelse. Dansk Byggeri har nu udarbejdet 19 konkrete forslag, der kan løse silotænkningen, skriver Michael H. Nielsen og Torben Liborius fra Dansk Byggeri.

Af Michael H. Nielsen og Torben Liborius
Hhv. direktør og erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri

Alt for længe har det politiske Danmark været styret af grøn silotækning, hvor erhvervsorganisationer, embedsværk og politikere har set isoleret på energi, klima, miljø eller cirkulær økonomi hver for sig. Men nu er der inspiration at hente i valgkampen.

Dansk Byggeri er klar med 19 konkrete forslag, som politikerne kan lade sig inspirere af. Målet bør være, at et grønt flertal af partier fra begge blokke kan etablere en samlet grøn bæredygtighedspolitik for Danmark efter valget.

Alle er efterhånden enige om, at der skal handling til, hvis vi skal skabe en mere bæredygtig verden. Det ses blandt andet på Altingets seneste opgørelse, hvor den grønne politik ligger i toppen på vælgernes dagsorden her op mod valget.

Det giver politikerne momentum til at forholde sig til konkrete bæredygtige tiltag og til at tænke og handle mere helhedsorienteret, når det gælder bæredygtig omstilling.

Tænk den grønne politik sammen
I Dansk Byggeris nye bæredygtighedspolitik kommer vi med konkrete forslag til, hvordan man kan styrke bygge- og anlægsbranchens bidrag til den grønne omstilling.

Vi håber, at politikerne vil tage vores forslag med, når der efter både EU-parlamentsvalget og folketingsvalget skal laves et samlet udspil for Danmarks og Europas udvikling i en bæredygtig retning.

Hvis ikke vi ser alt det, der indgår i en bæredygtig udvikling, som et samlet hele, går vi glip af de synergier, en samlet bæredygtighedspolitik kan skabe. Derfor sammentænker vi cirkulær økonomi, en bæredygtig byggebranche, klimatilpasning, kystbeskyttelse samt energi og klima.

For eksempel er det ingen hemmelighed, at Danmark kunne gøre en langt større indsats, når det gælder om at bringe energiforbruget i bygninger ned. Desværre er området blevet politisk nedprioriteret på trods af de store samfundsøkonomiske potentialer. Den prioritering skal vendes.

I Danmark er vi gode til vedvarende energi, men når det kommer til at spare på energien i bygninger, er investeringerne for små. Klimarådet konkluderer ellers, at energirenovering er en af de absolut billigste og mest effektive veje til, at Danmark bliver klimaneutralt i 2050. Den bedste energi er den, vi ikke bruger, og det er oplagt, at stat, regioner og kommuner går forrest og stiller mål op for energirenovering af de offentlige bygninger, som EU har lagt op til.   

Klimaforandringerne er her allerede
Det nytter dog ikke noget at se isoleret på CO2-reduktioner uden at erkende, at vi bliver nødt til at gøre noget ved de klimaforandringer, som allerede er her og vil være her i fremtiden. DMI har slået fast, at de seneste 30 år har været den varmeste periode i 1.400 år på den nordlige halvkugle.

Med opvarmningen følger flere voldsomme tørkeperioder, storme, skybrud og oversvømmelser, der forstærkes af stigende vandstand i havene. Alt dette medfører, at en stor del af vores bygninger og infrastruktur risikerer skader eller ødelæggelser.

Kommunerne og grundejerne har brug for finansiel støtte til at kunne løfte den store opgave med at sikre kyster, landskaber og byer mod oversvømmelse.

Der er brug for at flytte udgifterne fra udbedring af skader til forebyggende foranstaltninger. Derfor skal der oprettes en statslig klima- og kystfond på en milliard kroner med løbende tilførsel af flere midler fra de besparelser, der kommer som følge af de forebyggende indsatser.

Danmark som grøn bæredygtig stormagt
Politikerne har sat mange bygge- og anlægsprojekter i søen. Alene i hovedstaden skal der bygges en ny ø, ”Lynetteholmen”, og ud for Avedøre skal der i fremtiden bygges ni nye kunstige øer.

Det er gode projekter, men kendetegnende for dansk politik i øjeblikket er der ikke tænkt meget over, hvordan byggeriet bliver mere bæredygtigt. For hvad nytter det at bruge en masse penge på bæredygtige byggematerialer, hvis ikke det samlede projekt er bæredygtigt både før, under og efter opførelsen?

Manglende politisk retning vil betyde ekstra CO2-belastning, skabe slid på vejene og store omkostninger, der vil gøre os fattigere både miljømæssigt og økonomisk. Derfor bør politikerne fastlægge en national råstofplan, som omfatter alle de danske råstoffer, så de ikke skal fragtes hertil langvejsfra på store lastbiler med deraf følgende forurening. Her hænger CO2-reduktion, bæredygtighed og cirkulær økonomi unægtelig sammen.

Det er ikke nogen selvfølge, at Danmark bliver ved med være en grøn bæredygtig stormagt – hvis vi i virkeligheden nogensinde har været det. I Dansk Byggeri er vi overbeviste om, at vejen til en dansk førerposition er, at erhvervslivet ved hjælp af mange flere konkrete politiske løsninger hjælper politikerne med et stort bæredygtighedsforlig efter valget. Vi er vi klar til at bidrage og ser frem til at blive en del af løsningen, når det gælder udviklingen af en bæredygtig grøn fremtid.

Forrige artikel Frank Jensen: København er en socialt ansvarlig hovedstad Frank Jensen: København er en socialt ansvarlig hovedstad Næste artikel Sand: Det er tydeligt, at København ikke vil huse hjemløse Sand: Det er tydeligt, at København ikke vil huse hjemløse
Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

OVERDRAGELSE: Danmarks nye boligminister vil genoplive en boligpolitik baseret på gamle socialdemokratiske dyder. Grundopskriften er blandede byer og et opgør med provinsens Låsby-Svendsen-typer.