Dansk Byggeri: Dansk erhvervspolitik mangler retningsstabilitet

DEBAT: Regeringens strategi for Danmarks digitale vækst skal have stor ros, men den afslører alligevel, at hele Danmarks bygningsministerium mangler lidt retningsstabilitet, skriver Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri

Først var den der, så var den der ikke, og så var den der igen.

Det er den lidt pudsige fornemmelse, man sidder med efter præsentationen af regeringens strategi for Danmarks digitale vækst.

Regeringen ønsker, at Danmark skal være en digital frontløber, hvor alle danskere får del i digitaliseringens gevinster.

De nye teknologier kan gøre os rigere som samfund og har potentiale til at forbedre vores miljø, sundhed og liv på mange måder. Den mulighed skal vi gribe og bringe Danmark klogt og forlæns ind i en digital fremtid.

Sådan var meldingen, da regeringen præsenterede en ambitiøs strategi for Danmarks digitale vækst. Der var masser af gode tiltag og en overraskelse.

Blandede signaler
Gemt blandt de 38 konkrete initiativer er også en oplysning om, at der skal udarbejdes en strategi for det digitale byggeri. Positivt og rigtigt – men hvor og hvordan kom det i spil her?

I bygge- og anlægsbranchen har vi nemlig længe advokeret for at arbejde for at udvikle og udbrede digitale arbejdsmetoder i byggeriet.

Det har hidtil været understøttet af blandt andet en IKT-bekendtgørelse, der pålægger statslige og kommunale bygherrer at efterspørge anvendelse af digitale modeller i større byggesager.

Det er en ganske god måde at få byggeriets parter til at agere og arbejde digitalt. Men til vores store overraskelse blev der med lovkataloget for dette folketingsår meldt ud, at IKT-bekendtgørelsen skulle afskaffes.

Nu meldes der så ud, at der skal udarbejdes en strategi for digitalt byggeri.

Det glæder vi os naturligvis til at bidrage til og deltage i. Blot efterlader måden og tilgangen fra vores bygningsministerium et indtryk af en erhvervspolitik, der om forlov godt kunne forventes at være mere retningsstabil.

Stor ros
Men i øvrigt stor ros til strategien, der kommer bredt rundt og forholder sig til, hvordan Danmark kan komme i den digitale førertrøje gennem forskning, uddannelse og erhvervsudvikling.

Strategien forholder sig også til, hvordan vi får både store og små virksomheder med på det digitale tog.

Det er positivt, at bygge- og anlægsbranchen er en af flere cases i regeringens strategiudspil, som skal illustrere potentialer og perspektiver ved øget digitalisering.

Her beskrives, hvordan der i byggeprojekter benyttes moderne teknologier – sensorer til overvågning, 3D-print af materialer, intelligente maskiner til gravearbejde og apps, der gør byggetegninger og logistikplaner tilgængelige for alle i byggeprocessen, præcis når informationerne skal bruges.

Det beskrives også, hvordan robotter og digitalisering kan mindske noget af det nedslidende arbejde og skabe nye muligheder for effektivt byggeri med sikre forhold og færre fejl.

Den smarte by og big data
På samme måde beskrives, hvordan vi kan indrette vores byer smart via det såkaldte Smart City-koncept – hvor for eksempel kommuner arbejder med ny teknologi, der anvendes i indretningen af moderne byer.

Det kan være til effektiv trafikafvikling, sikker drift af såvel bygninger som byens rum, renholdelse og vedligeholdelse af veje og kloakker.

Det er vurderingen, at der ved at anvende big data er et stort potentiale for effektivisering, ligesom en dansk styrkeposition på dette område kan veksles til eksport.

Forrige artikel Alternativet: Potentialet i udsatte boligområder kan få dem til at blomstre Alternativet: Potentialet i udsatte boligområder kan få dem til at blomstre Næste artikel Byggeforsker: Er der ’parallelsamfund’ i de udsatte boligområder? Byggeforsker: Er der ’parallelsamfund’ i de udsatte boligområder?
S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

KONKURRENCE: Det er ideologisk firkantet lovgivning, at kommuner ikke må tilbyde saltning og snerydning på private fællesveje, lyder det fra S. Danske Parcelhusejere vil dog helst være helt fri for kommunal indblanding.