Dansk Byggeri: Vi skal handle med omtanke og fokus på totaløkonomi

Af Michael H. Nielsen
Direktør i Dansk Byggeri

Debatten om billigere boliger har gennem årene bølget frem og tilbage – ja, ligefrem været slagnummeret i politiske valgkampe, som det eksempelvis var tilfældet med Ritt Bjerregaards billige boliger i midten af 00’erne.

Og hver gang kaster debatten mange og udfordrende – ligefrem udviklende - debatter af sig, ligesom buddene på løsninger er rigtig mange og forskellige.

Boligpolitik handler om mange ting: om socialpolitik, om sammenhængskraft i vores samfund, men også om velfærd og status.

Tag eksempelvis afsæt i udviklingen i det danske boligforbrug, der i løbet af de seneste 100 år har udviklet sig fra et forbrug på tolv kvadratmeter per person til i dag næsten 60 kvadratmeter per person.

Effektivisér byggesagsbehandlingen

Det er udtryk for velfærdsudvikling, men også et udtryk for den måde, vi vælger at bosætte os på, vores familiemønster med mere. I internationale sammenligninger kan det konstateres, at danskerne har appetit på det at bo og har valgt at veksle velfærd til et højt arealforbrug, idet et lavere arealforbrug per person jo automatisk ville udløse billigere boliger.

Det er eksempler på regulering, der har – eller vil føre – til fordyrelse af byggeriet.

Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri

Dette blot som én tilgang til spørgsmålet om, hvordan vi kan få billigere boliger.

En anden tilgang er den mere teknokratiske – altså kan vi afbureaukratisere de regler, der regulerer, hvad og hvordan vi bygger i Danmark. Her er der flere bud på løsninger – og skiftende politikker har haft appetit på at afregulere og regulere området.

Aktuelt er der fokus på at afregulere området for herigennem at skabe grundlaget for billigere byggeri. Det gælder for eksempel rammerne for den byggetekniske sagsbehandling, der i disse måneder gennemgår markante ændringer.

Den byggetekniske sagsbehandling flyttes fra kommunerne til certificerede byggesagsbehandlere. En udvikling, som Dansk Byggeri støtter op om ud fra blandt andet et ønske om at effektivisere byggesagsbehandlingen og gøre den mere ensartet på tværs af kommunegrænser og herved skabe grundlaget for gentagelseseffekter, som vil billiggøre byggeriet.

Tænk langsigtet

Et andet eksempel er det aktuelle forslag om afregulering af bestemmelserne i bygningsreglementet. Der lægges op til at afregulere i forhold til krav om tilgængelighed.

Det sker ved eksempelvis at fjerne kravet om niveaufri adgang samt krav om etablering af elevatorer ved etablering af tagboliger beliggende højere end 3. etage. Afreguleringen vil utvivlsomt føre til billigere boliger her og nu, men med til debatten hører en vurdering af total- og samfundsøkonomien, da det, der er billigt nu og her, kan vise sig som en omkostning på langt sigt.

Hvis der eksempelvis senere skal etableres adgang for gangbesværede, hvis vi ønsker, at ældre skal kunne blive længere i egen bolig og så videre. Her bliver der samfundsøkonomiske omkostninger i form af vores ældre eller handicappolitik, som skal bringes i regning.

I forhold til det modsatte, nemlig at regulere, har vi også eksempler på, hvorledes politikere har haft behov for via regelændringer at vise handlekraft. Lov om byggeskadeforsikring er et eksempel på dette, ligesom debatten om kriminalitetsbekæmpelse pludselig kan føre til politiske ønsker om detailregulering af krav om, at alle vinduer skal leveres med særlig indbrudssikring.

Det er eksempler på regulering, der har – eller vil føre – til fordyrelse af byggeriet.

Mit bedste bud på anbefalinger til regulering af reglerne for det at bygge er, at der arbejdes med langsigtede mål, hvor der tænkes i totaløkonomi – samt at regelændringer meldes ud i god tid.

Dette med henblik på at byggeriet kan arbejde med udvikling og innovation, så skiftende krav ikke bare veksles til dyrere boliger.

Det har været eksemplet i forhold til de seneste ti års skærpelse af krav til energiforbrug i nybyggeri, hvor det er lykkedes at reducere dette markant, uden at det har ført til stigende kvadratmeterpriser.

Der er altså behov for at handle med omtanke og fokus på totaløkonomi.