Dansk Byggeri: Virksomhedsvelfærd skal på dagsordenen


Af Torben Liborius
Erhvervspolitisk direktør Dansk Byggeri

Ordet ”velfærd” optræder i kommunalvalgkampen som ukrudt i en forårshave – det sniger sig ind alle vegne og truer med at kvæle alt liv omkring sig.

Man har jo endda opfundet udtrykket ”borgernær velfærd”, og så må der jo være flere typer velfærd.

Som vælger kan man få forstoppelse; der må da være andet, der er vigtigt. Der er behov for, at flere siger det højt, at et sundt erhvervsliv er forudsætning for, at kommunerne kan stille velfærd til rådighed for borgerne.

Men for at blive i det trygge sproglige univers, så lad os efterlyse erhvervsvelfærd. Virksomhedsvelfærd og borgernær velfærd er ikke modsætninger, da det første er forudsætning for det sidste.

Erhvervsvelfærd er vigtigt, for i forhold til virksomhederne er kommunerne myndighed og for mange virksomheder er de også kunde - og for nogle endda konkurrent. Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne er opmærksomme på disse tre roller.

Derfor opfordrer vi til, at kommunerne skal arbejde for, at de får opbakning i Finansministeriet til, at de i den årlige budgetlægning får mulighed for konkret at handle totaløkonomisk.

Torben Liborius, erhvervspolitisk direktør Dansk Byggeri

Og når kommunerne så opfatter, at deres vigtigste opgave er at tilfredsstille nærmest umættelige borgerønsker, så er det på tide, at kommunerne overvejer, hvordan de skal løse de øvrige opgaver. Mange kommuner gør det godt på nogle parametre, men endnu flere kan blive bedre.

Kommunal erhvervsvenlighed
Det bedste resultat, der kan komme ud af valget i mange kommuner, er, at man stiller spørgsmål til, om man løser de mange praktiske opgaver så godt som muligt. Dansk Byggeris analyse af den kommunale erhvervsvenlighed viser, at der er mulighed for forbedringer mange steder.

Det er der jo desværre ikke så mange stemmer i, så lad os se på et par områder, der burde være stemmer i. Kommunerne bør sætte indeklima i både skoler, institutioner og ældreboliger på dagsorden.

Her er der konkrete gevinster på både kort og langt sigt ved, at der i kommende renoveringsopgaver er fokus her. Derudover har kommunerne i folkeskolen et medansvar for, at eleverne i udskolingen får præsenteret flere uddannelsesmuligheder end det almene gymnasium.

Kommunerne bør alle have en aktiv politik for erhvervspraktik og præsentation af de erhvervsfaglige uddannelser. Ellers svigter de et vigtigt ansvar.

Meget handler jo om penge, og det ville være let, hvis der bare var flere penge. Det beder vi ikke om, vi beder derimod om, at man arbejder aktivt med at bruge pengene klogere; tænke totaløkonomisk, mere langsigtet og udfordrer, om andre skal løse opgaverne.

Totaløkonomiske investeringer
Når kommunerne investerer i alt fra handicaphjælpemidler, IT-systemer, bygninger og veje, er det sådan, at man bruger langt flere penge i driftsfasen end anskaffelsen. Men der er stort set kun fokus på at købe billigt ind.

Selvom der er krav om, at kommunerne skal overveje totaløkonomien, sker det alt for sjældent. Langt de fleste har jo prøvet at købe en trøje eller et stykke værktøj, der var for billig og efterfølgende oplevet, at det holdt alt for kort tid.

Den oplevelse er der for mange brugere af kommunale ejendomme og kommunalt udstyr, der har.

Derfor opfordrer vi til, at kommunerne skal arbejde for, at de får opbakning i Finansministeriet til, at de i den årlige budgetlægning får mulighed for konkret at handle totaløkonomisk. Der er behov for en totaløkonomi-lånepulje, hvis effekt skal være, at kommunens likviditet ikke påvirkes negativt ved at gennemføre den rigtige totaløkonomiske investering.

Som det er i dag, opfører vi os, som om Danmark var et fattigt land. Det er ikke alene dyrt, det er også dumt, for det behøver ikke være sådan.

Så meget som kommunen fylder både i borgernes hverdag og i samfundsøkonomien må vi godt forvente, at de tænker længere og bredere end en husholdning. Erhvervsvelfærd er en af måderne.