Debat: Der er brug for strammere lovkrav til brandsikkerhed

DEBAT: Der ingen tvivl om, at en bedre præventiv indsats mod brand kan betale sig, men det kræver, at myndigheder tager ansvaret på sig og løfter opgaven, skriver Per Vagnholm, der er salgschef i Eaton Danmark.

Af Per Vagnholm
Salgschef, Eaton Danmark

Hele verden så med sorg og bestyrtelse til, da Paris’ ikoniske kirke og vartegn Notre Dame om aftenen 15. april pludselig stod i flammer. Jeg var selv i Paris og oplevede, hvordan det påvirkede den lokale befolkning den eftermiddag og i dagene derefter.

Den tragiske begivenhed har for alvor sat brandsikkerhed på dagsordenen, også blandt helt almindelige borgere, som er overraskede over, at den slags kan ske i 2019. Men også i Danmark har vi i nyere tid oplevet, at folkekære bygninger er brændt ned, senest Svinkløv Badehotel, som netop er genåbnet efter en voldsom brand i 2016. Brand udgør altså stadig en risiko, vi skal tage alvorligt, særligt i bygninger af ældre dato.

En stor del af de brande, vi oplever i Danmark skyldes fejl i elektriske installationer, for eksempel kortslutning af et køleskab eller en løs forbindelse. Tal fra Beredskabsstyrelsen anslår, at hele 47 procent af de brande i Danmark, som ikke er adfærdsrelaterede, skyldes fejl i elektrisk udstyr eller varmekilder.

Det kræver dog kun en simpel tilføjelse til eltavlen at nedsætte risikoen for brand forårsaget af gnister i elektriske installationer betydeligt.

Løsningen består af en gnistdetektor, som kan advare mod elbrande ved at afbryde strømmen, hvis der detekteres gnister i el-systemet. Efterfølgende kan den fortælle, hvad det var for en type gnist, der udløste den og således gøre fejlsøgningen nemmere. Men som med så mange andre sikkerhedshensyn har vi behov for, at myndighederne hjælper os på vej, hvis gnistdetektoren skal blive en almindelig installation i danske hjem eller andre bygninger.

Tysk lovgivning viser vejen
I Tyskland er det lovpligtigt at installere gnistdetektorer i alle fælles opholdsrum og soveværelser i for eksempel asylcentre, plejehjem og børnehaver. Det højner sikkerheden blandt beboerne og sparer samfundet udgifter til genopbygning.

Lovgivningens forebyggende effekt kan også være det, der afspejler sig i antallet af dødsbrande, som er væsentligt lavere per million indbyggere end i Danmark. Ifølge tal fra SikkerhedsBranchen var der i Danmark i 2014 cirka 15 dødsbrande per en million indbyggere mod kun cirka fem tilsvarende i Tyskland.

Erfaringen viser, at der nogle gange skal hårde metoder som lovgivning i brug, før vi tager vores egen sikkerhed alvorligt. For eksempel kører mange fortsat ikke med cykelhjelm på trods af solid dokumentation for, at det kan redde liv. Information og vejledning er ikke altid nok. Ligesom det i dag er lovpligtigt at køre med sikkerhedssele, bør det også være lovpligtigt at sikre i hvert fald nogle typer bygninger mod elbrande.

Alle, som ønsker at sikre sig optimalt mod brand, kan med fordel installere gnistdetektorer i hjemmet, men lovgivningen bør først og fremmest målrettes alle offentlige botilbud og institutioner, der huser samfundets svageste – for eksempel børn, ældre og syge – som er særligt udsatte i tilfælde af brand. 

Modellen skal udvides
I lyset af Notre Dame-tragedien kunne man måske endda forestille sig en udvidet tysk model, hvor også museer, kirker og slotte, som er bevaringsværdige eller huser uerstattelig kunst og historiske artefakter, kunne falde ind under retningslinjerne.

Man kunne med fordel også indlemme virksomheder, særligt hoteller og restauranter, i lovgivningen. Danske forsikringsselskaber registrerer årligt cirka 70.000 brandskader til en samlet værdi af 2,7 milliarder kroner. Heraf forekommer cirka halvdelen af brandene i erhverv, og i 55 procent af tilfældene er brandene relateret til elektricitet, ifølge tal fra blandt andet SikkerhedsBranchen og Danske Beredskaber.

Det koster ikke kun dyrt i genoprettelse af bygningerne, men også i tabte arbejdspladser: I hvert fjerde tilfælde genoptages produktionen slet ikke efter en brand. Det sætter uafværgeligt et aftryk på samfundsøkonomien, når virksomheder må dreje nøglen om.

Fra et sikkerhedsfagligt perspektiv kan jeg ikke komme på én eneste grund til, at man ikke skulle installere gnistdetektorer i som minimum alle offentlige botilbud, bevaringsværdige bygninger, hoteller, virksomheder og private hjem. Det er alene et spørgsmål om, hvilken pris vi vil sætte på sikkerheden. Gør man regnestykket op, er der ingen tvivl om, at en bedre præventiv indsats mod brand kan betale sig – både i kroner og ører og menneskeliv.   

Forrige artikel Boligkontoret Danmark: Husk, at boligpolitikken også er på valg Boligkontoret Danmark: Husk, at boligpolitikken også er på valg
S vil forebygge unge sofahoppere med boliggaranti

S vil forebygge unge sofahoppere med boliggaranti

HJEMLØSE: Den omdiskuterede hjemløsestrategi Housing First bliver debattema til dette års Folkemøde. Problematikken med hjemløse kan ikke længere fixes med én fælles strategi, mener Socialdemokratiet.