Debat: Offentlige bygherrer halter efter på bæredygtighed

Af Klaus Birk
Direktør for public affairs, Saint-Gobain Denmark og bestyrelsesmedlem, Green Building Council Denmark

Byggebranchen er én af de brancher, der igennem længst tid har arbejdet intenst på at skabe fælles standarder for at skåne miljøet og holde energiforbruget nede.

Klaus Birk
Direktør for public affairs, Saint-Gobain Denmark

Danmark er en grøn nation med stort politisk og folkeligt fokus på miljørigtige og bæredygtige livsformer. Det er noget, vi er kendte og anerkendte for i udlandet, og delegationer fra hele verden valfarter hertil for at studere vores bæredygtige byer og grønne løsninger. 

Skru op for bæredygtighedscertificeringer
Derfor er det ærgerligt, at vi stadig er på kravle-stadiet, når det gælder brugen af bæredygtighedscertificeringer for større byggerier. Synliggørelsen af den betydning, bæredygtige byggematerialer har for en bygnings miljøpåvirkning, er et uforløst potentiale, der burde være et konkurrenceparameter på linje med økonomi og beliggenhed.

De offentlige bygherrer står for mange af de større bygninger landet over, og de har en ambition om at være bæredygtige generelt - og har muskelkraften til at hæve barren for dokumenteret bæredygtige bygninger. Derfor bør de gå forrest og kræve certificeringer for, at nyt byggeri består af materialer, der er produceret med mindst mulig energi- og miljømæssig belastning, og som samtidig bidrager positivt til bæredygtighed i hele bygningens livscyklus.

Bæredygtighed skal forstås i en helhed
Bygninger står for cirka 40 procent af Danmarks energiforbrug. Og selvom nye bygninger i dag er ”grønne” med god isolering og et lavt varmeforbrug, mangler vi fokus på et vigtigt punkt; hvad har det kostet på energi- og miljøkontoen at producere de materialer, bygningen består af – og i hvilken grad påvirker materialerne energi- og miljøfronten, efter bygningen er udtjent?

Det er derfor en uhensigtsmæssig forsimpling, når bæredygtighedsbegrebet reduceres til blot at handle om genbrug af gamle materialer som fx ’genbrugs-mursten’, eller energiforbrug efter bygningen er taget i brug. Skal det give mening at tale om bæredygtighed som et parameter, der reelt betyder noget, er vi nødt til at forholde os til bygningens samlede livscyklus.

Og det er de færreste bygninger, der er dokumenteret bæredygtige ud fra en betragtning om hele bygningens samlede miljø- og CO2-regnskab, inklusiv mængden af genanvendt råmateriale i produktionen af nye materialer (cirkulær økonomi), energiforbruget fra den dag, produktionen af materialerne går i gang på fabrikken, energiforbruget ved drift af selve bygningen gennem hele levetiden, og miljøbelastningen når bygningen skal rives ned.

Vi har allerede redskaberne
Bæredygtighed, når det gælder bygninger, er, indrømmet, en svær og diffus størrelse at lovgive omkring. I det lys kan vi være stolte over en stor, markedsdrevet vilje til at bygge bæredygtigt. Byggebranchen er én af de brancher, der igennem længst tid har arbejdet intenst på at skabe fælles standarder for at skåne miljøet og holde energiforbruget nede.

Det har resulteret i byggeri, der er certificeret efter forskellige standarder som den engelske BREEAM, den amerikanske LEED og den mest udbredte certificering i Danmark af større bygningers bæredygtighed, DGNB. DGNB bliver i Danmark faciliteret af Green Building Council, som en samlet dansk byggebranche står bag, hvilket er unikt i sammenligning med andre lande.

Branchen har med andre ord redskaberne til at bygge dokumenteret bæredygtigt, og derfor er det tankevækkende, at vi ikke oplever flere offentlige bygherrer kræve en bæredygtighedscertificering, hver gang de sætter et byggeri i gang. 

Det er blevet nemt at måle bæredygtighed
De seneste årtiers fokus på grønt og bæredygtigt byggeri har heldigvis resulteret i fine redskaber til at måle og registrere netop bæredygtighedsregnskabet for de enkelte bygningsdele, som derved kan blive en del af datagrundlaget for den færdige bygning.

Et eksempel på konkrete redskaber er EPD – Environmental Product Declaration – som producenterne i stor udstrækning er klar med, og som gør det muligt at udarbejde et synligt miljø- og CO2-regnskab for hvert enkel bygningsdel.

EPD’erne fastlægger, hvor meget energi og hvor mange ressourcer der bliver brugt i løbet af hele livscyklussen. Man måler fx., hvor meget vand, hvor meget energi, hvor mange og hvilke råstoffer der bliver brugt – og genbrugt – under produktionsprocessen. Og det gør igen, at vi, som producerer materialerne, konstant holdes til ilden i forhold til at udvikle nye metoder til blandt andet at bruge færre ressourcer til at udlede mindre CO2 og til at genanvende og upcycle så mange råstoffer som muligt.

Bygherren skal også være klar
Som systemleverandør af gipslofter og -vægge, isoleringsløsninger, systemmørtel, puds og gulvløsninger til såvel nyt byggeri som til renovering er det slående, hvor sjældent vi i Saint-Gobain Denmark oplever, at produkternes bæredygtighedsprofil spiller en rolle. Nogle arkitekter og entreprenører efterspørger EPD’erne, så de kan sætte hak ved ’bæredygtighed’ ud for de enkelte byggedele. Men det vigtigste led i kæden – bygherren – går alt for sjældent op i det.

Det er en skam, for hvis bygherrerne stiller krav til arkitekter og entreprenører, vil det forplante sig videre til producenterne af de enkelte bygningsdele, som dermed motiveres til at optimere produktionsprocessen til mindst muligt ressource- og energiforbrug.

I sidste ende vil dette – ud over en renere samvittighed – give os endnu mere at bryste os af som grøn nation og som international rollemodel, ligesom offentlige bygninger med en bæredygtig helhedsprofil vil være med til at skærpe bevidstheden hos os alle sammen om, at vi skal bruge klodens ressourcer med omtanke.

At de offentlige bygherrer, dvs. staten, kommuner og regioner, åbenlyst har grønne ambitioner ses tydeligt på deres hjemmesider og i andet oplysnings- og markedsføringsmateriale. Det vil derfor være naturligt, at de går forrest, også når det gælder en samlet bæredygtighedsvurdering af det enkelte byggeri.

Krav om bæredygtighedscertificering bør være selvfølge
Region Nordjylland har vist vejen og meldt klart ud, at DGNB guldcertificering er et ufravigeligt krav til alle leverandører, der byder ind på opgaver med opførsel af nyt byggeri – det er prisværdigt og viser, at det godt kan lade sig gøre at sætte barren højere end gældende lovgivning og gængse standarder.

Hvis vi skal opnå regeringens og kommunernes klimamål, er vi nødt til at have bygherrer, der sikrer, at vi bygger certificeret bæredygtigt. Uanset, hvor energirigtig en færdig bygning er - målt på energiforbrug - så er det det samlede bæredygtighedsregnskab, der tæller på den lange bane.

Derfor bør det være en selvfølge, at bæredygtighedscertificering er et krav fra offentlige bygherrer, således at det samlede regnskab miljø- og energimæssigt bliver en fast bestanddel af ethvert nyt byggeri – ikke kun for at indfri det offentliges egne ambitioner, men i lige så høj grad for klodens og de kommende generationers skyld.