Debat

DF: Lad de studerende bo i containerboliger

DEBAT: Flygtningepresset har medført voldsomt lange ventelister på akutboliger for specielt studerende. Der bør derfor opføres flere boligcontainere, for at afhjælpe bolignøden, skriver boligordfører Merete Dea Larsen (DF).

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi politikere er nødt til også at tænke på, hvordan vi håndterer problemer langsigtet, hvis vi skal leve op til vores ansvar. Det ønsker vi i Dansk Folkeparti at gøre ved at begrænse indvandringen. Det skriver boligordfører Merete Dea Larsen (DF).
Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi politikere er nødt til også at tænke på, hvordan vi håndterer problemer langsigtet, hvis vi skal leve op til vores ansvar. Det ønsker vi i Dansk Folkeparti at gøre ved at begrænse indvandringen. Det skriver boligordfører Merete Dea Larsen (DF).Foto: Folketinget
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Merete Dea Larsen (DF)
Boligordfører

Det er for mig uacceptabelt, at danskere ryger bagerst i boligkøen til fordel for udlændinge.

Merete Dea Larsen (DF)
Boligordfører

Det er ingen nyhed, at rigtig, rigtig mange ønsker at bo netop i København. Så mange, at det er mere end svært for kommunen at følge med efterspørgslen. En efterspørgsel, som vokser voldsomt omkring studiestart på de videregående uddannelser, som det jo netop er i disse dage.

Fakta
Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Det er på den baggrund, at man i København ønsker at få mulighed for at kunne tilbyde containerboliger til de unge studerende. For kommunen, som flere andre kommuner i Danmark i øvrigt, presser på ungdomsboliger. Omvendt set er der så andre kommuner, som ikke kan fylde deres.

Det er bl.a. et resultat af uddannelsescentraliseringen, og at de billigere boliger er en mangelvare i langt de fleste kommuner. Desuden har den udlændingepolitik, som bliver ført fra Christiansborg, heller ikke hjulpet på sagen. Når flygtninge skal prioriteres i boligkøen, så betyder det jo, at nogle bliver nedprioriteret. Det er logik.

Og det siger sig selv, at flygtningepresset med den nuværende lovgivning medfører voldsomt lange ventelister på akutboliger. De, der måske ellers kunne have fundet en løsning, står nu uden håb om tag overhovedet, da de ikke selv har råd til dyre lejemål og villaer. Det er for mig uacceptabelt, at danskere ryger bagerst i boligkøen til fordel for udlændinge.

Tænk langsigtet
Men nu foretrækker jeg også at prøve at bidrage med løsninger i stedet for blot at pege på problemer og udfordringer. Og derfor ser jeg positivt på mulighederne for at lade studerende bo midlertidigt i containerboliger for akut at afhjælpe bolignøden for denne gruppe. For det er ikke længere sådan, at en boligcontainer er en container med en seng eller madras, som man så kan sove på.

I dag indeholder en beboelsescontainer typisk seng, køkken, bad, toilet og endda et lille opholdsrum. Der er også helt styr på, at der er varmt nok. Derfor er jeg og Dansk Folkeparti positivt indstillede overfor at undersøge mulighederne for at lade studerende bo midlertidigt i en beboelsescontainer og eventuelt lave en forsøgsordning.

Det er dog vigtigt for mig at understrege, at vi politikere er nødt til også at tænke på, hvordan vi håndterer problemer langsigtet, hvis vi skal leve op til vores ansvar. Det ønsker vi i Dansk Folkeparti at gøre ved at begrænse indvandringen. Oprette centre, hvor vi kan behandle vores flygtninge på god og fornuftig vis, indtil de igen er i stand til at rejse hjem og bidrage til, at deres egne lande atter kan komme på fode. Vi ønsker desuden at begrænse centraliseringen af arbejdspladser og uddannelsessteder.

Sidst, men ikke mindst, vil vi prøve at bidrage til, at København ikke er verdens navle. Utroligt mange mennesker pendler dagligt til København, nogle bruger lang tid, timer af deres dag, på at pendle. Hvis vi kan gøre noget ved det, vil det betyde mere tid for de enkelte, som de for eksempel kan bruge på deres familier, og det vil også spare samfundet for mange penge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Dea Larsen

Byrådsmedlem (DF) og formand social og beskæftigelse, Roskilde Kommune
farmakonom (Roskilde Dom Apotek 2001)

0:000:00