Debat

DI Hovedstaden: Kommunerne skal stille krav om grønne byggematerialer

Der er behov for, at kommunerne i hovedstaden bruger deres økonomiske muskler til at drive efterspørgslen på de grønne løsninger op, skriver Eva Rindholm, næstformand i DI Hovedstaden.

Skal vi løse trængselsudfordringen og udbygge infrastrukturen - og samtidig gøre det på den mest bæredygtige måde – så spiller kommunerne en central rolle, skriver Eva Rindholm.
Skal vi løse trængselsudfordringen og udbygge infrastrukturen - og samtidig gøre det på den mest bæredygtige måde – så spiller kommunerne en central rolle, skriver Eva Rindholm.Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Trængselsudfordringerne i hovedstaden er tiltagende med et voksende indbyggertal og flere biler på vejene, og vi kommer simpelthen ikke udenom at udbedre og udbygge veje, broer og tunneller.

Det skal selvfølgelig ske under hensyntagen til klimaet, og som bekendt er materialerne, vi bygger vores infrastruktur med, såsom beton, stål og asfalt, ikke de mest klimavenlige.

De grønne infrastrukturløsninger såsom genbrugsasfalt er faktisk derude, og bygge- og anlægsbranchen er klar til at tage dem i brug, problemet er bare, at de grønne løsninger ikke rigtigt efterspørges.

Der er behov for, at kommunerne bruger deres økonomiske muskler til at drive efterspørgslen på de grønne løsninger op.

Skal vi løse trængselsudfordringen og udbygge infrastrukturen - og samtidig gøre det på den mest bæredygtige måde – så spiller kommunerne en central rolle. Ser vi alene på veje, så råder kommunerne over 90 procent af landets veje. 

Opfordringen herfra er derfor klar: brug tiden fornuftigt, gå jeres udbudspolitik efter i sømmene og skru op for de grønne ambitioner 

Eva Rindholm
Næstformand, DI Hovedstaden, direktør, Atkins Danmark

I hovedstaden alene råder kommunerne over 5.165 kilometer vej ud af samlet antal på 5.518 kilometer, ifølge tal fra Danmarks Statistik. Kommunerne har altså en vigtig nøgle til en grønnere infrastruktur.

Konkrete ændringer i kommunal udbudspolitik

Så hvad skal der ske? Jo, for det første kan kommunerne gøre CO2-reduktioner til et kriterie, når nye infrastrukturprojekter sendes i udbud.

Der kan eksempelvis arbejdes med, hvordan byggepladsen bliver fossilfri. Det vil sige, at entreprenørens maskiner, som bruges i byggeriet, skal drives af grøn strøm eller biobrændstof og ikke af fossile brændstoffer.

For det andet giver det rigtig god mening at se på, hvordan man kan bruge mindre af CO2-tunge materialer, såsom beton og asfalt. For eksempel findes der nu en ny type cement, som bruges i betonkonstruktionerne, der har et 30 procent lavere CO2-aftryk end traditionel cement.

Et andet eksempel er en ny teknologi med BSM-asfalt (bitumenstabiliseret materiale), som gør det muligt at genbruge 100 procent af den gamle asfalt i nye vejbelægninger.

Det giver en CO2-besparelse på op til 90 procent, uden at gå på kompromis med kvalitet og med markante besparelser på kommunens anlægsudgifter til følge.

Nye tider – nye løsninger

Vi er helt med på, at vi står i en ekstraordinær situation med usikre leverancer og stigende materialepriser. Måske har man ligefrem sat planlagte infrastrukturprojekter i bero.

Men lad os dog bruge situationen som løftestang for den grønne omstilling - for løsningerne findes. Opfordringen herfra er derfor klar: brug tiden fornuftigt, gå jeres udbudspolitik efter i sømmene og skru op for de grønne ambitioner - også når det gælder infrastrukturen, så kan vi gå en grønnere fremtid i møde.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00