Direktør: Vi må formulere grønne krav, før vi udpeger træ i byggeriet som den rigtige løsning

DEBAT: Der er en bagvendt logik i, at byggeriets grønne omstilling ser ud til at blive gennemført ved at udbrede håndplukkede materialer frem for at formulere objektive krav og kriterier, som alle løsninger skal opfylde, skriver Fredrik Johansson.

Af Fredrik Johansson
Administrerende direktør, Xella Scandinavia

Jeg undrer mig over den drejning, som byggeriets grønne omstilling er ved slå ind på. For selv om jeg forstår fristelsen til at lede efter hurtige genveje, er jeg også bange for, at branchen risikerer at fare vild, hvis vi ikke får formuleret de objektive krav og kriterier, det kræver at nå sikkert i mål.  

Med det mener jeg, at byggeri i træ i flere sammenhænge er ved at blive politisk synonymt med grøn omstilling.

Det mest markante eksempel fik vi i februar i år, da den franske regering spillede ud med et forslag om, at mindst 50 procent af materialerne i alle nye offentlige byggerier skal være af træ eller andre organiske materialer som eksempelvis halm eller hamp.

Men også den danske boligminister Kaare Dybvad (S) har i et interview med Altinget.dk givet udtryk for, at det er klart, at vi skal bygge mere i træ, samt at træ kommer til at betyde meget for muligheden for at nedbringe CO2-udslippet i byggeriet. 

Træ er langt fra hele løsningen
Jeg skal ikke anfægte, at træ er en vigtig del af vejen mod målet om grøn omstilling. Men er det hele løsningen?

Lad mig her minde om, at der er en verden til forskel på at opføre enkeltstående prototypeprojekter og så kunne levere konkrete kvalitetssikrede og dokumenterede løsninger, som fungerer i praksis til byggeri i den skala, vi snakker om.

Når vi for eksempel retter blikket mod de 1,6 millioner nye lejligheder, der vurderes at skulle bygges i Europa hvert år frem mod 2050, er det da oplagt at starte med byggeløsninger, der allerede nu er i stand til at indfri alle nutidige og kommende grønne krav. For de findes faktisk.

Hos Xella bidrager vi for eksmepel på verdensplan til over 300.000 byggeprojekter årligt med byggesystemer, der er Cradle-to-Cradle-certificerede, har Dansk Indeklima Mærkning, fremstilles af materialerester indsamlet på lokale byggepladser med videre.  

Alle skal have mulighed for at komme med på holdet
Det undrer mig, at man vælger at fokusere på ét enkelt materiale, før man har fået formuleret de kriterier og krav, som gerne skulle blive omstillingens pejlemærke.

Jeg er nemlig overbevist om, at hele branchen ville få langt bedre forudsætninger, hvis vi i stedet fokuserede på fælles og objektive krav til eksempelvis reduktion af byggeaffald og øget brug af cirkulære principper, smartere måder at bruge cement og stål på, anvendelse af lokale materialer og så videre.

Regeringens eget klimapanel har også leveret en lang række meget fornuftige bud på tiltag med afsæt i de fem overordnede punkter: ’Intelligent styring og renovering’, ’Fra sort til grøn opvarmning’, ’CO2-regnskab for bygninger’, ’Fossilfri byggepladser’ samt ’Energimærker til alle bygninger’.

Ville det ikke være mere logisk, at vi fik disse og andre grønne krav og kriterier på plads, før vi går i gang med at udpege de rigtige løsninger og håndplukke vindere?

Det ville i hvert fald være til gavn for hele branchen, så alle – og ikke kun dem, der beskæftiger sig med træ – får lige muligheder for at bidrage til den grønne omstilling og blive en del af holdet.

Forrige artikel Dansk Byggeri: Giv kloakmestre tilladelse til at reparere faldstammer Dansk Byggeri: Giv kloakmestre tilladelse til at reparere faldstammer Næste artikel Dansk Byggeri: Byggeriet kan blive vigtig i corona-genstarten, hvis vi får lov Dansk Byggeri: Byggeriet kan blive vigtig i corona-genstarten, hvis vi får lov