Eksperter: Ny planlov hjælper ikke Udkantsdanmark

Regeringen vil liberalisere planloven for at hjælpe trængte kommuner i det såkaldte Udkantsdanmark. Flere borgmestre jubler over de nye muligheder, men en række planlægnings-eksperter, som Altinget har talt med, tvivler på, at forslagene vil hjælpe kommunerne. Tværtimod advarer de om, at forslagene kan ødelægge værdifulde landskaber.

Regeringen skriver i sit udspil 'Danmark i balance', at "planloven opleves som en barriere for lokal udvikling, særligt i Danmarks yderområder". Derfor vil regeringen lempe planloven for 29 udvalgte kommuner.

Men eksperter tvivler på, at en liberaliseret plan vil hjælpe de trængte kommuner.
"Det her er et ideologisk korstog imod sund fornuft. Det er ikke planloven, som er problemet. Det er væksten, som mangler," siger Jørgen Møller, landdistriktsforsker på Aalborg Universitet.

Flemming Just, der er leder af Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, advarer imod at have for store forventninger til forslagene.
"Der er ikke via ændringer i planloven, at man får skabt udvikling uden for de store byer," siger han.

I Dansk Byplanlaboratorium mener direktør Ellen Højgaard Jensen, at forslagene højest er et plaster på såret, men ikke noget, der kan vende den megatrend, at folk flytter fra land til by.
"Jeg kan godt forstå, at borgmestrene er frustrerede over, at erhverv og butikker lukker, og at folk flytter, men at lempe planloven er ikke den rigtige vej at gå. Det vil ikke vende udviklingen, men betyde, at vi får mere spredt bebyggelse og meget mere kørsel i yderområderne," siger hun.

Jeg kan godt forstå, at borgmestrene er frustrerede over, at erhverv og butikker lukker, og at folk flytter, men at lempe planloven er ikke den rigtige vej at gå. Det vil ikke vende udviklingen, men betyde, at vi får mere spredt bebyggelse og meget mere kørsel i yderområderne.

Ellen Højgaard Jensen
Direktør, Dansk Byplanlaboratorium

Hun mener ikke, at det er langsigtet at bruge en masse ressourcer på små samfund, som alligevel ikke vil overleve.
"Måske skulle man i stedet fokusere på de samfund, som har potentiale og så udvikle dem. Det er kortsigtet at satse på at holde de små samfund i live, for det kan betyde, at de større byer i området går glip af udvikling og arbejdspladser," siger hun.

Bekymring for landskabet
Et af regeringens mere kontroversielle forslag er at lempe adgangen til at bygge i kystnærhedszonen, der dækker området fra 300 meter til 3 kilometer fra kysten. Zonen blev lavet for at beskytte kystområderne imod uheldig by- og sommerhusudvikling. Men nu skal der åbens op for byggeriet, foreslår miljøministeren, som dog stadig skal godkende de enkelte projekter. I weekenden afviste hun, at forslaget vil skade naturen.

Men forslaget undrer eksperterne, som påpeger, at planloven allerede i dag giver mulighed for byggeri i kystnærhedszonen, hvis der er særlige planmæssige begrundelser for byggeriet.

"Så det handler i højere grad om, at man vil ændre praksis og give flere tilladelser, end man gør i dag," siger Ellen Højgaard Nielsen og fortsætter:
"Enkelte steder kan det være fornuftigt, men mange steder vil det ikke være fornuftigt, fordi man får ødelagt den værdi, som man har i yderområderne, nemlig landskabet."

Flemming Just peger på, at forslaget vil give nogle kystbyer mulighed for at etablere indkøbs-miljøer, som kan gøre byerne mere attraktive for turister.
"Så forslaget kan være en fordel, men det kræver, at kommunerne holder fast i en stram regulering, så man ikke ødelægger landskabet, men det kan man frygte, at de ikke gør," siger han.

På Aalborg Universitet er Jørgen Møller også skeptisk. Han advarer om, lovændringen vil føre til mere tilfældigt byggeri, som vil forandre landskabet.
"Det er arvesølvet, man sælger ud af. Det er vores smukke udsigter og landskaber," siger han.

På Skov og Landskab, Københavns Universitet, har professor Jørgen Primdahl i årevis forsket i planlægningen i det åbne land. Han peger på, at forslaget kan give mulighed for at udvikle nogle attraktive boliger tæt ved kysterne.
"Men der er en indre modsætning i forslaget, for der, hvor det er mest attraktivt at bygge, er der også størst risiko for, at man kolliderer med natur- og landskabshensyn," siger han og fortsætter:
"Boliger med vandudsigt er attraktive, men ofte er boliger med god udsigt også boliger, der skæmmer i landskabet."

Han er derfor bekymret for, at forslaget vil betyde, at landskaber og naturværdier, som burde være beskyttet, bliver ødelagt af bebyggelse.
"En ide kunne være, at man på forhånd udpegede nogle positiv-områder, hvor man er parat til at give tilladelser. På den måde kan man sikre hensynet til landskabet," siger han.

Butikker i kamp med hinanden
Et andet forslag i regeringens udspil er, at byer med flere end 3.000 indbyggere hvert fjerde år får lov til at opføre en større udvalgsvarebutik i bymidten - i dag kan sådanne butikker kun etableres i byer med flere end 40.000 indbyggere. Desuden får nogle byer mulighed for at etablere butikker uden for bymidterne.

Jørgen Møller mener ikke, at liberaliseringen vil gavne de små samfund. Han peger på, at de eksisterende regler er lavet for at hjælpe de små butikker i bymidterne og i landsbyerne.

"Ved at liberalisere loven får man øget konkurrence mellem byerne, og det er i hvert fald ikke i landsby-butikkernes interesse. Det vil betyde butikslukninger i bymidterne og på landet, så hvis man vil skabe udvikling i Udkantsdanmark, så er det at skyde sig selv i foden," siger han.

Flemming Just peger på, at forslagene ikke nødvendigvis vil tiltrække mere handel til området.
"Spørgsmålet er, om vi har at gøre med et nulsums-spil. De mindre byer kan komme til at konkurrere med hinanden, så man støvsuger nogle landsbyer for butikker, og butikscentrene uden for bymidterne kan flytte handlen fra midtbyen, og så bliver bymidterne endnu mindre attraktive. Dermed bliver det et nulsums-spil, fordi der ikke bliver lagt flere penge i området," siger han.

Forskel i kommunen
Den liberaliserede planlov skal gælde for 29 udvalgte kommuner. Jørgen Primdahl mener, at det er fornuftigt at differentiere planloven, fordi der forekommer problemer eller muligheder nogle steder, som opfattes anderledes andre steder, men han mener ikke, at det er fornuftigt at lave differentieringen på kommune-niveau.

"Det er alt for grov en målestok. Det kan være, at det er administrativt let, men man underminerer sagligheden i planloven ved at gøre det på denne måde. Kommunerne er blevet så store, at der inden for kommunegrænsen kan være meget forskellige problemer. I nogle kommuner er der kun udkantsproblemer i en del af kommunen, og det skal planlægningen tage højde for," siger han.

Endelig foreslår regeringen, at det skal være nemmere at lave ferieboliger i tomme landbrugsejendomme. Det mener både Jørgen Møller og Ellen Højgaard Jensen er en god ide.
"Det er bedre at husene bliver brugt til sommerhuse, end at de står og forfalder," siger hun.