EL: DF tier om maksimalprisen

Af Lars Dohn
Boligordfører for Enhedslisten

I lørdags afholdt Andelsboligernes Fællesrepræsentation, ABF, sit landsmøde i Odense. Det var samtidig et 40 års jubilæum for foreningen. 

For at markere dette var der samtidig arrangeret en enorm andelsboligmesse med mange tusinde besøgende. Det var et storstilet arrangement, som burde være enhver boligordførers drøm. 

Blå blok dukkede ikke op
I forbindelse med årsmødet havde ABF inviteret ordførerne fra alle Folketingets partier til en debat om andelsboligens situation i samfundet.

Boligen er en menneskeret, og det er et afgørende demokratisk spørgsmål, at alle uanset tegnebogens tykkelse kan skaffe en bolig.

Lars Dohn
Boligordfører for Enhedslisten

Da der blev indbudt til debatten, var der planlagt en studietur for Folketingets boligudvalg til New York, så derfor kunne det se svært ud at afholde ordførerdebatten. 

Denne studietur er i mellemtiden blevet aflyst, og på den baggrund er det slående, at ingen af de borgerlige partier deltog i paneldebatten. 

Er det udtryk for manglende interesse? Eller er nogle af spørgsmålene vedrørende andelsboliger eksplosive i forhold til den valgkamp, vi ved, der kommer inden et år?

Prisen er problemet
Netop spørgsmålet om maksimalpriser var ét af de aktuelle emner på det velbesøgte møde. Her er der en afgørende forskel på højre og venstre i dansk politik. 

Mens S,SF og Ø vil fastholde maksimalprisen er V,K og Liberal Alliance parate til at give prisen fri for andelsboliger. 

Men hvad vil en liberalisering af andelsprisen betyde?

Jo, i de områder af Danmark, hvor sælgere af andele ikke kan opnå den nuværende maksimalpris, vil der ikke ske nogen ændring. Men langt værre er det i storbyerne, hvor maksimalprisen opnås i de fleste salg. 

Her vil det være katastrofalt for boligmarkedet at slippe prisen fri.

Hovedstaden under pres
I København er der nu hver måned en nettotilflytning på omkring 1.000 personer om måneden. 

Samtidig er nybyggeriet af boliger på et meget lavt niveau, og det betyder, at prisen på de eksisterende boliger presses op på et helt urealistisk niveau. 

Et værelse udlejes eksempelvis til op mod 5.000 kroner, selv om lejelovgivningen burde forhindre det. Ejerlejligheder er i København steget med 14% på et år! Det betyder, at en boligboble kan opstå igen med alle de forfærdelige følger for familierne og vores udlånssystem.

Netop København vil være særligt udsat, hvis andelsprisen bliver sat fri. 

Den største ejertype på det københavnske boligmarked er nemlig andelsboligen, idet hver tredje københavnske bolig er en andelsbolig.

Det skyldes blandt andet, at Københavns Kommune for nogle år siden måtte afhænde en stor del af sine boliger, og mange af dem blev til andelsboliger.

Hvis prisen slippes fri, vil det medføre store prisstigninger på andelsboliger i storbyerne, og det vil betyde, at sygeplejersken, læreren og politibetjenten vil få vanskeligt ved at skaffe en bolig i for eksempel København.

Dermed vil vi nærme os de tilstande, der kendes i London og Oslo, hvor markedet har fået lov til at ”klare” problemerne. 

Her skal mennesker, der arbejder i byen, pendle helt ud til de områder, hvor huslejen er til at betale.

Enhedslisten spiller ud med to konkrete krav
Boligen er en menneskeret, og det er et afgørende demokratisk spørgsmål, at alle uanset tegnebogens tykkelse kan skaffe en bolig.

Enhedslisten arbejder hårdt på at give storbykommunerne det instrument, der kan give dem mulighed for at reservere grunde til almene boliger. Med den nuværende planlov er det muligt at fastsætte regler for bebyggelsesprocent, farver og lignende, men det afgørende spørgsmål om ejerform må kommunen ikke stille krav om i lokalplanen. 

Det er desuden vigtigt, at der kan sælges byggejord til almene boligselskaber under markedsprisen. 

I forhandlingerne om finanslov for 2015 har Enhedslisten rejst de to krav. 

Der er opbakning til kravene fra borgmestrene i de største byer, men det er ingen hemmelighed, at det radikale regeringsparti stritter imod.

Hvad vil Venstre og DF?
I lejelovsaftalen fra juni lykkedes det at fastholde boligreguleringen i de private lejemål.

Venstre turde ikke at lade lejen følge markedet. Deres erfaringer fra 1998 viser, at netop markedsleje er et område, partiet kan tabe valg på. Alligevel var Søren Pind ude at sige, at der skulle indføres ”fri husleje”. Han blev hurtigt kaldt til orden af partiledelsen og mente alligevel ikke, hvad hans sagde.

Men hvad er egentlig Venstres vådeste drømme? Jeg mener, at det letsindige forslag om at gøre andelsboligprisen fri afspejler, hvad Venstre dybest set mener om lejeregulering.

Der er ingen tvivl om, at dette spørgsmål vil komme til at fylde meget i den kommende valgkamp.

Hvad Dansk Folkeparti mener, henstår indtil videre i det uvisse. Boligordfører Carina Adsbøl har spurgt boligministeren, hvad det vil betyde at afskaffe maksimalprisen. Carsten Hansen har allerede udtalt til medierne, at det vil medføre en voldsom stigning af handelsprisen.

Dansk Folkeparti er jo et smidigt parti, som sammen med de øvrige borgerlige stemte for ødelæggelsen af dagpengereglerne. Nu er holdningen den stik modsatte. Partiet er parat til at sammen med SF og Ø at stemme for en tilbageføring af dagpengereglerne.

Hvor mon partiet står i spørgsmålet om maksimalpriser? Erfaringerne med dagpengene viser, at man kan håbe det bedste, men frygte det værste!