Forsker: Boligpolitikkens fokus på "ghettoer" og "ikke-vestlige" skaber diskrimination

Et fokus på etnicitet i form af "ikke-vestlighed" fremfor på sociale problemer har været tiltagende i politiske problematiseringer af almene boligområder siden 1990'erne.

Men det bidrager ikke konstruktivt til en problemløsning og har konsekvenser som diskrimination og eksklusion, der underminerer visioner om den blandende by. 

1. december 2021 udkom den nye ghettoliste efter et dramatisk år med beskyldninger fra flere sider om, at regeringens ghettopolitik er diskriminerende, blandt andet i forhold til at tilhøre kategorien "ikke-vestlige indvandrere og efterkommere".

At etnicitet gøres til et problem i forhold til udviklingen af boligområder har længe været undervejs. Jeg vil vise, hvordan den udvikling er sket, og jeg vil spørge, hvilke konsekvenser det har med afsæt i en analyse af udviklingen i problematiseringer af almene boligområder under skiftende danske regeringer og Københavns Kommune i perioden 1995 til 2018.

Fra socialt belastet boligområde til ghetto

Byudvalget, som kom til under regeringen i 1993, hvor bekymringer om udviklingen i almene boligområder i forhold til det forøgede antal af beboere med indvandrerbaggrund blev udtrykt, tog i sin første rapport afstand fra begrebet "ghetto".

Rapportens fokus var først og fremmest på "socialt belastede boligområder", "mennesker med sociale vanskeligheder" og "svage grupper".

Boligpolitikken afspejler et større skift fra at tale om et fælles "os" til at fokusere på "dem", de "ikke-vestlige"

Tina Gudrun Jensen
Forsker på Malmø Universitet og indehaver af Coexist

I 2001 etableredes Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration målrettet indvandrere fra såkaldt ikke-vestlige lande. Dele af det daværende By- og Boligministerie blev omlagt til Integrationsministeriet og markerede en sammenkædning af politikområder som indvandring, integration, by og boligforhold.

I 2004 lancerede den daværende regering en "strategi mod ghettoisering" og formulerede ghettoisering som en alvorlig barriere for integration.

Med årene vinder kategorien "ikke-vestlig" for alvor indpas i politiske problematiseringer af almene boligområder. I kriterierne for definitionen af ghettoer på ghettolisten for 2010 byttede kategorien "indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande" plads med "uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse" og optrådte nu som det primære problem.

I kriterierne for ghettolisten i 2018 blev "indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande" rykket fra en førsteplads til at udgøre selve hoveddefinitionen af ghettoen.

Et skift i Københavns integrationspolitik

Københavns Kommune har ofte taget afstand fra regeringens integrationspolitik og ghettopolitik, men har også tilnærmet sig den; kommuner er af regeringen udpeget til sammen med boligorganisationerne at være primære aktører til at implementere regeringens tiltag mod ghettoisering.

Fra 2006 blev Københavns Kommunes første integrationspolitik implementeret med fokus på integration som en gensidig proces og blev kendt for at føre en integrationspolitik i opposition til regeringens assimilerende integrationspolitik.

Denne udvikling har ændret sig betydeligt i integrationspolitikken siden 2015 og bærer præg af et temmeligt ensidigt fokus på "etniske minoriteter" som problembærende.

Man kan spørge, om et fokus på etnicitet fremfor på sociale problemer er nødvendigt, og hvordan det i så fald afhjælper problemerne i almene boligområder?

Tina Gudrun Jensen
Forsker på Malmø Universitet og indehaver af Coexist

Udviklingen i boligpolitikken fra 1995 og op til i dag udtrykker forskellige skift i problematiseringen af boligområder fra "mennesker med sociale vanskeligheder" og "belastede boligområder" til "ghettoisering" og "indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande", som tildeles en tiltagende betydning og ansvar for problemerne her. Boligpolitikken afspejler et større skift fra at tale om et fælles "os" til at fokusere på "dem", de "ikke-vestlige".

Man kan spørge, om et fokus på etnicitet fremfor på sociale problemer er nødvendigt, og hvordan det i så fald afhjælper problemerne i almene boligområder?

Det forudsætter, at kategorien "ikke-vestlig" er en ensartet gruppe, hvilket er langt fra en virkelighed, hvor "ikke-vestlige" udgør vidt forskellige nationaliteter, sociale baggrunde, livsstile og meget andet.

Et fokus på etniske kategorier i sig selv forekommer dermed ikke at bidrage med noget konstruktivt i forhold til at løse problemer i boligområder. Udviklingen fra et fokus på social sårbarhed til etnicitet afspejler snarere en ansvarliggørelse af individer.

"Dem og os"

Det er dermed også oplagt at spørge, hvilke konsekvenser dette fokus på etnicitet har – og for hvem. International forskning af byfornyelsesprogrammer for sociale boligområder har påpeget, at raciale kategorier i stigende grad vinder indpas i problematiseringer af boligområder og bruges til at legitimere bestemmelser, der tvinger etniske minoriteter ud af byen

Racialisering udgør en kategorisering på baggrund af biologiske eller kulturelle kendetegn, som bruges til at identificere en større gruppe af befolkningen, ofte på måder, som er indlejret i en "dem og os"-tænkning, der anfægter "de andres" tilstedeværelse.

Racialisering er således en udpegning af forskellighed, som kan føre til diskrimination og eksklusion. Ud over at det har konsekvenser for "ikke-vestlige", som er underlagt ghettopolitikken, har det konsekvenser for alle.

I sidste ende bidrager man dermed til at skabe andre – hvide – ghettoer, imens man samtidig underminerer andre boligpolitiske visioner omkring "den blandede by".

-----

En længere artiklen af Tina Gudrun Jensen findes 'Fra "udsat boligområde" til "ghetto":Udviklingen i nationale og lokale forestillinger om sociale boligområder og urban diversitet i Danmark' udgivet i Tidsskriftet Dansk Sociologi i 2021. Artiklen er et resultat af forskningsprojektet Governance and lived experiences of urban diversity in segregated and mixed neighbourhoods, som er finansieret af Formas ved Det Nationella Forskningsprogrammet för Hållbart Samhällsbyggande i Sverige.